Aktier: Solide stigninger ventes at fortsætte

Efter mandagens europæiske lukketid fortsatte euforien på de amerikanske aktiemarkeder, og den ventes at forplante sig til tirsdagens europæiske åbning.

De tre store europæiske indeks ventes at åbne med stigninger i omegnen af 1,5 pct. C20-indekset lukkede mandag 1,1 pct. højere i 229,54, hvilket var mindre end stigningerne på de tre europæiske fondsbørser. Her var indeks stigningerne på godt 2,5 pct. Det er ventet, at DSV vil fremlægge årsregnskab inden åbningstid.

- Forårsstemningen har for alvor ramt aktiemarkederne. Specielt de amerikanske bank aktier lukkede mandag markant højere, efter detaljerne for en plan til banksektoren blev offentliggjort. De amerikanske aktier lå allerede massivt i plus i går i Europas åbningstid, men steg yderligere 2,5 pct. efter europæisk lukketid. Det sammenholdt med pæne stigninger i Asien, vil påvirke de danske aktier positivt fra morgenstunden, vurderer chief dealer Mads Zink fra danske bank over for RB-Børsen...

BRANCHENYT
Læs også