Glem LCD: Samsung klar med LED-tv

Står det til Samsung, skal danskerne skifte til de endnu fladere og strømbesparende LED-tv. Og det allerede til april. Se mere her.

Jae C. Hong Samsungs kommende 7000-serie har ud over LED-teknologien også fået en hel del elektronik klemt ind under det flade ydre. Foto: AP/Jae C. Hong Foto: AP/Jae C. Hong

Samsung fortalte forleden på deres europæiske pressemøde, at målet er at blive det elektronikfirma, som er det mest beundrede i verden.

Deres nye LED-tv er et godt skridt på vejen.

For mens LCD-tv i dag er belyst med såkaldte Cold Cathode Flourescent Lamps, så har Samsung i en række af deres kommende flade fjernsyn udskiftet lamperne med lysdioder. De såkaldte LEDs.

Det skift i teknologi, som blev vist frem i Wien, kan ifølge Samsung både skabe et bedre billede med højere kontrast, nedbringe strømforbruget samt bane vejen for endnu fladere fjernsyn.

Det sidste kan vi skrive under på. For ser man på tv i de kommende 6000, 7000 og 8000-serier så er de fleste modeller blot tre centimeter dybe. Og i kombination med en række nye beslag rager et LED-fjernsyn fra Samsung ikke mere ned 4,5 centimeter ud fra væggen...

BRANCHENYT
Læs også