Kinesisk hjælpepakke gav pote

Kina var hurtig til at indføre en omfattende økonomisk hjælpepakke under finanskrisen. Resultaterne viser sig nu, hvor de økonomiske nøgletal er i bedring.

Hjælpepakker virker.

Det mener Nordea, som peger på, at Kina var hurtigt ude med omfattende økonomiske hjælpepakker, da finanskrisen rasede sidste efterår.

I november 2008 besluttede Kina at støtte økonomien med en hjælpepakke til 3.400 mia. kr. Pengene skulle bl.a. bruges på infrastruktur og byggeri. Samtidig blev bankerne pålagt at øge deres udlån.

Lynkinesere
»De kinesiske myndigheder var meget hurtige med en hjælpepakke og med at øge kravene til bankernes udlån. Nu begynder resultaterne at vise sig i nøgletallene for den kinesiske økonomi,« siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

Således er der spæde tegn på, at udviklingen er vendt efter en periode, hvor de økonomiske pile pegede nedad. På det seneste er tunge nøgletal som bankernes udlånsvækst, industriproduktionen og aktiviteten i fremstillingssektoren begyndt at vise en bedring. Desuden er råvarepriserne begyndt at stige i Kina. Ejendomsmarkedet er også i bedring.

USA hænger i dyndet
Mens Kina så småt begynder at vise fremgang, hænger verdens økonomiske supermagt, USA, stadig fast i det økonomiske morads.

»Politiske indgreb vil betyde rigtig meget, for økonomien befinder sig i en tilstand, hvor den ikke kan redde sig selv. Hvis vi skal se en vending i amerikansk økonomi, skal vi kigge efter en vending i de tunge nøgletal, som vi har set det i Kina. Samt se en forbedring af kreditmarkederne,« siger Henrik Drusebjerg.

Nordea erkender, at det er nemmere at sparke gang i bankernes udlån i Kina end i USA eller Europa.

»Det virker, hvis man kan få bankesektoren til at låne ud. Jeg ved godt, det er nemmere i Kina, hvor man bare kan udstede et dekret, men det er det, de vestlige lande skal gå efter,« siger Henrik Drusebjerg.

Kritikere har påpeget, at den slags ikke har virket i Japan, som har befundet sig i økonomisk kviksand i årevis.

Nedslidt infrastruktur
»I Japan var infrastrukturen relativ ny, da man gjorde det, og derfor havde pakkerne ingen effekt. Specielt i Kina og USA er infrastrukturen nedslidt, så der vil hjælpepakker have en stor effekt,« siger Henrik Drusebjerg.

Ifølge Nordea er det afgørende med voluminøse pakker. Ellers har de ikke tyngde til at påvirke økonomien.

»Vi kan i Kina se på en økonomi, der handlede hurtigt og kraftigt. Det har virket. Omvendt kan internt fnidder forlænge og forværre krisen. Det skal for enhver pris undgås,« mener Henrik Drusebjerg.

De danske tiltag med bankpakker og bebudede skattelettelser betegner Nordea som positive for økonomien, men da Danmark er en lille, åben økonomi, er vi afhængige af, hvordan de store lande agerer.

BRANCHENYT
Læs også