Fløjlshandsker eller støvler?

Danske Bank afholder generalforsamling onsdag med en bemærkelsesværdig dagsorden.Banken har været udsat for et historisk pres fra omverdenen og ikke mindst aktionærerne.

Er man aktionær i Danske Bank - eller journalist, kan det være en god idé at gå til bankens generalforsamling på onsdag.

Alene indkaldelsen er bemærkelsesværdig og meget sigende for den krise, som Danmarks største bank har bragt sig selv i.

Danske Bank ligger ned, og der bliver i den grad sparket igennem fra offentlighedens side.

Den foreløbige kulmination var vel i sidste uge, da Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, gjorde sig munter over en analyse fra ban-ken, som hun efter efter eget udsagn ikke rigtigt kan tage alvorligt længere.

Men det slutter ikke her.

I indkaldelsen til generalforsamlingen stiller en af bankens aktionærer, Ove H. Eilertsen, forslag om at få ændret vedtægternes paragraf 1.

»Bankens navn ændres til: Den Danske Landmandsbank A/S.«

Og begrundelsen:

»Det, der hænder, er alligevel så provinsielt, at navnet er bedre dækkende.«

Sådan lyder beskeden altså til bestyrelsesmedlemmerne, direktør Alf Duch-Pedersen, skibsreder Eivind Kolding, direktør Henning Christophersen, direktør Peter Højland, verkställande direktör Mats Jansson, professor Niels Chr. Nielsen, professor Majken Schultz, direktør Sten Scheibye, professor Claus Vastrup og direktør Birgit Aagaard-Svendsen - og ikke mindst bankdirektør Peter Straarup.

Skuffede aktionærer kender absolut ikke til titelbeskyttelse.

Og der er flere forslag fra den skuffede aktionær:

»For at være valgbar til bestyrelsen skal de opstillede personer have en aktiebesiddelse på minimum kr. 500.000.«

»Intet bestyrelsesmedlem kan modtage mere end dobbelt honorar.«

Begge forslag får følgende kommentar i indkaldelsen:

»Danske Banks bestyrelse kan ikke støtte forslagene fra aktionæren Ove H. Eilertsen.«

Nu er det faktisk ikke et særsyn, at enkeltaktionærer har stillet utraditionelle forslag ved generalforsamlinger.

Den slags forslag vækker en del opmærksomhed ikke mindst i de elektroniske medier, der gør forslagsstillerne til ”stjerne for en eftermiddag”.

Og det var så det.

Men så let slipper Danske Bank ikke denne gang med et historisk dårligt resultat, en famlende informationspolitik og døgnåbne medier.

Derfor skal der rigtigt gode forklaringer til for ikke at tilfredsstille de utilfredse aktionærer, men for at berolige dem.

Og jeg tror ikke, at aktionærerne vil købe en forklaring om, at banken er ramt af den såkaldte finanskrise.

Der skal noget konkret på bordet og frem for alt ingen dårlige undskyldninger.

Der skal fyres nogle klare beskeder af fra talerstolen.

Hvorfor har Danske Bank klaret sig markant dårligere end de nærmeste konkurrenter?

Hvilke initiativer vil banken tage for at komme på fode igen?

Har bestyrelsen gjort sig overvejelser om, man har den rette direktion?

Onsdag kan godt gå hen og blive en lang dag for Danske Bank!

Set herfra er det ikke underligt, at Danske Bank med sin store eksponering mod virksomheder er hårdest ramt, når krisen kradser.

Dertil kommer, at Danske Bank har ekspanderet i udlandet ikke mindst i Irland, som er hårdt ramt af den økonomiske nedtur.

Banker er og bliver de første, der bliver ramt af en økonomisk nedtur.

Til gengæld er de også de første, der bliver tilgodeset af en økonomisk optur. Og dybest set er det dispositionerne under nedturen, der afgør, hvor god opturen bliver.

Så de mere besindige og langsigtede aktionærer kunne overveje at smide støvlerne, tage fløjshandskerne på, men høre godt efter under generalforsamlingen på onsdag.

..

BRANCHENYT
Læs også