Bekymring over økonomien i Østeuropa

Mange analytikere er blevet yderst betænkelige ved den økonomiske situation i Østeuropa.Flere frygter, at de østeuropæiske lande kan blive centrum for en intensivering af kreditkrisen.

Investorerne vover efterhånden kun det ene øje, når de skeler til Østeuropa, især hvis de har østrigske bankaktier i porteføljerne, for nedturen i de østeuropæiske økonomier er udtalt, og væksten har lettere ved at accelerere i faldet, fordi den kommer fra et højt niveau.

I de vesteuropæiske aktiemarkeder er investorerne begyndt at sætte endog meget store spørgsmålstegn ved helbredstilstanden i de østeuropæiske økonomier. I lighed med andre økonomier er de østeuropæiske ramt af afmatning, men derudover kniber det for en række øst-nationer at fastholde deres kreditværdighed, så investorerne er bange for, at de ikke kan betale deres gæld.

Investorerne har en formodning om, at den økonomiske situation i området vil blive yderligere forværret ikke mindst som følge af de stramme forhold, der fortsat hersker i kreditmarkedet. Flere økonomer vurderer nemlig, at det bliver vanskeligere og dyrere for østeuropæerne at rejse midler til at imødekomme deres gældsforpligtelser.

Mange ser problemerne i Østeuropa som selvforskyldte, da eksempelvis husejere i hobetal har anvendt lån i udenlandsk valuta (specielt schweizerfranc) til at finansiere deres køb af fast ejendom. Og med øst-valutaer i næsten frit fald sammenholdt med en bomstærk schweizerfranc skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilken uheldig indflydelse udviklingen i valutamarkedet kan få på de månedlige ydelser.

I lyset af den forværrede situation i de østeuropæiske økonomier kombineret med landenes behov for at skaffe penge til afdrag og renter er flere økonomer begyndt at frygte en intensivering af kreditkrisen.

Siden kreditkrisen hærgede i de vestlige økonomier i det sene efterår 2008, er der trods alt faldet mere ro over tingene, fordi regeringer og centralbanker har været rundhåndede med pengepolitiske lempelser samt hjælpepakker. Men nu vil økonomerne ikke udelukke, at uvæsnet atter titter frem, og denne gang kunne begivenhedernes centrum let blive Østeuropa.

Skulle det ske, slipper de vesteuropæiske økonomier og dermed aktiemarkederne i eurozonen næppe uden ridser i lakken, hvis det da ikke nærmere bliver til buler i karrosseriet. For adskillige vesteuropæiske virksomheder er såkaldt eksponeret i Østeuropa, og i dansk sammenhæng er Carlsberg et glimrende eksempel.

Men det er primært en række vesteuropæiske banker, som er genstand for aktieinvestorernes betænkeligheder, fordi mange af dem har enorme låne-engagementer i østlandene. Det er især østrigske banker, som ser ud til at komme i klemme, hvis østeuropæerne ikke kan betale deres gæld, men svenske og italienske banker har også summer i klemme.

Allerede nu har investorerne i de vesteuropæiske aktiemarkeder fået en forsmag på, hvad en opblussen af finanskrisen i Østeuropa kan komme til at betyde for udviklingen på børserne i eurozonen.

På det seneste har mange vesteuropæiske bankaktier været tynget af bekymringerne over situationen i Østeuropa, og de negative vibrationer i den finansielle sektor har ødelagt investorernes humør og dermed gjort tilværelsen sur for en række andre aktiesektorer.

Slår kreditkrisen ud i lys lue i Østeuropa, vil det ramme vesten, fordi det er vesteuropæiske banker, som har ydet en stor del af lånene, og en eventuel opblussen af finanskrisen kan let betyde en forlængelse af recessionen.

BRANCHENYT
Læs også