Planer om skrot-præmie til køer

Priserne på mejerivarer styrtdykker i hele verden, fordi der produceres for meget mælk.Danske mælkeproducenter anbefaler derfor, at en del af køerne i EU skal slagtes for at tvinge priserne op.

Danske mælkeproducenter vil indføre en skrotpræmie for køer. Ved at slagte en del af køerne håber landmændene at reducere produktionen og presse prisen på mælk i vejret.

De amerikanske landmænd har allerede indført en lignende ordning og har netop slagtet 51.000 malkekøer. Det reducerer den årlige produktion med 430 mio. liter.

»Vi mener, at man på europæisk plan bør indføre en lignende ordning. Det er et signal til omverden om, at vi nu får for lidt for vores varer og derfor sænker produktionen ved at slagte en del af køerne,« siger Peder Mouritsen formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Han afviser, at landmændene dermed kortslutter den naturlige prisdannelse i markedet.

»Vi reducerer blot produktionen, når priserne falder. Det samme sker i mange andre brancher. Rederierne lægger skibe op, når fragtraterne er i bund. OPEC drejer på oliehanen, når priserne kommer for langt ned. Gødningsindustrien har lukket fabrikker for at få priserne op,« påpeger Peder Mouritsen.

Fælles pulje i USA
Den amerikanske ordning indebærer, at mælkeproducenterne betaler en fast afgift pr. produceret liter mælk til en fælles pulje. Når mælkepriserne bliver kritisk lave, åbnes puljen, og landmændene kan søge tilskud til at nedslagte deres besætning. Ordningen har eksisteret siden 2003 og har i alt medført, at 275.000 malkekøer er blevet slagtet.

I Israel er landmændene ved at slagte 28.000 køer - 25 pct. af bestanden - for at reducere produktionen.

Globalt sammenbrud
Disse forsøg på at reducere produktionen er udløst af det seneste års sammenbrud på de globale markeder for mejerivarer.

Sammenbruddet skyldes, at rekordhøje priser på mælk i 2007 fik landmændene til at øge produktionen. De høje priser fik imidlertid samtidig forbrugerne til at skære ned på indkøbene af mejerivarer. Denne opbremsning i forbruget er blevet voldsomt forstærket af finanskrisen.

Udviklingen i retning af stigende produktion og faldende forbrug får mejeriernes indtjening til at styrtdykke. Regningen sendes videre til mælkeproducenterne i form af en mælkeafregning, som siden sommeren 2008 har været i frit fald.

»Nu vil vi prøve at overbevise vores kolleger i de øvrige EU-lande om, at vi skal indføre en ordning i stil med den amerikanske. Ordningen skal indføres på EU-plan, og vi skal have omkring 60 pct. af producenterne med, ellers fungerer det ikke,« vurderer Peder Mouritsen.

Forslaget om at indføre støtte til nedslagtning af køer afvises af mejeriernes brancheorganisation.

Lagrene vokser
»Sådan en ordning kan ikke fungere i EU. Hvis vi begrænser produktionen, vil det blot medføre stigende import fra lande uden for EU. Markederne i EU er generelt meget lukrative. Selv når priserne er i bund, oplever vi en betydelig import fra lande som New Zealand,« siger Bent Juul Sørensen, formand for Mejeriforeningen.

Han mener, at et system med nedslagtning af køer alene vil kunne påvirke priserne i mere lukkede markeder som USA og Canada.

»De har importkvoter og kan derfor forhindre, at udenlandske mejerier øger deres salg, når de selv nedslagter køer. Det er forhåbentlig ikke den vej, vi skal gå i EU. De seneste år har vi været i fuld gang med at afvikle støtten og reguleringen af mejerisektoren. Det er ikke i dansk interesse, hvis vi indfører nye systemer til regulering af produktionen og igen begynder at lukke vores markeder. Vi har selv en interesse i frihandel og ønsker at eksporterer danske mejerivarer til lande i hele verden,« siger Bent Juul Sørensen

På grund af opbremsningen i forbruget og de lave priser vokser lagrene af mejerivarer lige nu meget hurtigt i både New Zealand, USA og EU. I branchen venter de fleste derfor, at priserne kommer endnu længere ned de kommende måneder.

BRANCHENYT
Læs også