Buffetts fejltrin Buffetts fejltrin

Storinvestoren Warren Buffett indrømmer alvorlige fejl i 2008, men ser med ukuelig optimisme på USA's fremtid.

Selv en mester kan fejle, og når det gælder investeringer er ingen mester større end 78-årige Warren Buffett, der fra sit ydmyge kontor i Omaha, Nebraska har drevet sin Berkshire Hathaway koncern med sikker hånd siden 1965.

I løbet af de godt 40 år har manden med det altid krøllede jakkesæt og sygekassebrillerne arbejdet sig op af ranglisten til en placering som verdens næst rigeste. Hans formue overgås kun af den, den langt yngre gode ven Bill Gates har samlet sig.

Altid beskedne Buffett er blevet beundret eller snarere forgudet, og der er ingen grund til at tro, at hans stjerne svækkes, skønt 2008 ikke så overraskende blev et elendigt år for Berkshire Hathaway. Sidste kvartal af 2008 resulterede i et overskud, der blev 96 pct. ringere end for samme periode et år tidligere.

I stedet for at tjene 2,95 mia. dollars i løbet af blot tre måneder, måtte Buffetts koncern nøjes med at notere 117 mio. dollars på den sidste linje af regnskabet. Alt i alt faldt årets overskud med 62 pct. fra 13,21 mia. dollars til 4,99 mia. dollars.

Et resultat, som andre koncerner i lyset af den mere end et år lange recession ville være lykkelige for. Et resultat, der for Berkshire Hathaway og dets mange aktionærer kommer som noget af en lettelse. 2008 var et elendigt år, men det kunne have været meget værre.

Koncernens regnskab blev traditionen tro i weekenden ledsaget af bestyrelsesformandens brev til aktionærerne. Brevet er en blanding af økonomi for menigmand, prognoser for de indforståede og underholdende livsfilosofi. Denne gang tilsættes det hele en dosis selvkritik.

»I løbet af 2008 gjorde jeg nogle dumme ting med mine investeringer,« fastslår Buffett med sin karakteristisk afvæbnende ærlighed. Det var dog ikke kun mesteren, der begik nogle kostbare fejl. Brevet rummer skarp kritik af overbetalte direktører, og de myndigheder, der skulle have holdt bedre opsyn med dem og deres virksomheder.

Når det gælder egne fejl peger Warren Buffett bl.a. på sine investeringer i oliekoncernen ConocoPhillips. Det var ikke smart i en situation, hvor oliepriserne i løbet af få måneder raslede ned fra mere end 140 dollars pr. tønde til mindre end 40 dollars.

Lige så usmart viste det sig at være at sætte 244 mio. dollars i to irske banker. I første omgang så det ud som om koncernen havde gjort et røverkøb. Det holdt ikke ret længe. I dag er investeringen skrevet ned til mere beskedne 27 mio.

Det årlige brev fra Buffett er denne gang imødeset med usædvanlig spænding og forventning. I løbet af det seneste år er oraklet fra Omaha, som storinvestoren ofte kaldes, blevet til noget af en spåmand om den generelle økonomiske udvikling.

Buffett var således med i den gruppe økonomer og erhvervsledere, der under valgkamp rådgav Barack Obama. Efter præsidentvalget var der endog rygter om, at han ville blive tilbudt en ministerpost, hvilket givet ville have ført til en styrkelse af den samlede regerings prestige og popularitet.

For investoren var en ministerpost naturligvis alt andet end tillokkende, og nu kan han da også ganske bramfrit give sin vurdering af de økonomiske udsigter. På kort sigt er der ikke megen optimisme at spore. Det hedder således, at økonomien vil forblive med at være noget rod igennem 2009, »og for den sags skyld antageligt også et godt stykke tid der efter,« lyder tilføjelsen.

Denne vurdering suppleres med en understregning af, at det ikke siger noget som helst om aktiemarkedets mulige stigning eller fald.

På lidt længere sigt er Warren Buffett endnu engang den uforbederlige optimist, når det gælder verdens største økonomi. Han påpeger således, at USA har været gennem langt alvorligere kriser. Der var bl.a. to verdenskrige og depressionen. »Uden undtagelse har vi overvundet dem, og det vil vi gøre igen fordi amerikanernes evne til fornyelse er uden sidestykke. Amerikas bedste dage ligger foran os.«

At det samme gælder for Berkshire Hathaway kan betragtes som underforstået, også selv om resultaterne for 2008 var pænt sagt atypiske. Det er således først anden gang, at koncernen har set sin indre værdi reduceret. Tab på forsikringssektoren efter terrorangrebene i september 2001 gav et minus for det år, men unægtelig på en ganske speciel baggrund.

Denne gang er den indre værdi faldet 9,6 pct., hvilket også er gået ud over aktiekursen, der i løbet af 2008 faldt med 32 pct. Et stort tal, men dog et pænt resultat, når det sammenlignes med det gennemsnitlige fald for aktiekurserne, der målt på Standard & Poors 500 indekset var oppe på 38 pct.

Tilbagegang betyder ikke, at Berkshire er i nogen form for krise. Tværtimod. Koncernen har en likvid beholdning på mindst 25 mia. dollars, hvilket har gjort det muligt for Buffett at rykke andre til undsætning og samtidig sikre sig selv gode afkast i de kommende år.

Der er således blevet købt præferenceaktier i den tidligere investeringsbank Goldman Sachs og i gigantiske General Electric. Det er aktier, som giver et årligt udbytte på op til 15 pct., hvilket stiller Buffett langt bedre end mange rivaler.

Koncernen har anbragt de fleste af sine penge i omkring 60 selskaber, der strækker sig lige fra tung industri til undertøj. Blandt de største og bedst kendte er Coca-Cola, American Express, Tiffany & Company og forsikringsselskabet Geico. Sidstnævnte havde stor succes sidste år, og der er megen ros til den adm. direktør Tony Nicely, efter at han fik Geicos markedsandel bragt op på 7,7 pct. Hermed er målet dog langt fra nået.

»Med hensyn til Geicos nuværende muligheder, føler Tony og jeg os som to sultne myg i en nudistlejr. Der er saftige mål alle vegne,« lyder vurderingen i klassisk Warren Buffett stil.

Der er også en stribe mere alvorlige betragtninger. Om den kriseramte boligsektor hedder det således, at ingen skulle have mulighed for at købe et hus uden først at lægge mindst 10 pct. af prisen på bordet. »At sætte folk i et hus kan ikke, skønt det er et smukt mål, være landets vigtigste mål. At sikre, at de bliver i deres hus, skulle være ambitionen.«

De store kreditforeninger med Fannie Mae og Freddie Mac i spidsen får læst teksten. De optrådte ikke kun uansvarligt, men også utilgiveligt dumt, når de troede, at man kunne beregne risikoen på grundlag af tidligere erfaringer. Havde de da ikke opdaget, at huspriserne steg med en urealistisk raketfart?

De såkaldte ”derivatives”, der er de værdipapirer, som mere eller mindre risikable boliglån blev pakket sammen i, var Buffett ude efter, længe inden de fik en stor del af ansvaret for den nuværende finanskrise.

Storinvestoren påpeger, at disse papirer skabet et netværk af gensidig afhængighed, og at det er en afhængighed som gælder i en årrække.

»Deltager i det system, der forsøger at undgå problemerne, står over for de samme problemer, som den, der forsøger at undgå kønssygdomme,« skriver Buffett. Det drejer sig ikke kun om, hvem du går i seng med, men også om, hvem de går i seng med.«

»At gå i seng med flere kan faktisk være en fordel for store sælgere af ”derivatives”, fordi det sikrer dem støtte fra regeringen, hvis de kommer i vanskeligheder. Med andre ord kun selskaber med problemer, der kan smitte en hel bydel, jeg skal ikke nævne navne, er sikre på at blive statens problem.

Den gyldne læreregel bliver derfor omkring ”derivatives”: »Begrænset uduelighed er ikke tilstrækkelig. Der er brug for ufattelig inkompetence.«

Det tilføjes beroligende, at statsstøtte i den situation, hvilket vil sige til storbankerne, ifølge Warren Buffett er helt korrekt. Der er således topkarakter til finansminister Timothy Geithner. Andre ville have håbet på at kunne læse det samme i bestyrelsesformanden 20 sider lange brev, der nu underkastes en mikroskopisk gennemgang i håb om, at det rummer nøglen til ny succes og fremgang.

BRANCHENYT
Læs også