Vesten afviser nødhjælp til østlande

eu-topmøde Ungarn advarer om et nyt økonomisk jerntæppe i Europa. Men på EU-topmødet i Bruxelles i går afviste vestlige ledere et forslag om en gigantisk hjælpepakke, der kan redde øst- og centraleuropæiske lande fra økonomisk kollaps.

Tyskland forbundskansler, Angela Merkel, var lynhurtig til at aflive et krav fra Østeuropa om en ny gigantisk hjælpepakke på over 1.400 mia. kr. til nødlidende øst- og centraleuropæiske lande, da hun i går ankom lidt forsinket til et EU-topmøde i Bruxelles, fordi hendes fly måtte nødlande i Hannover.

Få timer inden havde Ungarns premierminister, Ferenc Gyurcsany, ellers fremlagt en omfattende plan om en ny milliardfond, der skulle hjælpe østlande, der er truet af økonomisk kollaps på grund af den værste økonomiske krise i Europa siden 1930'erne.

Den ungarske leder advarede med støtte fra flere andre lande om risikoen for et nyt økonomisk "jerntæppe" gennem Europa, medmindre alle EU-lande griber ind og beskytter Unionens svageste lande og redder dem fra at drukne i den turbulente finanskrise.

Rammer ekstra hårdt
»Vi må ikke tillade, at et nyt jerntæppe splitter Europa,« sagde Ferenc Gyurcsany.

Han fastslog, at lande i Øst- og Centraleuropa alene i 2009 mangler over 2.200 mia. kr., og han foreslog derfor, at EU som et indledende skridt skaber en hjælpefond på over 1.400 mia. kr. til akut finansiel støtte.

Ferenc Gyurcsany gjorde opmærksom på, at den økonomiske nedtur, der blev udløst af finanskrisen i USA, rammer de central- og østeuropæiske lande langt hårdere end de vestlige nationer.

I Letland, Estland, Litauen og Ungarn er den økonomiske recession så alvorlig, at landene risikerer at havne i en decideret statsbankerot. Også Bulgarien og Rumænien er økonomisk så meget ude i tovene, at ingen længere tør låne dem penge, hvorimod flere af de øvrige lande sandsynligvis sagtens kan klare krisen selv.

Eksisterende program
Men Merkel gjorde kort proces og afviste allerede inden topmødets begyndelse planen, der derfor aldrig blev et tema i drøftelserne. Alle ved, at det er Tyskland, der sidder på den største pengekasse i Unionen.

EU har i dag et samlet støtteprogram på 25 mia. euro til nødlidende EU-lande uden for eurozonen. Både Ungarn og Letland har fået penge fra denne pulje, men Ungarn peger altså nu på, at der er brug for mere end 10 gange så mange penge i puljen.

Den tyske kansler advarede om, at man ikke bare kan sammenligne situationen i de enkelte lande, og at hjælpen derfor må ydes fra land til land. Også det tjekkiske EU-formandskab afviste i går at sætte en særlig nødplan på skinner.

»Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at udskille en særlig gruppe lande i Den Europæiske Union,« sagde Tjekkiets premierminister, Mirek Topolanek.

»Vi ønsker ikke nye splittende linjer. Vi vil ikke have et Europa delt i syd og nord eller i øst og vest,« tilføjede han.

Frustrationerne i de nye medlemslande er så store, at stats- og regeringscheferne fra ni øst- og centraleuropæiske lande i går for første gang afholdt deres eget topmøde i Bruxelles forud for drøftelserne mellem alle 27 EU-ledere. Målet var at skabe en fælles front mod den stigende protektionisme i de vestlige lande, ligesom de ønskede at få sikkerhed for, at solidariteten stadig er til stede i EU.

Polsk bekymring
Polens premierminister, Donald Tusk, udtrykte dyb bekymring over den stigende splittelse i Unionen. Han frygter, at Unionen knækker over i to dele - en med de 16 eurolande, og en gruppe med de lande, som står uden for EU's fælles valuta.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsikrede efter topmødet om, at Vesteuropa til enhver tid er parat til at hjælpe nødlidende medlemslande.

»Der er solidaritet i EU, når det gælder om at hjælpe medlemslande, der havner i økonomiske akutte vanskeligheder. Der er hjælp både fra EU, bilateral bistand fra land til land og på globalt plan,« sagde Fogh Rasmussen

Han fremhævede, at Danmark f.eks. allerede har ydet økonomisk assistance til Letland. Sammen med de øvrige nordiske lande er der ydet et lån på 1,9 mia. euro. Danmarks andel er på omkring 400 mio. euro svarende til tre mia. kr.

Fogh: Samlet blok
Både Fogh Rasmussen og mange andre EU-ledere havde i går travlt med at forsikre om, at EU ikke er ved at blive splittet i øst og vest. Fogh advarede samtidig mod, at man betragter Øst- og Centraleuropa som en samlet blok i økonomiske vanskeligheder.

»Der er lande, som er udsat økonomisk. Men der er også østeuropæiske lande, der har en rimelig solid og stabil økonomi. Alligevel bliver de trukket ind i en negativ nedadgående spiral, hvis de skal identificeres med de andre,« sagde han.

Fogh Rasmussen understregede, at alle EU-lande har en fælles interesse i, at hjælpe hinanden og sikre, at der er finansiel stabilitet i alle medlemslande. En række store banker i Tyskland, Østrig, Italien, Belgien, Danmark og Sverige har milliarder af euro i klemme i øst. Østrigske banker har således alene et udestående i Østeuropa på 230 mia. euro.

Forbundne kar
»Danske banker er ikke de mest udsatte i EU-kredsen, men vi er i dag forbundet på kryds og tværs over landegrænserne på en sådan måde, at hvis der sker en økonomisk nedsmeltning i et EU-land, kan det forplante sig og få meget, meget negative virkninger i andre EU-lande. Derfor er det vigtigt at understrege solidaritetsprincippet,« sagde Fogh Rasmussen.

Et andet særdeles værdifuldt resultat på topmødet var ifølge den danske statsminister, at der stadig er fuld enighed om at stå vagt om Unionens grundprincipper, som det indre marked bygger på med fri bevægelighed og fri konkurrence over landegrænserne.

»Der er enighed mellem de 27 EU-lande om, at vi ikke skal begynde at bringe nabolande til tiggerstaven ved at beskytte egne industrier og derved skabe arbejdsløshed i andre lande. Det vil føre os ned i et sort økonomisk hul som i 1930'erne, hvis vi begyndte på det,« sagde Fogh.

Der blev ikke truffet konkrete beslutninger under den uformelle arbejdsfrokost mellem EU-lederne. Det sker først på det næste officielle EU-topmøde den 18. marts i Bruxelles.





BRANCHENYT
Læs også