Boliglån De danske boligejere kan på grund af rentefald være på vej ind i en stor konverteringsbølge, skriver Børsen, der citerer flere økonomer for, at 48 mia. kr. i 7 pct.-lån snart kan lægges om.
Kursfald C20-indekset kan falde til kurs 210-220
inden sommer og dermed sætte bundrekord. Det
forudser afdelingschef Ole Kjær Jensen, Sydbank, over for epn.dk. Indekset over de 20 mest omsatte aktier på den danske børs nåede en hektisk dag den 20.
november 2008 det
laveste niveau siden
sommeren 2003 i 231,31.
Tempo Assisterende
professor Ira Assent fra
Aalborg Universitet har
vundet en international pris for sit arbejde med
databaser. »Nogle af de mest nyttige anvendelser af databaser er kun mulige, hvis vi kan gøre det
hurtigere at søge i dem,«
siger Ira Assent.
Advarsel Dansk Industri advarer mod, at politikerne lancerer en eventuel vækstpakke for tidligt. Hvis det bliver tilfældet, kan det
have høje omkostninger for eksporterhvervene. Dermed er DI på direkte konfrontationskurs med både socialdemokraterne og SF, som vil have sat gang i flere
offentlige investeringer her og nu.