Snigende protektionisme

Begrebet protektionisme er især kendt fra 1930'erne - og ikke for det gode. Alligevel ses i denne tid forskellige forsøg rundt om i verden på at tilgodese nationale hensyn på bekostning af internationale. Verdenshandelsorganisationen WTO advarer.

Den kraftigste opbremsning i verdensøkonomien siden Anden Verdenskrig har fået opmærksomheden rettet mod protektionisme, og frygten fik for alvor næring, da Repræsentanternes Hus i USA indføjede en ”Køb Amerikansk”-klausul i stimulanspakken fra præsident Obama.

Hvis ikke Senatet og præsidenten havde grebet ind, ville klausulen have betydet, at hovedparten af råmaterialerne til offentlige anlægsarbejder skulle købes hos amerikanske leverandører, hvilket ville være i strid med de internationale handelsaftaler i Verdenshandelsorganisationen WTO.

Hemmelig rapport
Af samme grund har WTO nedsat en ekspertgruppe, der skal overvåge udviklingen og registrere alle tiltag i protektionistisk retning og rapportere disse til de 153 medlemslande. Håbet er, at informationerne vil bremse tilløbene til protektionisme.

Den første rapport kom i februar, men WTO valgte ikke at offentliggøre den. Alligevel kan Morgenavisen Jyllands-Posten i dag bringe en liste over tilfælde af protektionisme, som ekspertgruppen har registreret frem til udgangen af januar. En ny rapport er på vej, og her ventes listen over protektionistiske tiltag at være vokset betragteligt.

WTO's generaldirektør Pascal Lamy har da også i kraftige vendinger advaret mod de farer, som protektionismen rummer, og henvist til de erfaringer, som verden gjorde, da protektionismen fik frit løb i forlængelse af børskrakket på Wall Street i oktober 1929.

Smoot-Hawley-loven
Depressionen i 1930'erne skyldtes især Smoot-Hawley- loven, der af Kongressen i Washington DC blev gennemført den 17. juni 1930 og betød rekordstore importtoldstigninger for 20.000 varer for at beskytte amerikansk landbrug og industri. En række lande svarede igen, deriblandt nabolandet Canada, der hævede importtolden på 16 produktgrupper, hvilket ramte en tredjedel af USA's eksport til Canada.

Også de europæiske lande reagerede med protektionistiske modforholdsregler.

I USA skrev flere end 1.000 økonomer under på en protest mod Smoot-Hawley. Bilmagnaten Henry Ford kaldte loven »rendyrket idioti« og forsøgte i en privataudiens at få præsident Herbert Hoover til at nedlægge veto, men forgæves.

De statistiske data fra perioden viser, at fra rekorden på 1,334 mia. dollars i 1929 faldt USA's import fra Europa til blot 390 mio. dollars i 1932. Tilsvarende faldt den amerikanske eksport til Europa fra rekordhøje 2,341 mia. dollars i 1929 til 784 mio. dollars tre år senere.

Globalt forsvandt to tredjedele af verdenshandelen i femårsperioden fra 1929 til 1934.

For USA blev prisen, at arbejdsløsheden steg fra 7,8 pct. i 1930 til 25 pct., da Franklin D. Roosevelt blev indsat som præsident den 4. marts 1933.

Prisen for protektionismen var så høj, at USA's udenrigsministerium i dag på sin hjemmeside erkender, at »Smoot-Hawley gjorde intet politisk eller økonomisk for at skabe tillid og samarbejde mellem nationerne i en farlig periode for de internationale relationer«.

Verdensbanken vurderer, at verdenshandelen steg med 6,2 pct. i 2008, mens WTO mener, at stigningen ikke var mere end højst 3-4 pct.



Dyk i handelen
De to er imidlertid enige om, at verdenshandelen i år vil falde med mindst 2,0 pct., hvilket er første gang siden 1982, at der registreres et fald i verdenshandelen.

»De isolationistiske tendenser er synlige. De er politiske realiteter. Det politiske ønske om at beskytte arbejdspladser og erhvervsliv er for så vidt legitimt, men det er protektionisme ikke. Landene må hjælpe deres lønmodtagere og virksomheder på måder, der ikke rammer verdenshandelen og heller ikke kommer i konflikt med bestående internationale aftaler,« siger Pascal Lamy.

»Lad os for et øjeblik lege med den tanke, at USA vælger at lukke sit marked for europæiske, japanske og kinesiske biler, der er på 80 mia. dollars. Hvis EU, Japan og Kina gør gengæld ved at lukke markederne for amerikanske fly, kraner og kemikalier, vil USA miste eksport for 120 mia. dollars. Politisk er der tale om meget enkle tiltag i den forstand, at de er lette at administrere, men enhver kan forudse konsekvenserne,« føjer han til.

”Smart protektionisme”
WTO-chefen advarer imod, at nogen tror, at der findes såkaldt ”smart protektionisme”. Det vil sige intelligente og kirurgisk effektive tiltag, der har en stor effekt, men som ikke umiddelbart vil være i konflikt med de internationale handelsregler.

»Sådanne tiltag er mulige, og nogle lande vil sikkert forsøge at flyve under radaren, men hvis det lykkes, vil andre kopiere disse tiltag, og så er effekten mindst lige så lammende, som toldforhøjelserne var det for snart 80 år siden,« betoner Pascal Lamy.

Et eksempel på såkaldt ”smart protektionisme” er, når virksomheder efter politisk tilskyndelse vælger at bevare arbejdspladser i hjemlande på bekostning af arbejdspladser andre steder i verden. Det gjorde f.eks. det italienske firma Indesit, der valgte at lukke sin opvaskemaskinefabrik i Polen for i stedet at holde den tilsvarende fabrik i Torino åben.

1930'er-konsekvenser
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy har kritiseret den franske bilindustri for at lægge produktion i Tjekkiet i stedet for »hjemme i Frankrig«.

Sådanne politiske budskaber har ifølge WTO stor effekt. Især når de møntes på industrigrene, som er hårdt ramt af krisen og derfor kan få behov for hjælp fra staten.

Der er ikke tale om protektionisme i klassisk forstand, men de økonomisk-politiske konsekvenser adskiller sig ikke i væsentlig grad fra Depressionen.


BRANCHENYT
Læs også