Landmænd fanget i gældsfælde

Danske landmænd har det seneste år tabt svimlende summer på spekulation. • Samtidig vokser landmændenes gæld, og egenkapitalen svinder ind.

Indtjeningen styrtdykker, og egenkapitalen smuldrer på mange danske landbrugsbedrifter. 2008-regnskaberne strømmer i disse uger ind i landbrugets databaser, og tallene viser, at en stor del af landmændene er i en meget alvorlig økonomisk situation.

Jysk Landbrugsrådgivning har udarbejdet en statistik på basis af 2008-regnskaber fra 117 kvægbedrifter. Disse bedrifter kom ud af 2008 med et gennemsnitligt underskud på 282.000 kr. efter renteudgifter, og deres egenkapital blev i gennemsnit reduceret fra 12,6 mio. kr. til 10,6 mio. kr.

Historisk høje priser
Regnskaberne afspejler, at landmændene i begyndelsen af året har fået en historisk høj mælkepris, som har skabt et fornuftigt dækningsbidrag. Desværre blev dækningsbidraget ædt op af stigende omkostninger til foder, gødning, sprøjtemidler og lønninger.

Det er imidlertid de finansielle poster, der sender en stor del af landmændene langt ned i det røde felt.

»Renteudgifter og kursreguleringer trækker mange regnskaber ned i store underskud,« fortæller driftsøkonom Hans Otto Pedersen, Jysk Landboforening.

Gælden øget
På kvægbedrifterne er de gennemsnitlige renteudgifter således vokset til næsten 1,3 mio. kr.

»Den gennemsnitlige gæld pr. malkeko er øget med omkring 10.000 kr. til 147.000 kr. Gælden har på 60-70 pct. af bedrifterne nået et niveau, som den løbende drift næppe kan forrente,« vurderer Hans Otto Pedersen.

Med andre ord: En stor del af landmændene er på vej ind i en gældsfælde - for mange er fælden allerede klappet.

Lavere afregning
Landmændene på de 117 bedrifter betaler i gennemsnit 8.248 kr. i renteudgifter pr. malkeko svarende til 93 øre pr. produceret liter mælk.

Arla reducerede i går mælkeafregningen til 2,12 kr. pr liter. Renteudgifter æder således 44 pct. af den betaling, landmændene får for mælken.

For mange landmænd forværres den økonomiske situation af enorme tab på spekulation. I opgørelsen fra Jysk Landbrugsrådgivning har de 117 kvægbønder i gennemsnit tabt 416.000 kr. på denne konto, mens tal fra 21 svinebedrifter viser gennemsnitlige tab på 533.000 kr. på spekulation.

Der er tale om både realiserede og urealiserede tab på blandt andet valutaspekulation og kursreguleringer på fastforrentede lån. Lån, som landmændene har låst fast på et uheldigt tidspunkt til en for høj rente.

Tab på valuta
Selskabet Formue og Finans, som er en del af Dansk Landbrugsrådgivning, kender til mange sager, hvor landmænd har lidt store tab på især schweiziske franc.

Landmændene har typisk indgået en såkaldt swap-aftale, hvor deres lån i danske kroner udskiftes med lån i schweiziske franc. Fordelen er en lavere rente. Ulempen er, at restgælden stiger, hvis kursen på den udenlandske valuta stiger. De fleste af landmændenes aftaler indeholder en klausul om, at banken kan kræve yderligere sikkerhed eller lukke lånet, hvis kursen stiger mere end 10 pct.

»I efteråret steg kursen på schweiziske franc voldsomt, og især de mindre banker tvang en del landmænd til at afvikle deres lån og tage store kurstab. I nogle tilfælde skete det meget hurtigt, og i enkelte tilfælde blev lånene afviklet, uden at landmanden fik en advarsel,« fortæller specialkonsulent Lars Nielsen, Formue og Finans.

Foder på speederen
Et lån på 20 mio. kr. i schweiziske franc er i efteråret 2008 typisk afviklet til en kurs, der indebærer, at restgælden øges til 22 mio. kr. Tilmed skal landmanden herefter betale en højere rente af den forøgede gæld.

Trods de betydelige tab fastholder en stor del af landmændene imidlertid foden på speederen. De 117 kvægbedrifter har i gennemsnit genereret en likviditet på 348.000 kr. til investeringer og afdrag, men har alligevel investeret næsten 3,9 mio. kr.

»Altså en egenfinansiering på under 10 pct. Det er i underkanten. Vi anbefaler, at man selv skal komme med 30 pct. af pengene,« siger Hans Otto Pedersen, Jysk Landbrugsrådgivning.

BRANCHENYT
Læs også