Nedtur for feriedrømmen

Økonomisk opbremsning tæmmer rejselysten, og salget kan falde 20 pct. i år. Charterselskaberne har lært lektion og skærer til, så der er ikke udsigt til foræringspriser. Dyre rejser er hårdest ramt, og mange rejsende går en stjerne ned.

Drømmen om ferie, sol, sommer og oplevelser er stærk hos danskerne, der rejser mere end de fleste andre folkeslag. Katalogernes billeder af hvide strande, lykkelige familier og solbrune smil stimulerer trangen til at tage fri fra det hele, og i de seneste år er drømmene blevet realiseret som aldrig tidligere.

Men med finanskrise og hård økonomisk opbremsning er forbrugerne vågnet op til en anden virkelighed. Friværdierne er under pres, fremtiden synes usikker, og borgerne holder på pengene.

Derfor har rejsebranchen oplevet et brat dyk i rejselysten i det seneste halvår. Charterselskaberne melder om svigtende salg, rejsebureauerne sælger markant færre rundrejser, og lavprisselskaberne har svært ved at fylde flyene, fordi mange sparer storbyferien væk.

Rejsevirksomheder på stribe gennemfører fyringsrunder, fordi omsætningen og indtjeningen daler. Både branchen og rejsegarantifonden spår flere konkurser, og forude venter fusioner og opkøb, hvor de svageste selskaber vil blive opslugt af konkurrenterne.

Selv i charterbranchenhar man offentligt erkendt, at afsætningen i perioder er gået trægt. Det er noget af en indrømmelse, for feriesektoren har lang tradition for at forsøge at tale salget i vejret. Der er stor uvilje mod at erkende udadtil, at interessen for at købe rejser halter. Så når branchens talsmænd taler om vigende salg, så er det et klart signal om, at der bookes langt mindre end tidligere.

Rejsebranchen har oplevet kriser tidligere, og feriebudgettet følger som regel udviklingen i konjunkturerne. Denne gang er opbremsningen kommet hurtigere end normalt. Alligevel har størstedelen af arrangørerne reageret hurtigt og konsekvent.

Det gælder ikke mindst charterselskaberne, som i stedet for se tiden an har skåret væsentligt ned på kapaciteten. Mange arrangører har reduceret programmet med op mod 20 pct., og i alt vurderes det, at der i år bliver udbudt mellem 200.000 og 250.000 færre rejser end i 2008.

Charterbureauerne ersærligt udsatte, når salget dykker. De har på forhånd forpligtet sig til at købe et stort antal flysæder og hotelværelser. Så det koster dyrt, når efterspørgslen svigter, og sæder og senge står tomme. Derfor har forbrugerne ofte fået kastet rejser billigt i nakken i lavsæsonen, fordi det trods alt var bedre at få 999 kr. i kassen end slet ingen penge. Men det er slut med tusindvis af rejser til foræringspriser, som det var tilfældet i store dele af 1990'erne, da charterbranchen blev betegnet som et paradis for regnskabschefer med sadomasochistiske tilbøjeligheder. Salgscheferne havde magten, og målet var volumen og markedsandele, mens økonomicheferne bed negle.

Siden er der sket en betydelig professionalisering. Stort set hele den danske charterbranche er overtaget af udenlandske multinationale koncerner, som har et mere køligt og klinisk forhold til økonomi. Indtjeningen er i fokus, og der reageres hurtigt, når salgskurven vender.

Det er forklaringen på, at det trods faldende salg ikke vrimler med slagtilbud. Både Star Tour, Spies og Apollo har skåret ned på antallet af rejser. Det samme gælder Bravo Tours, som ellers under islandske ejere er det selskab, der er vokset mest i de seneste år. Faktisk får selskaberne bedre priser for rejserne nu end for et år siden, fordi overkapaciteten er begrænset.

Samtidig er det blevet vanskeligere at trænge ind på markedet. Nye selskaber skal stille større garantier, og forbrugerne er blevet mere kræsne.

Alligevel har der været en stigning i antallet af konkurser blandt arrangørerne af individuelle rejser, hvor kapitalkravene ikke er så høje. I modsætning til de fleste andre brancher betaler kunderne for varen i god tid, før den bliver leveret. Dermed kan bureauet leve nogen tid på forskudsbetalinger. Rejsegarantifonden forsøger at gribe ind, før kunderne kommer i knibe, men det lykkes langt fra altid. Selv om udfordringerne er store for ferieindustrien, så er der hidtil langt fra tale om nogen nedsmeltning. I de seneste år har rejselysten været usædvanlig høj. Charterselskaberne har haft rekordsalg, og mange af kunderne har valgt de bedste hoteller.

mere specialiserede rejsebureauer har haft stabil medvind, og de har solgt masser af temarejser og specialrejser i luksusklassen, fordi friværdi, gevinster på værdipapirer eller bonusløn gav adgang til bounty-strande på Mauritius og safari i Sydafrika. Det råderum er væk efter nedturen for boligpriserne, halveringen af aktiekurserne og trange tider for mange virksomheder.

Men rejsedrømmene lever i bedste velgående hos en stor gruppe danskere. Efterlønnere og seniorer rejser meget, og de har penge at holde ferie for, selv om de i en periode vil rejse mindre og billigere.

Desuden er ferien helt afgørende i mange familier, der hellere vil udsætte købet af ny bil eller investeringen i et nyt køkken end aflyse ferieturen. Til gengæld er markedet for den spontane ekstra ferie alvorligt truet.

Desuden er danskerne mere prisbevidste end tidligere, ligesom det er tilfældet, når de køber dagligvarer. De vælger billige rejsemål i Tyrkiet og Østeuropa, og mange går en stjerne ned i hotelkategori.

I år forventes godt 1,1 mio. danskere at rejse på charterferie, og det er fortsat et pænt stykke flere end i 2002 og 2003, da salget dykkede til 930.000, som var det laveste niveau i 15 år.

Rejsebranchen har store forventninger til, at danskerne vil hæve en stor del af den særlige pensionsopsparing, som skatteforliget giver mulighed for. Hvis en fjerdedel af de danske lønmodtagere hæver SP-midlerne og spenderer dem, vil det udløse et privatforbrug på op mod 8 mia. kr.

Pengene kan udbetales i juni kort før højsæsonen for ferie, og rejsebureauerne har allerede varslet, at de satser hårdt for at få del i disse penge.

Danmarks RejsebureauForening advarer dog mod for stor optimisme. Organisationen venter, at mange danskere vil holde på pengene. Samtidig er der andre brancher, som vil have en bid af SP-midlerne.

Det store spørgsmål er, hvor lang tid den økonomiske afmatning varer ved. Nedturen efter terrorangrebene i 2001 udløste flere lukninger, opkøb og fusioner. Og jo længere tid krisen varer, desto større vil konsolideringen være.

BRANCHENYT
Læs også