Boligejere får aldrig ro

Den korte rente falder, og det får realkreditinstitutterne til at anbefale konverteringer. • Men det kan være en tvivlsom idé - ikke mindst hvis man vil sove godt om natten.

Åh nej, ikke igen!

Jeg kan godt forestille mig, at der rundt omkring er ved at være en vis træthed over at høre den samme melodi, hver gang renten ændrer sig.

Selv ændringer på 0,5 pct. - ja helt ned til 0,25 pct. sætter gang i melodien:

»Godt nyt for boligejerne,« og det er uanset, om renten stiger eller falder.

For når den stiger, kan man konvertere lodret og begrænse sin restgæld, hvis man har obligationslån altså - ikke rentetilpasningslån.

Når den falder, kan man begrænse sine månedlige udgifter.

Og det mener flere, at man skal gøre nu. Især BRFkredit, men også Nykredit har været i medierne med anbefalinger om, at nu kan man omlægge sine fast forrentede 6 eller 7 pct. lån til flexlån, der i øjeblikket kan fås til en rente helt nede omkring de 3 pct. Nykredits boligøkonom gik oven i købet så vidt, at han mente, at det var en gave til dem, der vil ind på boligmarkedet.

Det er jeg så ikke enig i. For at blive godkendt til et boliglån, skal man kunne have råd til at betale huslejen på det 30-årige obligationslån, der er tættest på kurs 100, og det er nu 6 pct. obligationen.

Kan man det, kan man overveje at vælge et flexlån, men det skal netop være et tilvalg - ikke en forudsætning for at kunne købe boligen.

At gå fra et fast forrentet boliglån til et flexlån er en stor beslutning for nogen.

Uanset, hvor stor lyst realkreditinstitutter har til at tjene penge til de slunkne kasser ved låneomlægninger, så må de lære at acceptere, at mange reelt ikke har psyken til et variabelt forrentet lån. Erfaringen viser, at selv om man udmærket ved, at ens flexlån kun skal tilpasses én gang om året, så er der mange, der får svært ved at sove, når de regelmæssigt hører om renteudsving.

I den forbindelse kan man roligt sige, at realkreditinstitutternes økonomer er med til at skubbe til den uro.

Jeg erindrer i hvert fald ikke at have hørt en boligøkonom sige følgende:

»Rolig nu! De overvejelser, der lå til grund for at tage et fast forrentet lån, gælder vel stadig, selv om renten er svinget.«

Men jeg beklager, for der kan være en idé i at se på sine lån i lyset af den kommende skattereform. Den indebærer bl.a., at rentefradraget begrænses til 25 pct. fra 2012 til 2019.

Det har ikke den store betydning for de fleste, fordi lån under 50.000 ikke rammes af reglerne. For par er grænsen logisk nok 100.000 kr.

Men for folk med store lån kan det få betydning. De risikerer dermed at få reduceret den øvrige gevinst af skattereformen, advarer Realkredit Danmark i en analyse.

Det er stadigvæk ikke de store penge. Eksempelvis kommer det til at koste et par med et lån på 3 mio. kr. 633 kr. ekstra om måneden efter skat, når reformen er helt på plads.

Derfor peger RD på, at det nu er mere attraktivt at begrænse sin gæld.

I det spil er flexlånet en mulighed. Har man et 7 pct. lån uden afdrag nu, kan man vælge et flexlån med afdrag og betale det samme hver måned.

Og nu tager vi det lige i jordhøjde.

Har man et lån på 1 mio. kr., betaler man sådan cirka 8 pct. i rente inklusiv bidrag. Det er en årlig ydelse på 80.000 kr.

Lægger man om til et flexlån, skal man betale ca. 40.000 kr. Man sparer altså 40.000 kr., og dem kan man vælge at afdrage i stedet.

Man kan også vælge at benytte lejligheden til at afkorte sin restgæld.

Den seneste tids rentesænkninger giver under alle omstændigheder mulighed for at tænke i begrænsning af restgælden.

Så svaret er: Nu igen!

BRANCHENYT
Læs også