Mælkebønder kæmper om Arlas penge

Rasende svenske mælkebønder vil afbryde de seneste års tætte samarbejde med danske landmænd. Svenskerne mener, at de bliver snydt for en del af indtjeningen i det dansk-svenske mejeriselskab Arla.

Danske og svenske landmænd har kastet sig ud i en følelsesladet kamp om Arlas indtjening. De svenske mælkeproducenter mener, at de bliver underbetalt og truer nu med at afbryde samarbejdet med deres danske kolleger.

»Vi kan ikke samarbejde med danskerne, når de tager vores penge. Vi føler, at danskerne ikke respekterer os. Vores samarbejde med danske mælkeproducenter bliver afbrudt, med mindre Arla justerer mælkeafregningen, så danske og svenske andelshavere får samme pris,« fastslår Per Andersson, der er formand for Sveriges Mjölkbönder.

De svenske mælkeproducenter har hidtil arbejdet tæt sammen med den danske producentforening, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM). Således var det med hjælp fra LDM, at den svenske organisation blev opbygget i 2005. Målet var at skabe et slagkraftigt organisatorisk samarbejde, der kunne varetage mælkeproducenternes interesser i Danmark og Sverige, hvor den dansk-svenske mejerikoncern Arla dominerer mejeribruget.

Liv eller død
Den aktuelle strid om Arlas indtjening får imidlertid dette samarbejde til at smuldre.

»Vi kan ikke samarbejde med LDM, fordi foreningen vil bevare det nuværende afregningssystem. Det kan vi ganske enkelt ikke acceptere. For os er dette et spørgsmål om liv eller død. Vi er under et ekstremt økonomisk pres fra bankerne,« siger Per Andersson.

Kernen i den dansk-svenske strid er Arlas mælkeafregning. Arla er et andelsselskab, der er ejet af 4.000 danske og 4.000 svenske mælkeproducenter. Moderselskabet i Arla er dansk, og indtjeningen fra koncernens aktiviteter verden over ender således som danske kroner på moderselskabets bundlinje.

Betalingen for de danske og svenske andelshaveres mælk sker i henholdsvis danske og svenske kroner. Når Arla beregner betalingen til de svenske andelshavere, sker det til en omregningskurs, som er et gennemsnit af de seneste to års svenske kronekurs. Denne model udjævner udsving i kursen på langt sigt.

Svensk krone i styrtdyk

Det seneste halve år er kursen på svenske kr. imidlertid styrtdykket. Derfor er det i et øjebliksbillede korrekt, at Arlas svenske andelshavere netop nu får mindre for mælken end de danske andelshavere. Således betaler Arla lige nu 2,12 danske kr. pr. liter mælk til selskabets danske andelshavere. De svenske andelshavere modtager en betaling på 2,77 svenske kr. Efter de store kursfald er 2,77 svenske kr. kun 1,77 danske kr.

»De kan bare afregnes os 2,12 i danske kroner, så skal vi nok selv finde ud af at gå i banken og veksle,« tilbyder Per Andersson.

2,12 danske kroner er 3,30 svenske. En sådan ligestilling mellem danske og svenske andelshavere ville derfor medføre, at de svenske andelshavere fik 53 svenske øre mere pr. liter mælk.

De penge kan kun hentes et sted: Hos Arlas 4.000 danske andelshavere. Arla har netop holdt et repræsentantskabsmøde, hvor den dansk-svenske debat slog gnister, og derfor ser det nu ud til, at samarbejdet mellem de danske og svenske mælkebønder afbrydes.

»Vi kan ikke finde fælles fodslag i denne sag. Svenskerne er helt oppe at køre. Jeg har sendt en af mine mælkeafregninger op til Per Andersson, og han har sendt en af sine ned til mig, og så diskuterer vi vildt og voldsomt igen. Jeg vil ikke være med til at sende flere penge til Sverige. Vi kan ikke tage ansvaret for den svenske indenrigspolitik. Det er deres egne politikere, der har valgt en valutakurspolitik, hvor den svenske krone flyder frit,« siger Peder Mouritsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

BRANCHENYT
Læs også