Ringen er sluttet

Sagerne bider hinanden i enden, og retsopgøret efter Roskilde Bank bliver langvarigt.

Roskilde Bank blev 124 år. Lukket og slukket. "Over and done".

Og dog.

Banken vil fra sin plads i det hinsides og i de næste mange år plage sin bestyrelse, direktion, aktionærer, kunder og den danske stat, når de bliver omdrejningspunkter i en stribe retssager og utallige kreditormøder i et sagskompleks, der kører i ring på en måde, så det er svært at vurdere, hvornår den ene tvist begynder, og den næste slutter.

Banken, bankens bestyrelse, bankens direktion, enkelte kunder og såmænd også Finanstilsynet er allerede varslet om, at nogen gerne vil have gjort dem ansvarlige for den bankerot, der kan have kostet de 32.000 aktionærer op mod ni mia. kr. Vi snakker om både civile retssager, straffesager og måske endda tjenestemandssager.

Pengeinstitutankenævnet behandler eksempelvis lige nu en stribe sager om mangelfuld rådgivning i forbindelse med salg af aktier til bankens private kunder. Får kunderne medhold i de sager, kan kendelserne blive første skridt til en stribe erstatningssager mod det statslige afviklingsselskab, der skal lukke banken.

Mens flere aktionærer har meddelt, at de vil forsøge at gøre bankens ledelse ansvarlig for bankerotten, har Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØK) endnu ikke bestemt sig for at sigte nogen af de involverede.

SØK venter på en redegørelse fra Finanstilsynet, der har den juridiske kompetence til at vurdere, om Lov om Finansiel Virksomhed er blevet overtrådt i en grad, så nogen har fortjent at komme i fængsel for det. Finanstilsynets redegørelse og anbefalinger vil i første omgang rette sig mod bankens bestyrelse, bankens direktion og bankens revisorer.

For selv om bankens mangeårige førstemand, Niels Valentin, længe har fremstået som den helt store skurk, der hæmningsløst og ukritisk langede milliardlån over disken til tvivlsomme kunder og på det nærmeste proppede bankens aktier ned i halsen på dem, kunne han ikke have gjort det uden den bestyrelse, der havde ansat ham.

Skiftende medlemmer af bestyrelsen har til deres forsvar dog flere gange hævdet, at de ikke vidste, at banken stod bag et brutalt salg af egne aktier til storkunder omkring årsskiftet 2006/2007 for at øge bankens lovpligtige solvenspct.

På det tidspunkt havde banken haft Finanstilsynets hede ånde i nakken gennem flere måneder, fordi tilsynet mente, at de store ejendomsengagementer var alt for svagt funderede. Finanstilsynet vurderede, at banken risikerede meget store tab og forlangte, at Roskilde Bank skulle skaffe sig mere kapital for at leve op til et øget solvensbehov på 10,75 pct.

Finanstilsynets overdommer i Fondsrådet vurderede tillige, at Roskilde Bank skulle fortælle aktiemarkedet, at man forhøjede kapitalen for at leve op til det forhøjede solvensbehov.

Det gjorde banken også, men det skete i bunden af en fondsbørsmeddelelse, hvor man indledte med at opjustere bankens forventninger til årets overskud!

En af måderne at forbedre solvensen på var at ringe til de kunder, der skyldte banken flest penge og dermed også udgjorde den største risiko mod banken, hvis de skulle krakke.

Kunderne blev opfordret til at købe bankens beholdning af egne aktier, der kunne indbringe omkring en halv mia. kr. Morgenavisen Jyllands-Posten beskrev de store handler i sommeren 2008, hvor store tab på aktiekøbene blandt andet var med til at trække ejendomshandleren Kenneth Schwartz Thomsen mod konkurs.

Hver for sig følte storkunderne sig godt dumme, fordi de som professionelle investorer havde accepteret at købe aktierne for lånte penge for at tækkes banken uden mulighed for at sælge papirerne igen, hvis de faldt i kurs. Men da de fandt ud af, at banken havde brugt den samme manøvre over for flere andre papirmillionærer, voksede skuffelsen hurtigt til vrede, og de har derfor også forsøgt at finde hinanden for at rejse en erstatningssag i fællesskab mod banken.

Eksemplet åbner dog for en mere kompleks problemstilling, fordi det også afslører, hvor let det har været for Niels Valentin at undgå, at Finanstilsynets hårde kritik af hans bankdrift ikke kom videre. Medlem af bankens bestyrelse Ib Mardahl-Hansen har for eksempel flere gange forklaret, at han ikke vidste, at banken var i solvensproblemer i december 2006.

Betyder det, at Niels Valentin har fusket, eller skal investorerne også rette deres skyts mod Finanstilsynet, der hidtil har svaret, at den blot forvaltede den lovgivning, som den var blevet bedt om af daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).

Hvad der er op og ned i den finansielle vagthunds måde at føre tilsyn på bliver lige nu undersøgt af Rigsrevisionen, som har lovet at være færdig med sin rapport om sagen til efteråret. Og før den undersøgelse er færdig, ved vi ikke, om der er basis for at rejse tjenestemandssag mod de embedsmænd, der også blev gransket nøje i kølvandt på bankkrisen i 1980'erne og 1990'erne.

I løbet af foråret 2007 fortsatte Roskilde Bank med at sælge aktier til sine kunder, der dermed hjalp banken til at øge aktiekapitalen med over 120 mio. kr. Og igen lånte flere af kunderne penge af banken til købene, der var med til at holde aktiekursen så højt, at værdien af Niels Valentins optionsordning var på mere end 100 mio. kr., da han gik på pension. Efter at have nydt godt af gode afkast på deres investeringer i en årrække og efter at have fejret Niels Valentin på de årlige generalforsamlinger har flere end 1.000 aktionærer organiseret sig og forbereder et civilt søgsmål for at få erstatning for bankens rådgivning, ligesom flere af dem har meldt ledelsen til SØK.

Allerede i efteråret 2008 fik aktionærerne delvis moralsk oprejsning fra Finanstilsynet, der slog fast, at det ikke var god bankskik at forlange, at en kunde også skulle købe aktier i banken.

I samme ombæring undrede Finanstilsynet sig også over, at revisorerne havde afgivet en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger i regnskabet for 2007.

Derudover meddelte tilsynet på Gl.Kongevej i København, at man vil undersøge, om der er begået forsømmelser hos direktionen, bestyrelsen, den interne revision og hos de eksterne revisorer. Den undersøgelse lander formentlig hos politiet i løbet af foråret og uanset tilsynets anbefalinger vil det trække store overskrifter, når det står klart, om Danmark får et retsopgør med lutter slipseklædte mænd på anklagebænken.

Men slaget om de tabte milliarder stopper ikke her, for selv om Roskilde Bank er død, overvejer det statslige afviklingsselskab, der skal lukke og slukke banken, om nogle af de storkunder, der trak banken ned med tvivlsomme ejendomsprojekter, også skal meldes til politiet.

For selv om banken ikke stillede store krav til de projekter, man finansierede, har kunderne i flere tilfælde heller ikke fortalt hele sandheden om deres egen økonomiske formåen. Akkurat som nogle af de selvsamme kunder og de fleste aktionærer beskylder Roskilde Bank for at have gjort.

Vælger afviklingsselskabet at angribe kunderne, er mindst en af dem i hvert fald klar til at slå igen. Konkursramte Carsten Leveau har klaget til økonomi- og erhvervsministeren, fordi han mener, at den statslige afvikling af Centerplan har været så brutal, at det har kostet et unødvendigt tab på op til 550 mio. kr.

Og så er ringen sluttet - eller begyndt, om man vil.

BRANCHENYT
Læs også