Big Mac sladrer om valutaerne

Globale investeringer giver adgang til vækstmarkeder, men med det følger et ekstra lag af usikkerhed.

De fleste er bekendt med den seneste tids markante fald på alverdens aktiemarkeder. Kursfaldene forøges eller mindskes som følge af svingningerne i valutaerne, når der investeres i udenlandske papirer. Ofte er der ikke samme fokus på valutakurserne som på selve aktiemarkedet, selv om valutaerne kan påvirke afkastet ganske meget.

De færreste danske investeringsforeninger afdækker valutarisikoen af skattemæssige hensyn, selv om det især for investorer med en kortere tidshorisont kan give god mening. Vi ser lidt nærmere på valutaen.

Big Mac-metoden
På langt sigt bør valutakurserne tilpasse sig hinanden efter det, som kaldes købekrafts-pariteten. Med det menes, at en kurv af varer skal koste det samme i forskellige lande. I takt med at priserne på varerne ændres som følge af forskelle i løn og inflation i de enkelte lande, vil valutakurserne tilpasse sig. Priserne vil derfor stadig være ens på tværs af landegrænserne, og i det lange løb giver købekrafts-pariteten et ret nøjagtigt billede af realiteterne. Men på kort sigt kan valutakurserne være langt fra ligevægten, og det kan stå på i årevis.

En af udfordringerne i virkelighedens verden er bl.a. at få identificeret en kurv af varer, som er helt ens. Tidsskriftet The Economist har i mange år anvendt Big Mac'en og benyttet prisen på burgeren i forskellige lande til at sammenligne valutaerne. Det er en meget forsimplet metodik, som dog har vist sig overraskende nøjagtig i det lange løb. Den seneste udvikling i Big Mac-indekset indikerer, at flere europæiske valutaer er overvurderet ganske markant. Svækkelsen af det engelske pund over for dollaren har betydet, at pundet nu er undervurderet ifølge Big Mac-metoden.

Rentefald i USA
Renteudviklingen i forskellige lande og forventningerne til renterne er generelt set en af de drivende kræfter bag valutabevægelserne. USA begyndte allerede i 2007 at sætte renten ned. Det svækkede dengang dollaren yderligere over for bl.a. euroen. Den amerikanske økonomi var begyndt at vise svaghedstegn som følge af boligboblen og de mange boliglån, der var givet til folk med lav kreditværdighed.

Rentesænkningen blev gennemført for at få gang i hjulene igen. En lavere rente gør det nemlig billigere at låne til investeringer. For virksomheder vil flere projekter blive rentable, når renten er lav, og for personer bliver det også billigere at låne til enten forbrug eller f.eks. køb af fast ejendom.

Men rentesænkningen havde kun begrænset effekt, for samtidig blev lånemulighederne for både virksomheder og private udtømte, i takt med at et fastfrosset kreditmarked blev forværret.

Europa fulgte trop
Efterhånden som bl.a. Europa indså, at krisen var global og ikke blot et amerikansk fænomen, begyndte Den Europæiske Centralbank i 2008 at nedsætte renten drastisk. Rentefaldene i Europa var en drivende faktor bag dollarens flotte comeback siden i sommer. Dengang kostede 1 dollar bare 4,7 danske kroner, men ved årsskiftet skulle der tæt ved seks kroner til.

Der har været eksempler på mindre valutaer, som er kollapset, men den hast, som euroen og pundet er blevet svækket med over for dollaren siden sidste sommer, er derimod ganske usædvanlig. Den aktuelle svækkelse er endda større end dengang, da finansmanden George Soros i 1992 spekulerede mod pundet. Det endte med, at det engelske pund blev presset ud af det daværende europæiske valutakurssamarbejde.

Lån billigt og …
Investorerne har det med at søge derhen, hvor de får den højeste realrente - dvs. renten udover den lokale inflation - og det har typisk en positiv effekt på valutaen. Renteudviklingen og forventningerne til renten kan dog ikke alene forklare valutasvingningerne.

Ungarn og Island har hævet renten i et forsøg på at redde deres valutaer, men forgæves. Brasilien har sandsynligvis den højeste realrente i verden, men alligevel er valutaen blevet svækket markant. Japan har måske den laveste rente i verden, men til trods for det er yennen styrket over for flere andre dominerende valutaer.

Disse noget usædvanlige svingninger hænger sammen. I de sidste år har mange investorer nemlig lånt billigt i japanske yen og investeret i højtforrentede obligationer fra lande som Ungarn, Island og Brasilien. Det er en fed fidus, så længe valutaerne følges ad. I Brasilien blev afkastet faktisk drevet ekstra meget i vejret på grund af en styrket valuta. Men da valutaerne begyndte at udvikle sig ugunstigt, måtte investorerne lukke investeringerne ned. Det betød salg af værdipapirer fra højtforrentede lande, som lagde endnu mere pres på valutaerne, og køb af japanske yen, der var med til at drive yennen opad.

Betalingsbalancen
En af de drivende faktorer bag valutafaldene i Island, Ungarn og flere andre østeuropæiske lande er store underskud på betalingsbalancen. Historisk bliver valutaerne sårbare, når underskuddet nærmer sig 5 pct. af bruttonationalproduktet. Underskuddet på betalingsbalancen var 5 pct. eller større under krisen i Asien i 1997, Rusland i 1998, Tyrkiet i 2000, Brasilien i 2001 og Argentina i 2002.

I adskillige år er den globale økonomi vokset pænt, og der har været rigelig med finansiering til at dække de stadig større underskud på betalingsbalancerne rundt om.

Men efterhånden som alvoren i den økonomiske udvikling er gået op for investorerne, blev livlinen til de forgældede lande kappet, og de blev efterladt uden finansiering, og valutaernes deroute tog fart.

De hurtige valutasvingninger tilfører investorerne et ekstra lag af usikkerhed, når der investeres globalt. Det er dog stadig vigtigt at huske på, at de udenlandske markeder giver vækstmuligheder, som ellers ikke vil være tilgængelige.

I det lange løb bør væksten udmønte sig i højere afkast. Investeringsforeninger tilbyder en let og enkel genvej til de globale markeder, men glem ikke valutarisikoen, som i de fleste tilfælde følger med investeringen.

BRANCHENYT
Læs også