Obama strammer krav til handelsaftaler

USA stiller betingelser for at godkende handelsaftaler indgået af Bush- regeringen. Præsident Obama balancerer mellem tilhængere og skeptikere for at undgå påstande om protektionisme.

Den nye amerikanske regering lægger op til en skærpelse af den internationale handelspolitik, men søger samtidig at undgå beskyldninger om protektionisme, der kan forværre den langvarige recession i en fase, hvor den truer med at udvikle sig til en depression.

Allerede under valgkampen lagde Barack Obama vægt på, at USA nok ville opfylde de forpligtelser, som var indgået i frihandelsaftaler, men at de ville blive tilføjet krav, som skulle sikre, at der ikke kun var tale om frihandel, men også om fair handel.

Krav om at genforhandle frihandelsaftalen NAFTA med Mexico og Canada er senere blevet skubbet i baggrunden. Under sit første udlandsbesøg i Canada gjorde præsident Obama det klart, at det ikke længere havde nogen høj prioritet. Han forsikrede i stedet, at USA søgte frihandel.

I løbet af de senere uger er det imidlertid blevet antydet, at USA vil stille flere betingelser for at godkende frihandelsaftaler, som allerede er færdigforhandlet. Samtidig skal kursen i den såkaldte Doha-runde, der stræber efter en global sænkning af toldsatser og andre handelshindringer, skærpes.

Linjen er blevet bekræftet under høringer i Senatet, som skal godkende den nye amerikanske chefforhandler, Ron Kirk, der har en fortid som borgmester i Dallas. Kirk forsikrede, at han er tilhænger af frihandel. Han tilføjede imidlertid, at ikke alle amerikanere nyder godt af den, og at USA's handelspartnere ikke altid følger reglerne.

Udtalelsen fulgte den linje, som blev lagt, da Kongressen godkendte præsidentens 787 mia. dollars store plan for at stimulere USA's matte økonomi og trække landet ud af recessionen. Pakken blev tilføjet en »køb amerikansk« klausul. Det lykkedes for Det Hvide Hus at udvande den formulering, men den ses som typisk for de protektionistiske tendenser, som tabet af millioner af arbejdspladser har givet næring til.



Bush-aftaler behandles
Endnu inden Ron Kirk har kunnet tiltræde en post, der i den nuværende økonomiske situation tillægges afgørende betydning, har handelskontoret USTR udsendt en principerklæring. Heri hedder det, at man vil sikre en bedre overholdelse af eksisterende aftaler.

Ron Kirk anlagde under høringerne samme linje med en bemærkning om, at han ikke var ivrig for at indgå nye aftaler. »Vi vil ikke indgå aftaler blot for aftalernes skyld,« lovede den kommende leder af handelsforhandlingerne, der får titel af trade representative.

Den nye kurs kommer til at stå sin første prøve, når handelsaftaler, som blev indgået af Bush-regeringen, kommer til ny behandling i Kongressen, der har nægtet at godkende dem. Den tidligere regering pressede uden held hårdt på for at få aftalerne med Sydkorea, Colombia og Panama godkendt inden dens afgang.

I principerklæringen fra USTR hedder det, at man vil stille en række krav, inden frihandelsaftalerne med de tre lande kan godkendes. Især aftalen med Sydkorea er kommet i søgelyset, fordi landet lægger hindringer i vejen for den amerikanske bileksport. Aftalen med Colombia godkendes næppe, før den sydamerikanske regering har sikret bedre beskyttelse af fagforeningsledere, mens aftalen med Panama tillægges de bedste chancer for en hurtig godkendelse.

Vanskelige forhandlinger
Fra amerikansk side gøres det klart, at kommende aftaler skal have, hvad der betegnes som et socialt element. Her tænkes der bl.a. på bedre beskyttelse af arbejdere og øget hensyn til miljøbeskyttelse som et led i kampen mod global opvarmning.

Charlene Barshefsky, der ledede handelsforhandlingerne under præsident Bill Clinton, betegner det som afgørende, at USA under den økonomiske krise undgår handelsrestriktioner. Derfor er der brug for, hvad hun betegner som en robust handelspolitik, som kan afvise skeptikerne.

Over for den holdning står imidlertid en hurtigt voksende gruppe i præsidentens demokratiske parti, der forlanger »fair« handel. De fastholder kravet om en genforhandling af NAFTA og advarer præsidenten mod at svigte sine valgløfter på den front.

Hermed gøres det klart, at handelsforhandlingerne med EU og udviklingslandene med Kina og Indien i spidsen bliver vanskelige i lyset af den økonomiske krise. Forhandlingerne med Kongressen, der har det sidste ord i alle handelssager, bliver imidlertid endnu vanskeligere.

BRANCHENYT
Læs også