Milliardtab kan ramme mælkebønder

Sammenbruddet på aktiemarkederne har medført milliardtab i de uafhængige britiske fonde, der skal sikre pensionsudbetalinger til Arlas britiske medarbejdere. Regningen for tabene kan i værste fald ende hos Arlas ejere, de danske mælkeproducenter.

Milliardtab i uafhængige britiske pensionsfonde kan forplante sig til danske landmænd. Fondene forvalter de formuer, der skal sikre fremtidens pensionsudbetalinger til millioner af briter, heriblandt flere tusinde ansatte på Arlas britiske mejerier.

Fondene har det seneste år lidt meget store tab som følge af især de dramatiske kursfald på aktiemarkederne. Hvis kurserne forbliver lave i en længere periode, kan Arla blive tvunget til at give fondene en ekstra kapitalindsprøjtning. Det vil påvirke mejerikoncernens indtjening og dermed mælkeafregningen til selskabets andelshavere, de danske mælkeproducenter.

»Lige nu påvirker det ikke mælkeprisen. Hvis tabene i fondene viser sig at være af mere permanent karakter, kan det imidlertid medføre, at vi må hæve indbetalingerne. Det er korrekt, at det vil påvirke vores indtjening og dermed mælkeprisen,« siger Arlas koncernøkonomidirektør, Jørn Wendel Andersen.

Store kursfald
Det seneste års voldsomme kursfald har ramt de fleste pensionsfonde hårdt. Det gælder også de to uafhængige fonde, der forvalter pensionsmidlerne til Arlas ansatte i Storbritannien. Den 31. december 2007 var fondenes aktiver opgjort til en værdi af 5,96 mia. kr. Ved udgangen af 2008 var værdien af fondenes aktiver reduceret til 3,71 mia. kr. Det fremgår af Arlas netop offentliggjorte regnskab.

Arlas koncernøkonomidirektør, Jørn Wendel Andersen, oplyser, at denne reduktion i aktivernes værdi især skyldes to forhold:

»Det store kursfald på britiske pund har omregnet til danske kroner reduceret værdien af ordningerne med 1,3 mia. kr. Dertil kommer, at kursfald på bl.a. aktier har medført et reelt værditab på 918 mio. kr.«.

Værdien af pensionsfondenes aktiebeholdning er således reduceret fra 2,89 mia. kr. til 1,57 mia. kr. i løbet af 2008. Tabene er formentlig vokset yderligere i år, da det toneangivende britiske aktieindeks, FTSE100, siden årsskiftet er faldet omkring 18 pct.

»Det seneste års tab i fondene har fulgt den generelle markedsudvikling, så vi er ikke overraskende. Det er vores ansvar at foretage de nødvendige indbetalinger til fondene, så de kan foretage de forventede udbetalinger. Vi har imidlertid ingen indflydelse på, hvordan fondene vælger at investere de midler, vi indskyder. Der er tale om helt uafhængige fonde,« understreger Jørn Wendel Andersen.

Ekstraindbetalinger
Værdien af fondenes obligationsbeholdning er det seneste år reduceret med 574 mio. kr., mens fondenes investeringer i ejendomme er nedskrevet med 297 mio. kr. Allerede inden de aktuelle tab var der et underskud i Arlas britiske pensionsfonde. Arla vedtog i 2007 en plan, der skal afvikle dette underskud via ekstraindbetalinger over en periode på 10 år.

Spørgsmålet er imidlertid, om de aktuelle tab i fondene betyder, at Arla bliver nødt til at foretage en ekstra kapitalindsprøjtning. Hvis Arla skal i banken for at låne flere penge til de britiske pensionister, vil renterne af denne bankgæld reducere mejerikoncernens overskud og dermed mælkeafregningen til landmændene.

Jørn Wendel Andersen understreger, at Arla anvender et regnskabsprincip, der indebærer, at store, midlertidige udsving i værdien af pensionsordningerne ikke påvirker Arlas indtjening.

Tidligere års overskud i ordningerne er således trukket med som en stødpude, der kan opfange en del af de aktuelle tab.

»Hvert tredje år mødes vi med bestyrelsen for de fonde, der administrerer ordningerne, for at drøfte om vores indbetalinger er tilstrækkelige. Med mindre aktiekurserne retter sig, kan vi blive nødt til at skrue op for indbetalingerne,« forklarer Jørn Wendel Andersen.

BRANCHENYT
Læs også