Kampen om gevinsten

Verden står til at spare enorme beløb på grund af de lave oliepriser, og de penge udgør potentielt den største stimulanspakke af alle.

Økonomiske stimulanspakker står på mange politiske dagsordener, men ingen stimulanspakke har tilnærmelsesvis så stor effekt på verdensøkonomien som de lave oliepriser.

De rekordhøje oliepriser i 2008 betød, at verden brugte næsten 5 pct. af det globale bruttonationalprodukt (BNP) på olie.

Den regning ventes mere end halveret i år.

Faktisk skal man tilbage til 2001 for at finde et år, hvor den globale olieregning var lige så beskeden, som den tegner i år.

Hvis den gennemsnitlige råoliepris i 2009 lander på 41,90 dollars pr. tønde, vil den globale olieregning i år blive 10 billioner kroner mindre end i 2008.

Det er mere end det dobbelte af den stimulanspakke, som USA's præsident Barack Obama i februar fik igennem Kongressen.



Spørgsmålet er, om de olieproducerende og især olieeksporterende lande er indstillet på at levere et så stort bidrag til verdensøkonomien, som der er lagt op til.

På søndag samles medlemmerne i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) til ministermøde i Wien for at evaluere situationen i oliemarkedet.

Årets første måneder har budt på de laveste oliepriser i mange år, og som modreaktion har Opec tre gange siden september i fjor besluttet at sænke olieproduktionen i håb om at kunne lægge en bund under oliepriserne.

Der er tale om den samlet set største reduktion af olieproduktionen i Opecs 49-årige historie, og derfor tør end ikke de mest erfarne iagttagere give blot nogenlunde valide bud på konsekvenserne.



Saudi-Arabiens kong Abdullah erklærede i november i fjor, at en råoliepris på 75 dollars pr. tønde »vil være fair for alle« - det vil sige både olieproducenter og olieforbrugere. Førstnævnte er formentlig mere enige i den betragtning end sidstnævnte.

De 75 dollars er da heller ikke resultatet af detaljerede økonomiske modelberegninger, men den pris der er nødvendig for at sikre balance på det saudiarabiske statsbudget.

Siden årsskiftet har de 11 Opec-lande, der er med i organisationens produktionsaftale, forpligtet sig til samlet kun at producere 24,845 millioner tdr. i døgnet.

Da Opec i september vedtog nedskæringerne, lå produktionen på 29,22 mio. tdr. i døgnet. I februar var den reduceret til 25,39 mio. tdr.

Opec er således kun godt en halv mio. tdr. i døgnet fra at have nedbragt produktionen til det ønskede niveau.



Stærke kræfter i organisationen vil på søndagens ministermøde slå til lyd for, at Opec skærer yderligere en halv mio. tdr. af produktionen.

Blandt argumenterne er, at den nuværende produktion ikke er tilstrækkelig lav til at tvinge oliepriserne op på det ønskede niveau.

Oliepriserne ligger fremdeles 66 pct. under rekordniveauet fra juli fjor, men er foreløbigt steget 6,4 pct. i år, om end der fortsat hersker stor usikkerhed omkring udviklingen i de kommende måneder.

I januar og februar var oliemarkedet i "contango". Det vil sige, at råolie til omgående levering kostede langt mindre end råolie til levering måneder ud i fremtiden.

I perioden lå spotprisen på amerikansk råolie så lavt som 34 dollars pr. tønde, men april-leverancer blev handlet til 50 dollars pr. tønde, hvilket gjorde det til en lukrativ forretning af gemme olien i stedet for at sælge den.



Oliemarkedet er i dag fortsat i contango, men prisafstanden mellem de enkelte måneder er skrumpet så meget ind, at gevinsterne ved at gemme råolien ikke længere står mål med lagerudgifterne.

Råolie til levering omkring årsskiftet 2009-10 koster således kun et par dollars mere end prisen for april-leverancer.

Siden efteråret er de kommercielle lagerbeholdninger af olie i USA og Europa vokset støt, fordi forbruget er faldet hurtigere, end Opec har kunnet tilpasse produktionen.

I den forgangne uge viste de officielle statistikker fra USA et fald i lagrene, og hvis denne tendens fortsætter i de kommende uger, vil det blive set som tegn på, at Opecs produktionsnedskæringer er ved at få effekt, og at de store mængder råolie, der blev gemt på grund af contangoen i markedet, er ved at være afhændet.



Den situation vil utvivlsomt give Opec-lande som Iran og Venezuela lyst til mere.

De vil imidlertid stå over for et Saudi-Arabien, der politisk næppe kan leve med, at Opec midt i den værste verdensøkonomiske krise siden Depressionen i 1930'erne målrettet går efter at maksimere råoliepriserne.

Alle data peger på, at Saudi-Arabien har nedbragt sin olieproduktion til det aftalte niveau, men at an-

dre Opec-lande fortsat producerer mere end aftalt.

Det er lidet sandsynligt, at Saudi-Arabien i den situation vil acceptere yderligere produktionsbegrænsninger, så længe nogle lande ikke viser respekt for indgåede aftaler.



Historisk har Opec haft svært ved at håndtere perioder med stor ledig produktionskapacitet, og for hver tønde, som Opec piller ud af markedet, vokser den ledige kapacitet rundt om i medlemslandene og med den tilskyndelsen til at slække på disciplinen.

De senere år har Opec været i stand til at fastholde disciplinen, men det er ulig lettere at gøre i en periode med støt stigende oliepriser end nu, da priserne er lave, og statsbudgetterne ikke længere hænger sammen.



Opecs generalsekretær, Abdalla El-Badri, der på søndag skal aflægge rapport til ministerrådet, ser tegn på, at nogle medlemslande ikke blot har svært ved teknisk at reducere olieproduktionen, men også politisk ulyst til at gøre det.

Forklaringen er den enkle, at nogle medlemslande har så forholdsvis lave produktionsomkostninger, at de med 50 dollars pr. tønde har en ganske sund økonomi, hvilket tiderne taget i betragtning ikke er så ringe endda.

Ved dette ministermøde spiller en anden faktor ind.

Opec er i den kommende uge vært ved et stort anlagt olieseminar i Wien.

Det er kun fjerde gang, at Opec holder dette seminar, der foruden medlemslandenes olieministre tæller topcheferne for verdens største olieselskaber, internationale organisationer som den Internationale Valutafond (IMF), det Internationale Energi Agentur (IEA) samt olieministre fra en række store olieeksporterende lande, der ikke er medlemmer af Opec.



Hvis Opec på søndagens ministermøde beslutter at sænke produktionen yderligere, kan seminaret ende med at flytte fokus fra fremtiden til nutiden, og det har Opec næppe interesse i, da så godt som ingen af medlemslandene har praktiske erfaringer med en demokratisk debat.

Nogle Opec-lande ser formentlig ingen problemer i en konfrontation, da de kan have politisk interesse i at markere sig, men SaudiArabien skal den 2. april deltage i G20-topmødet i London og vil næppe bryde sig om at blive politisk skydeskive på grund af beslutninger, der vil blive set som havende den stik modsatte effekt af økonomisk stimulans.

Og i Riyadh er ingen i tvivl om, at 10 billioner kroner i sparet olieregning i den nuværende situation er en stimulans, som hovedparten af de øvrige topmødedeltagere ikke er parate til at aflevere.

BRANCHENYT
Læs også