Tidsfrist for energiforbedringer skrider

Kommunerne vil bede regeringen om lov til at bruge et to-cifret milliardbeløb på energiforbedringer i offentlige bygninger. •Men 47 af kommunerne ser sig nu ikke i stand til at kunne opfylde tidsfristen for energirapporter.

Knap halvdelen af landets kommuner ser sig nu ude af stand til at kunne opfylde de fastsatte tidsfrister for energibesparelser i milliardklassen i tusinder af skoler, daginstitutioner, biblioteker og mange andre offentlige bygninger.

Selv om formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Jens Stenbæk, anslår, at kommunerne nu har behov for energibesparende investeringer for et to-cifret milliardbeløb for at kunne opfylde regeringens ambitiøse energihandlingsplan, vil kommunerne tidligst med udgangen af året have dannet sig et samlet overblik over, hvor galt det står til i de mange utidsvarende bygninger.

Dermed vil de oprindelige tidsfrister for handlingsplanen for nedsættelse af det offentlige energiforbrug være overskredet med to år. Planen går bl.a. ud på en nedbringelse af det kommunale varmeforbrug med 24 pct.

Fristforlængelser
Efter flere fristforlængelser skulle kommunerne senest den 1. juli i år have gennemført energieftersyn af samtlige bygninger. Men ifølge Energistyrelsen har ikke færre end 47 kommuner nu meddelt, at de ikke kan magte opgaven til tiden.

»Realistisk vil alle kommuner tidligst til årsskiftet være færdig med at energimærke deres bygninger. Det her er simpelthen en opgave, som vi klart har undervurderet omfanget af,« siger Jens Stenbæk, der betegner det som positivt, at regeringen vil genforhandle, hvad kommunerne må bruge til anlægsinvesteringer.

»I disse forhandlinger vil vi også medtage vores behov for at investere et to-cifret mia. beløb i energibesparelser for at kunne opfylde regeringens egen handlingsplan,« siger Jens Stenbæk.

Sagkyndige nok
Ifølge sekretariatschef for Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE, Torben Kaas, kan kommunerne ikke mere undskylde sig med, at der mangler sagkyndige til at udføre opgaverne.

»Nye og mere lempelige certificeringskrav og stilstanden på boligområdet har gjort, at der nu står masser af sagkyndige parat. Men det kræver, at kommunerne går i gang nu. Hvis opgaverne pludselig kommer væltende på én gang, vil vi stå med et flaskehalsproblem,« siger Torben Kaas.

Kontorchef i Energistyrelsen Mette Mylin konstaterer, at energiindsatsen i kommunerne er stærkt svingende.

»F.eks. har ikke færre end 13 kommuner søgt om at få tildelt titlen energiby, hvor betingelsen er, at alle kommunale bygninger bliver energimærket inden udgangen af juni. Vi kan kun opfordre de 47 kommuner, der mangler, til at intensivere indsatsen,« siger Mette Mylin.

Energiminister Connie Hedegaard (K) har i et svar til folketingsmedlem Thomas Jensen (S) fastslået, at der ikke er tradition for, at staten bruger sanktioner over for kommunerne i den slags sager.

»Jeg håber derfor, at det vil være tilstrækkeligt løbende at følge op på status i kommunerne og ved at offentliggøre kommunernes indsats på området,« fastslår ministeren.

BRANCHENYT
Læs også