G20 lande under press

G20-møde Uenighed mellem USA og Europa har kastet en mørk skygge over de høje forventninger til det kommende G20-møde i London. Minister advarer om blodbad, hvis markederne bliver skuffede.

En voksende splid mellem Europa og USA over, hvad der skal til for at bekæmpe den globale recession, truer allerede inden G20-mødet den kommende måned i London med at gøre topmødet til en fiasko.

Lawrence Summers, økonomisk rådgiver for præsident Barack Obama, har opfordret europæiske nationer til at pumpe flere penge ud for at stimulere økonomien.

Det blev tirsdag afvist af eurolandene, da de 16 finansministre efter et møde i Bruxelles sagde, at de ikke så noget formål med at grave dybere huller i lommerne for at støtte produktion og jobmarked: »Eurolandene er enige om, at vi ikke kan bakke op om amerikanernes krav om flere støttepakker,« sagde Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister, der også er formand for eurozonen.

Han understregede, at de pakker, der allerede er iværksat, skal have tid til at virke.

Brown i klemme
Uenigheden har efterladt den britiske premierminister, Gordon Brown, i en frustrerende situation. Han har pustet forventningerne op til en ambitiøs, historisk aftale om regulering af de internationale finansmarkeder, koordinerede stimuluspakker og omstruktureringer af internationale institutioner som Den internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.

Det har ligget i luften, at det ikke bare skulle blive et vendepunkt i den globale nedtur - Verdensbanken kaldte den i begyndelsen af måneden den værste siden Anden Verdenskrig og advarede om økonomisk tilbagegang de kommende 10 måneder i både industrialiserede lande og udviklingslande - men også slå Browns omdømme som international statsmand og redningsmand fast. Hans rådgivere har ligeledes håbet, at det kunne vende hans dårlige meningsmålinger hjemme. Brown sagde i sidste uge efter et besøg i Washington, at man nærmer sig konsensus om en aftale mellem de 20 lande, der inkluderer de traditionelle G7-lande samt voksende økonomier som Kina, Indien og Brasilien, der tilsammen repræsenterer 90 pct. af verdens økonomi.

»Risiko for blodbad«
Dét var der intet, der tydede på i denne uge, og det kan få katastrofale konsekvenser, advarede lord Malloch-Brown forleden. Han er britisk minister for Afrika, Asien og FN og involveret i forberedelserne til G20-mødet i begyndelsen af april.

»Hvis vi ender med en trøsteudtalelse, der skuffer markederne, bliver der uden tvivl blodbad den 3. april,« sagde lord Malloch-Brown, der er kendt for at tale direkte ud af posen.

Hvor stort et bjerg, briterne skal bestige for at hente en succes hjem, blev tirsdag understreget af en bemærkning fra en topembedsmand i Downing Street om, hvor svært regeringen har ved at komme i kontakt med Obamas folk i Washington, hvor den nye administration endnu ikke er på plads.

»Der er ingen. Det er utroligt svært at komme igennem,« sagde kabinetssekretær Gus O'Donnel.

Fra flere kanter blev der samtidig gjort forsøg på at nedtone forventningerne: »Vi forsøger ikke at tale det ned, men jeg tror ikke, at der er nogen, der foreslår, at verdens problemer kan blive løst på en dag,« sagde en talsmand fra regeringen.

Den amerikanske nationalbankdirektør Ben Bernanke indikerede tirsdag, at topmødets program var for ambitiøst: »Det ville være bedre at satse på at nå til enighed om nogle principper, som kan bruges som rettesnor for en reform rundt omkring i verdenen,« sagde han.

Men noget er der brug for.

Den internationale økonomi styrer direkte mod bunden, og individuelle nationale støttepakker har langt mindre gennemslagskraft, advarede Den internationale Valutafond (IMF) forleden. Eksempelvis vil den amerikanske pakke på 787 mia. dollar svarende til 5,5 pct. af BNP, dog spredt ud over tre år, kun have halv effekt, hvis den ikke bliver støttet at lignende initiativer i andre lande, mener fonden.

Til sammenligning er Europas støttepakker gennemsnitlig på knap 1,5 pct. af EU's BNP. Regeringer fra Dublin til Athen har forpligtet sig til at pumpe 1,2 trillioner euro ud til Europas bankers slunkne kasser og yderligere 200 mia. euro til at stimulere den øvrige økonomi, som er det seneste kvartal er skrumpet med 1,5 pct.

IMF: Pas på gælden
Frankrig, Tyskland og Italien, eurozonens tre største økonomier, er imidlertid bekymret for, at det kan gå ud over euroens stabilitet, hvis de pumper flere penge ud i økonomien og lader statsunderskuddene vokse. Herfra mener man i stedet, at topprioriteten bør være at fjerne de underliggende årsager til nedturen.

Den risiko er heller ikke gået IMF forbi, som i sidste uge opfordrede G20-landene til at have en plan klar for, hvordan de kan reducere gældsbyrden, når økonomien vender igen.

Ifølge fonden ventes den offentlige gæld at vokse med næsten 15 pct. som følge af stimuluspakker verden rundt. Hvis det ikke sker, ender en række lande med at blive insolvente, hvilket kan udløse en omvendt markedsreaktion.

Gang i seddelpressen
Det har hidtil ikke været Brownp fokus. På nationalt plan har han bakket op om nationalbankens beslutning om at sætte seddelpressen på overarbejde og pumpe 75 mia. pund mere ud i økonomien, samtidig med at renten er blevet sænket til historiske 0,5 pct. På internationalt plan støtter han en ny pakke, der kan stimulere økonomien.

Presset for at nå til enighed om en vej frem ligger i første omgang på den britiske finansminister Alistair Darling, som fredag og lørdag er vært, når G20-landenes finansministre mødes forud for topmødet i april.

Brown har dog også en hård weekend foran sig, når han lørdag mødes med den tyske kansler, Angela Merkel. Tyskland er en af de mest skeptiske over for yderligere hjælpepakker, og det er en af de sidste chancer, Brown har for at påvirke Merkel inden EU-topmødet i næste uge, hvor europæiske statsledere vil afpudse EU's oplæg til G20-mødet.

Han vil formentlig have i baghovedet, hvor stor en fiasko det var, da London i 1933 var vært for et lignende topmøde. Der kom ikke en aftale på plads, protektionisme blev en fremherskende politik, og kort efter brød Anden Verdenskrig ud. •

G20
• Gruppen blev etableret i 1999.

• Formålet var at oprette et forum, hvor industrialiserede land og udviklingslande kunne mødes og diskutere vigtige økonomiske spørgsmål.

• Det består af verdens 19 økonomisk største nationer samt EU, der til sammen står for 90 pct. af verdenens økonomi.

• Oprindeligt var det finansministre og nationalbankdirektører, der mødtes.

• Kun en gang tidligere er mødet foregået på stats- og regeringschefniveau. Det var i november sidste år i Washington. Det næste bliver i London i april.

• På dette møde fik Spanien og Hollands premierministre lov at deltage. Det gør de også i London.

• I London vil der desuden komme repræsentanter fra andre lande i Asien, Afrika og Europa samt omkring 500 embedsfolk.

HOVEDPUNKTER
• Uenighed over Atlanten truer med at gøre G20-møde til fiasko.

• Barack Obamas første rejse som USA's præsident bliver til G20-mødet.

• Den britiske premierminister håber, at mødet bliver vendepunkt i global økonomisk nedtur.

BRANCHENYT
Læs også