Hvad der vanker

Ifølge regionernes formand, Bent Hansen, er det ikke kun i forhandlingerne mellem regionerne og regeringen om finanserne, at der skal gives og tages. Også industrien og patienterne skal give.

»Industrien skal indstille sig på skarpe, præcise faglige krav til de medicintyper, vi anvender, både hvad angår hvor effektive de er, og at de ikke har alvorlige bivirkninger. Samfundet skal forberede sig på, at vi vil komme til at bruge en større del af vores BNP på sundhed, og øvelsen bliver at holde vækstprocenten på et niveau, som vi kan håndtere. I dag ligger vores udgifter på 8 pct. af BNP, men vi kan ikke holde os på under 10 pct., hvis vi vil have et sundhedsvæsen i international topklasse.«

»Patienterne skal indstille sig på, at specialiseringen fortsætter. Vi bliver dygtigere og dygtigere, og behandlingen bliver bedre og bedre. Men for at håndtere livsstilssygdomme skal de spille med, så der kommer krav til dem også. Jeg vil ikke bruge pisk, men danskerne har også et medansvar for, at f.eks. fedmeepidemien ikke løber os af hænde.« •

BRANCHENYT
Læs også