Løbske udgifter til medicin skal tæmmes

I øjeblikket vokser regionernes udgifter til medicin med 20 pct. om året. Det er uholdbart, konstaterer regionernes formand Bent Hansen.

Det hænger slet ikke sammen.

Hvert år stejler de offentlige udgifter til medicin, og der er intet tyder på, at det holder op. Den økonomiske hovedpine, det giver, dunker kraftigst hos de danske regioner, for det er dem, der betaler det meste af gildet.

En af de økonomisk største udfordringer er inden for sygehusene. I 2008 købte Amgros, som er regionernes fælles indkøbscentral for medicin til sygehusene, medicin for 4,7 mia. kr. Det er en stigning på små 20 pct. i forhold til året før, svarende til ca. 800 mio. kr.

Det skyldes dels, at flere patienter skal have medicin - en udvikling, der vil fortsætte i takt med, at de store generationer bliver ældre, og industrien finder behandling mod flere sygdomme - dels bliver ny medicin dyrere og dyrere. Især den såkaldte biologiske medicin, der er medicin, som går ind og efterligner kroppens egne mekanismer, og som derfor er mere komplicerede biologiske strukturer at fremstille for medicinindustrien, bliver dyrere.

Ofte er der monopol
Biologiske lægemidler bruges især til at behandle kræft, gigt og sklerose. Faktisk tegner udgiften til biologiske lægemidler til de tre sygdomme sig for hele 42,5 pct. af medicinudgifterne i Amgros.

»Det er også lægemidler, der er kendetegnet ved, at der meget ofte kun er én producent. Altså er der monopol på medicinen mod netop den sygdom eller lidelse, og det er med til at påvirke prisen,« siger Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner.

Samtidig udgør sygehusmedicinen en stor udfordring, fordi det reelt er medicinselskaberne selv, der fastsætter prisen for produkterne, hvis der ikke er flere produkter, som Amgros kan sende i konkurrence mod hinanden i udbudsrunder.

Den frie prissætning er markant anderledes end på den del af medicinmarkedet, hvor patienterne selv køber medicinen på apoteket. Her bliver der løbende udpeget den billigste medicin, og apotekerne har pligt til at give patienten den billigste medicin.

»Det er svært at sige, hvorfor der ikke er sket noget tilsvarende for sygehusmedicinen. Det hænger nok sammen med, at det beløbsmæssigt ikke har fyldt så meget før. I 1990'erne var udgifterne til sygehusmedicin under en mia. kr. Men nu er de flerdoblet, og en stigningstakt på 20 pct. om året er voldsom, når det er 20 pct. af fem mia. kr. Derfor synes jeg, at man skal regulere priserne. Det kunne ske ved at bestemme, at prisen skal sættes i forhold til et EU-gennemsnit,« siger Bent Hansen.

Kig på Norge
Han får opbakning af sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundheds Institut.

Jakob Kjellberg har konstateret, at vi i Danmark ikke er meget for at sige nej til ny behandling. Det er sjældent, at sundhedspolitikere tør sige, at der ganske enkelt ikke er råd til en ny type medicin, hvis den f.eks. kun gavner få patienter, mener han.

»Som sundhedsøkonom er det ideelle, at man som udgangspunkt prioriterer og vælger at sige nej til noget af det dyreste medicin. Men det er ikke realistisk i Danmark. Så kunne man kigge mod Norge, som har været meget effektiv til at nedbringe medicinpriserne,« siger Jakob Kjellberg.

Han foreslår en model, hvor man vælger en referencepris, f.eks. den laveste pris et sammenligneligt EU-land har sat på den nye type medicin. Det kunne så være den maksimale pris, Amgros skulle betale i Danmark.

»Herefter kan man så, hvor det er muligt, sætte medicinen i udbud, hvis der er sammenlignelige produkter,« siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har nedsat en arbejdsgruppe, der i næste måned skal komme med en rapport, der både beskriver problemets omfang og evt. kommer med løsningsforslag. Indtil da vil sundhedsministeren ikke afvise ideer.

»Min holdning er, at vi skal have et system, som sikrer patienter og skatteborgere den bedste og billigste medicin. Hvis vores arbejdsgruppe til april konkluderer, at priskontrol ala Norge er vejen frem, så er det selvfølgelig en oplagt mulighed,« udtaler Jakob Axel Nielsen i en e-mail.

Han vil dog også gerne give Bent Hansen en opsang.

»Ærligt talt, så synes jeg hellere, at Danske Regioner skulle bruge krudtet på at nå til enighed i egne rækker. Hvis fagfolkene kunne nå til enighed om, hvilken medicin der er bedst til behandling af en bestemt sygdom, var vi nået et godt stykke videre. Så kan Amgros nemlig bedre indhente rabatter på medicinen,« siger Jakob Axel Nielsen.

Også medicinindustrien kritiserer Bent Hansen og hans udmeldinger om økonomien. Direktøren for brancheforeningen Lif, Ida Sofie Jensen, mener ikke, det er så stort et problem med de stigende medicinudgifter på sygehusene.

»Grunden til, at medicinudgifterne stiger, er, at vi har fået flere i behandling, og vi har fået ny og bedre medicin, og det synes jeg, Bent Hansen skulle være glad for. Selvfølgelig har vi råd til at give danskerne en bedre behandling,« siger Ida Sofie Jensen.

Støtte fra Cepos
Men det er ikke kun Bent Hansen, der er bekymret for de skridende udgifter. Han fik lige før nytår støtte fra uventet kant, fra den liberale tænketank Cepos, som gav den socialdemokratiske regionsformand ret i, at medicinudgifterne har en foruroligende udvikling.

»Hvis de seneste års kraftige stigning i udgifterne til medicin fortsætter i de kommende år, står det offentlige sundhedsvæsen over for en kæmpe finansieringsudfordring. I forhold til det råderum til øgede sundhedsudgifter, som regeringens 2015-plan lægger op til, mangler der i 2025 omkring 20 mia. kr. til finansiering af stigningen i medicinudgifterne,« skrev Cepos.

BRANCHENYT
Læs også