Store penge i varm luft

Fra 2020 ventes CO2 at være blevet en forretning, fordi der er politisk vilje til at få nedbragt den menneskeskabte udledning. • Indfangning og lagring af CO2 er en af de metoder, der giver hurtigst resultat.

Borerigge, olieproduktion og skibe er afgørende elementer, hvis planerne om at indfange og lagre store mængder CO2 skal realiseres.

Det ligner et nyt stort forretningsområde for A.P. Møller - Mærsk, der i fjor etablerede et Carbon & Climate Department med den mangeårige medarbejder i Mærsk Olie & Gas, ph.d. Michael Engell-Jensen som direktør.

Danmark er blandt de lande, hvor der arbejdes med planer om, at store udledere af drivhusgasser såsom de kulfyrede kraftværker skal indfange CO2 for siden at lagre den i undergrunden.

A.P. Møller - Mærsk har mange års erfaring med olie- og gasfelter og dermed de strukturer i undergrunden, der forventes at skulle fungere som lager for indfanget CO2.

CO2 i stedet for vand
»I Nordsøen anvender vi i dag vand, der pumpes ned i undergrunden og presser olien frem til de brønde, hvorfra den pumpes op til overfladen. Vi kan i princippet anvende CO2 i stedet for vand. I de felter, hvor vi fortsat producerer, vil CO2 kunne udnyttes til at forlænge felternes levetid og optimere udnyttelsen af forekomsterne i undergrunden. Her venter vi, at 75 pct. af den CO2, der pumpes ned i undergrunden, bliver dernede. Når feltet ikke længere er i produktion, vil så godt som al CO2 blive dernede,« forklarer Michael Engell-Jensen.

Perspektiverne er store, mener A.P. Møller - Mærsk.

Halvdelen af Danmarks årlige CO2-udledningen på ca. 60 mio. tons kommer fra det, der betegnes som store, stationære kilder, primært kulfyrede kraftværker. Danmarks eksisterende olie- og gasfelter vurderes at kunne rumme 630 mio. tons eller godt 10 års udledning fra de store kilder.

I den danske undergrund er tillige store lag, der i dag rummer saltvand. Hvis al saltvandet pumpes ud, vil der være kapacitet til at lagre 16.000 mio. tons eller Danmarks samlede CO2-udledning i 266 år.

»Da det primært er mest økonomisk at indfange og lagre CO2 fra de store kilder, der står for halvdelen af udledningen, er der i den danske undergrunds strukturer kapacitet til at lagre mere end 500 års udledning fra disse kilder, baseret på geologiske skøn,« forklarer Michael Engell-Jensen.

Det springende punkt
Det springende punkt er økonomi, da indfangning og lagring af CO2 i dag ikke kan ske på et kommercielt bæredygtigt grundlag. Derfor er politiske tiltag nødvendige.

»Vi taler ikke om statsstøtte, men i stedet politisk stillingtagen til at gøre indfangning og lagring af CO2 økonomisk mere attraktivt end køb af CO2-kvoter. Hvis det sker, ser vi forretningsmæssige perspektiver i transport og lagring,« siger Michael Engell-Jensen.

Det forretningsmæssige grundlag ventes at blive handelen med CO2-kvoter. I dag er prisen godt 12 euro pr. ton, men priserne har siden sommeren i fjor svinget mellem 9 og godt 30 euro pr. ton.

»Prisen skal op på 40 euro og derover, før det bliver rentabelt at indfange, transportere og lagre CO2. Da investeringerne i anlæg til indfangning af CO2 er store, vil langsigtede politiske tiltag være en forudsætning, ligesom de store udledere formentlig vil kræve langtidskontrakter med dem, der skal lagre CO2. Derfor er vi henne ved 2020 og derefter, før dette for alvor kan forventes at blive et stort forretningsområde,« vurderer Michael Engell-Jensen.

Skibstransport billigst
A.P. Møller - Mærsk satser ikke kun på at tilbyde lagerplads i de allerede tømte dele af olie- og gasfelterne i Nordsøen, men også at stå for transporten af CO2 ud til felterne.

»CO2 kan transporteres gennem rørledninger, men skibstransport er væsentlig mere fleksibel og kræver ikke de samme store investeringer som rørledninger. Vi taler indledningsvis om skibe med en kapacitet på 20.000 kubikmeter svarende til 25.000 tons CO2. En flåde på 15 skibe vil kunne fragte halvdelen af Danmarks udledning af CO2, der primært kommer fra store stationære kilder, til olie- og gasfelterne i Nordsøen, hvor den kan lagres,« siger Martin Fruergaard, direktør i Maersk Tankers med ansvar for gastankskibe.

På langt sigt tror A.P. Møller - Mærsk, at markedet for transport af CO2 bliver globalt, fordi mange lande med stor udledning ikke har muligheder for at lagre CO2. Det gælder f.eks. lande med grundfjeld.

Fyldt op i 2200
Havbunden under Nordsøen rummer saltvandsholdige lag, der skønnes at kunne rumme næsten 90 milliarder tons CO2. Da den årlige CO2-udledning fra de store kilder i landene omkring Nordsøen i dag er 750 mio. tons om året, kan der gemmes 118 års udledning i de saltvandsholdige strukturer. Hertil kommer 37 mia. tons, som olie- og gasfelterne i Nordsøen kan rumme, svarende til et halvt århundredes udledning. Man vil således være fremme ved år 2200, før den underjordiske lagerkapacitet er fuldt udnyttet.

Til den tid forventes den globale energiproduktion for længst at være overgået til teknologier, der ikke medfører nævneværdig udledning af drivhusgasser.

BRANCHENYT
Læs også