Kort nyt - erhverv

Flere boliger til salg boliger 40.000 parcel- og rækkehuse har lige nu et salgsskilt plantet i græsplænen. Det er 22 pct. flere end samme tidspunkt sidste år.

Samtidig er der 11.400 ejerlejligheder til salg, hvilket er 18 pct. færre end sidste år, viser tal fra Realkreditrådet. Et hus på 140 kvadratmeter er gennemsnitligt annonceret med en pris på 2,2 mio. kr., hvilket er 7,5 pct. lavere end sidste år. Tilsvarende gælder det for udbudte ejerlejligheder, at de har været til salg i næsten otte måneder mod godt seks måneder sidste år. En ejerlejlighed på 80 kvadratmeter er på landsplan gennemsnitligt udbudt til 1,9 mio. kr. eller 9,4 pct. lavere end sidste år.

Stort fald i betalingsbalancen
økonomi Betalingsbalancen kom uventet ned på et underskud på 2,7 mia. kr. i januar. Det er 0,7 mia. kr. mindre end i januar sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Trods underskuddet giver den seneste tre månedersperiode et overskud på 5,5 mia. kr. Det er 2,6 mia. kr. mere i forhold til samme periode for et år siden. I de seneste 12 måneder var det samlede overskud på 34,7 mia. kr. - året før var overskuddet på 11,2 mia. kr.

H+H-resultat som ventet
regnskab H+H International kom ud af 2008 med et mikroskopisk plus, da resultatet før skat blev 1,4 mio. kr. mod 205 mio. kr. i 2007. Omsætningen blev på 1.439 mio. kr. mod 1.850 mio. kr. svarende til en nedgang på 22 pct. Egenkapitalen er faldet med 247 mio. kr. til 743 mio. kr. ultimo 2008. Med en balance på 1.923 mio. kr. er virksomheden dog fortsat solid, med en soliditet på 38,6 pct.

BRANCHENYT
Læs også