Pensionssektoren i nye problemer

Pensionsselskaberne er mærket af fortsatte kurstab på aktier og rentefald. Det betyder, at selskaberne kan blive tvunget til at indføre kursværn eller forhøje dem.

Flere danske pensionsselskaber balancerer igen på randen af kursværn. Voldsomme kursfald på aktier og rentefald på obligationer betyder, at selskabernes situation er mere end svær. Hver dag kæmpes for at holde sammen på økonomien.

Derfor kan selskaber uden kursværn blive tvunget til at indføre et værn for at holde på kunderne. Mens selskaber, der allerede har et værn, hvor de beholder 5 eller 10 pct. af kundernes opsparing, hvis de flytter deres penge til et andet selskab, kan blive tvunget til at øge det.

En ny opgørelse fra Finanstilsynet viser, at selskaberne ved årets udgang næsten ikke havde flere reserver i form af kollektiv bonuspotentiale til fremtidige depotrenter højere end markedsrenten. Den kollektive bonuspotentiale faldt i 2008 fra 79 til 12 mia. kr. i overdækning. Samtidig brugte nogle selskaber alle de frie reserver og måtte låne af de bonusser, der allerede var blevet fordelt til kunderne.

Alle bør være ydmyge
»Det kan blive betydeligt værre endnu. Og ingen har grund til at være kålhøgne i dette marked. Alle bør være ydmyge, for de risikerer alle at blive tvunget til at indføre kursværn,« siger Jesper Kirstein, indehaver af det uafhængige rådgivningsselskab Kirstein Finansrådgivning.

Han tilføjer, at der overalt i sektoren arbejdes med at finde løsninger, så kunderne opgiver gennemsnitsrenten med garanteret minimumsafkast og skifter til markedsrente, evt. med en form for tilknyttet garanti.

Direktør Finn Rasmussen fra Mercer Pensionsrådgivning er enig i, at der kan opstå nyt pres på kursværnene.

»Som udviklingen har været i begyndelsen af året, vil vi se kursværnene nogen tid endnu, og der kan meget el komme flere til, hvis udviklingen fortsætter,« mener Finn Rasmussen.

PFA: Kan komme igen
PFA Pension ophævede sit kursværn i december, da en række renteafdækninger blev udløst og brat forbedrede koncernens økonomi. Men direktør for Økonomi & Risikostyring i PFA Pension Anne Broeng vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre kursværn igen, hvis udviklingen fortsætter.

»De meget voldsomme udsving, vi oplever hele tiden i kurser på værdipapirer og den underlige rentekurve, betyder, at alle selskaber står med en stor udfordring lige nu, fordi reserverne svinger voldsomt. For os betyder vore afdækninger og rentekontrakter, at vore reserver vil være mest truede af en rentestigning,« siger Anne Broeng.

Nordea Liv & Pension har ikke indført kursværn og havde ved årets udgang 1,3 pct. tilbage i reserver. De er ifølge selskabet vokset siden på grund af udløste rentekontrakter.

»Vores forventning er derfor fortsat, at Nordea Liv & Pension undgår kursværn, men at det kræver en meget stram risikostyring i et utilregneligt marked,« siger presseansvarlig Mikkel Bro Petersen.

Heller ikke AP Pension har indført kursværn, og selskabet har pt. de højeste reserver i sektoren. Alligevel lægger direktør Søren Dal Thomasen ikke skjul på, at det kan blive nødvendigt at indføre kursværn, hvis den øjeblikkelige markedssituation fortsætter.

»Ja, det kan det,« siger Søren Dal Thomsen kort.

Ikke blevet bedre
Danica Pension har haft kursværn på 5 pct. siden efteråret. Kommunikationschef Jens Christian Nielsen vil ikke sige, om Danicas kursværn er på vej op eller nej.

»Men siden vi indførte kursværnet, er markedsudviklingen bestemt ikke blevet bedre. Og det er klart, at hvis markedsudviklingen bliver forværret, så påvirker det behovet for kursværn i negativt retning,« siger Jens Christian Nielsen.

BRANCHENYT
Læs også