Special price for you my friend

I de bankansattes blad, Finans, er man bekymret for branchens image.

Det er ikke let at være bankrådgiver for tiden.

Prøv at forestille dig at sidde ved kassen i Danske Bank, og så kommer der en person ind, der kunne være - eller endnu værre - er din svoger - altså ham den rødmossede og højrøstede med Gajolånde, som ingen vil sidde ved siden af ved påskefrokosten:

»Dav, dav. Kan jeg ikke lige hæve 17 millioner på min kassekredit. Navnet er Stein Bagger, men kald mig bare Stein.. Ha ha ha - det er gas.«

Og det er ikke, fordi bankrådgivere mangler humor.

En meget kendt vittighed i bankkredse er denne:

»Vi bankfolk har kun to sæt tøj: Arbejdstøj og nattøj.«

Det er god bankspas.

Der er også klassikeren, når bankanalytikere og økonomer møder hinanden:

»God Dow Jones!«

Jo, de kan godt selv.

bankfolkenes eget blad, Finans, er dog bekymret for, hvordan omverdenen ser på sektoren. I det seneste nummer af bladet er der flere artikler om, hvordan bankfolk bruges på film. En af konklusionerne er:

»Bankfolk er som regel ligegyldige bifigurer eller kolde maskiner, der knuser almindelige menneskers drømme.«

Og denne iagttagelse er vel at mærke baseret på film, der var produceret før den såkaldte finanskrise.

På forsiden af bladet er den bærende overskrift: "Den kyniske bankmand" garneret med et foto af skuespilleren Ulrich Thomsen, der spiller en skruppelløs og kynisk bankmand i en ny film.

Jeg forstår bekymringen. Hver gang jeg har skrevet positivt om bankrådgivere, har jeg fået verbale tæsk af læserne. Hvis jeg er kritisk, får jeg ros - uforbeholden ros. Samme billede gør sig gældende, når jeg skriver om ejendomsmæglerne.

Men billedet er langt mere nuanceret.

Jeg ser faktisk en lidt sammensat personlighed. Vi taler bonkammerat, sælger og skuespiller på én gang.

Uden sammenligning i øvrigt ser jeg en person, der på den første dag af charterferien sælger dig en ring i det, han betegner som »solid gold« til »special price for you my friend.«

Du gør så lige den fejl at vaske hænder allerede på førstedagen efter et toiletbesøg. Guldet krakelerer og efterlader en let rustrød masse tilbage på din ringfinger samt tydelige tegn på en allergisk reaktion.

På andendagen går du tilbage og finder ud af, at din kammerat og sælger har skiftet erhverv. Han er nu skuespiller og har hovedrollen i en græsk tragedie.

»Vasket hænder, siger du. Jamen er du klar over, at der er klor i vandet. Det kan ægte guld ikke tåle. Det vidste du ikke? Penge tilbage: Nej det bruger vi ikke her. Jeg skal jo også leve.«

Tilbage til bankverdenen:

I dette nummer af Penge fortæller vi i Ugens Klage om en 86-årig kvinde, som er blevet overtalt af Jyske Bank til at købe både aktier og andele i hedgeforeninger. Og jo - hun har tabt penge.

At overbevise en 86-årig om, at tiden nu er inde til at løbe en større risiko må kræve, at man både er bonkammerat og sælger.

Men nu da mange af pengene er tabt, og sagen havner i Pengeinstitutankenævnet, så kommer skuespilleren.

Jeg kan forestille mig nogenlunde denne forklaring:

»Jeg er godt nok meget skuffet over at blive beskyldt for at have misinformeret. Dagmar og jeg havde en meget positiv og konstruktiv dialog omkring risici og investeringshorisont. Jeg gjorde mig oven i købet den ulejlighed selv at komme hen til plejehjemmet. Og jeg har ekspertise i at forklare valutahedgeforening og indekserede obligationer på tegnsprog! Og helt ærligt: Vi er altså alle ramt af finanskrisen?«

Og nu vil jeg gerne citere fra en e-mail, som jeg har fået fra Palle i Silkeborg.

(Det er den by, der omkranser Anders Dam - red.)

»Da min første og hidtil eneste hustru og jeg besluttede os til at forlade Jyske Bank og gå til Nordea, fik vi straks at vide, at vores penge, mest, men langtfra udelukkende i mursten burde omsættes til forbrug enten til køb af aktier eller morsomme forbrugsgoder, f.eks. en ny bil.

Jeg meddelte, at vi havde sat 250.000 af til køb af ny bil, og "banken" svarede så, at man jo ikke fik meget bil for 250.000 (+ værdien af den gamle). Det synes vi var et ret højrøvet svar. Man kan få en fortrinlig bil til godt 300.000 kr.!

Såvel min hustru som jeg er fyldt 70 år og har ikke et akut behov for en Aston-Martin. Grunden til at vi forlod den tidligere udmærkede Jyske Bank var, at direktionen havde udskiftet de meget smukke malerier i lokalerne med noget dilettantisk juks beregnet for umælende teenagere. Åbenbart det "segment", som man ønskede at erobre.«

Tilliden til den danske banksektor befinder sig på et historisk lavpunkt. Det er et optimalt udgangspunkt for forbedring.

BRANCHENYT
Læs også