Forårstegn hos banker i USA

Flere gode nyheder fra bankverdenen i USA gav plusser først på dagen.I valutamarkedet var investorerne på vagt over for intervention.

Brevkasse for investorerDer var stadig plads til en smule optimisme i de europæiske aktiemarkeder fredag formiddag, da investorerne fandt opmuntring i de positive tendenser, der havde kendetegnet udviklingen i det amerikanske aktiemarked aftenen forinden.

Krisen er langt fra afblæst, men investorerne har fundet lidt trøst i de seneste amerikanske detailsalgstal, der indikerede en vis form for stabilitet i det private forbrug, hvilket anses som et vigtigt skridt, hvis afmatningen skal bremses. Hovedparten af aktiviteten i USA's økonomi kommer fra det private forbrug, og derfor har den lille positive overraskelse i torsdagens detailsalgsopgørelse været med til at stimulere investorernes købelyst.

Nok så vigtigt for den lovende åbning på de europæiske børser fredag morgen var de seneste meldinger fra den amerikanske finansverden. Tidligere på ugen kunne finanskæmpen Citigroup oplyse, at banken var begyndt at tjene penge i de første måneder af 2009 - en melding, der efterfølgende fremkaldte kursstigninger på de fleste børser.

Gode nyheder fra USA
Torsdag aften kom en anden amerikansk finansgigant, Bank of America, med en lignende melding, og da Citigroup samtidig bekendtgjorde, at man ikke har behov for yderligere kapital fra staten, mente investorerne, at det var på sin plads med endnu et løft til bankaktierne.

Mens aktieinvestorerne indtog en lidt mere afslappet attitude først på fredagen, virkede aktørerne i valutamarkedet mere anspændte, fordi flere af dem havde fået en grim overraskelse dagen før, da schweizerne besluttede sig for, at deres franc skulle svækkes.

Recessionens greb om den schweiziske økonomi har ikke været fastere i 30 år, og endvidere er deflationen begyndt at ånde centralbanken i Zürich i nakken, så noget måtte der gøres. Den schweiziske nationalbank valgte derfor at nedsætte sin ledende rente til 0,25 pct. torsdag, og det pengepolitiske udspil blev ledsaget af intervention i valutamarkedet.

Centralbanken i Schweiz har valgt at sælge schweizerfranc og i stedet købe euro og dollars i et forsøg på at trække kursen på den schweiziske valuta ned, og tiltaget har i første omgang givet pote. En markant svækkelse af schweizerfrancen blev resultatet af torsdagens udspil fra centralbanken i Schweiz, og da investorerne venter mere af samme skuffe, er de blevet tilbageholdende med at købe schweizisk valuta.

Fredag begyndte investorerne i valutamarkedet at spekulere på, om der var andre lande, som kunne finde på at intervenere mod deres egen valuta for at trække kursen ned og derved forbedre konkurrenceevnen for deres virksomheder.

Hvem bliver den næste?
De mest oplagte kandidater til at følge i schweizernes fodspor syntes at være lande, hvis renteniveau er tæt på nul, fordi de er afskåret fra at bruge pengepolitiske lempelser i kampen mod recessionen, og snart pegede flaskehalsen på Japan.

Frygten for at brænde nallerne på store yen-beholdninger, hvis Bank of Japan skulle finde på at intervenere mod sin egen valuta, fik investorerne til at sælge ud af deres japanske valuta, og fredag ved 16-tiden var kursen på yen faldet til 5,8636 kr. mod 5,9450 kr. eftermiddagen forinden.

Den amerikanske centralbank kører ligeledes med en rente tæt ved nul, hvilket gav stof til en smule eftertanke hos nogle investorer, men svækkelsen af dollaren fredag skyldtes nærmere beroligede investorer end frygt for intervention. Den forbedrede stemning blandt aktieinvestorerne reducerede behovet for flugtvalutaer, hvilket gik ud over interessen for den amerikanske dollar, og fredag eftermiddag var kursen faldet til 576,60 kr. mod 581,00 kr. torsdag aften.

Mindre underskud
Fra USA bød fredagen på handelstal, og de viste, at recessionen havde gjort indhug i amerikanernes efterspørgsel efter importerede varer. Underskuddet på USA's samhandel med omverdenen blev i januar indsnævret til 36 mia. dollars fra 39,9 mia. dollars i december, mens analytikerne havde ventet et underskud i januar på 38 mia. dollars.

University of Michigan fremlagde fredag eftermiddag sin forbrugertillidsindikator, og til stor overraskelse for investorerne steg den til 56,6 i marts fra 56,3 måneden forinden, hvorimod analytikerne havde kalkuleret med et fald i indekset til 55,0 i marts.

BRANCHENYT
Læs også