Defensiv aktie

Aktien Danisco har traditionelt været betragtet som en defensiv aktie, hvor selv ikke eksponeringen mod bioethanol-industrien via det amerikanske datterselskab Genencor har givet Danisco-aktien samme tiltrækningskraft som konkurrenten Novozymes.

Den nu afhændede sukkerforretning har bidraget med et stærkt cashflow, men var i mange investorers øjne lidt kedelig, om end der var lidt spænding omkring, hvordan EU's sukkerordninger landede.

Nu står Danisco tilbage med sin ingrediensforretning, der imidlertid som underleverandør især til levnedsmiddelindustrien oplever en langt større afhængighed af konjunkturerne, end både ledelse og aktionærer øjensynligt har forudset. Når økonomien bremser op, bliver der sat hårdt ind med besparelser, og så kan selve Daniscos status som underleverandør betyde mere end det, at man er eksponeret mod et konjukturufølsomt marked.

Præstation
Værdien af aktien er i det seneste år faldet med 57 pct., hvilket skal sammenholdes med en nedgang i værdien af OMXC20 i den samme periode på 47 pct. Danisco-aktien har i de seneste uger været hårdt ramt af ledelsens markante nedjustering af forventningerne den 2. marts, hvor investorerne alene på dagen for nedjusteringen på ca. 1 mia. kr. samlet mistede ca. 1,7 mia. kr. på Danisco. Investorer, der erhvervede Danisco for 10 år siden, ville i dag inkl. udbytte have fået et samlet afkast på -38 pct., mens indeks i den samme periode er steget med samlet 15 pct...

BRANCHENYT
Læs også