Varm luft på kredit

Kredit Moody's har antydet, at kreditbureauets principper om integritet, uafhængighed og risikostyring i virkeligheden blot er ”anprisninger” - eller med andre ord varm luft.

Lige som mørklægningen af en forbrydelse ofte er værre end selve forbrydelsen, er forsvaret nogle gange endnu værre end anklagen.

Det er tilfældet med Moody's Corporation. Igennem årene har kreditvurderingsbureauets konstante refræn været, at det er et uafhængigt organ, der offentliggør sine vurderinger præcist og upartisk. Glem alt om, at Moody's bliver betalt af de selv samme virksomheder, som kreditvurderes. Moody's siger, at de godt kan håndtere den interessekonflikt.

I Moody's årsrapport fra 2005 står der, at markedets tillid til og afhængighed af virksomheden er en del af det råmateriale, der underbygger virksomhedens forretning. Der står desuden, at uafhængighed, resultater og gennemsigtighed er de kendetegn, som interessenterne bedømmer Moody's på. Moody's etiske regelsæt citeres også. Ved hjælp af dette regelsæt søger virksomheden at beskytte kvaliteten, integriteten og uafhængigheden af kreditvurderingsprocessen.

Prøv nu at sammenligne dette med, hvad Moody's fortalte en føderal dommer sidste september i New York som svar på beskyldninger i et sagsanlæg, som gik ud på, at Moody's påstande om uafhængighed var urigtige.

Ifølge retsudskrifterne forsvarede Moody's sig med, at virksomhedens generaliseringer vedrørende integritet, uafhængighed og risikostyring ikke var andet end ”anprisninger”. Moody's mente, at udsagn af denne art ikke er nok til at opretholde et krav efter den amerikanske lovgivning.

Anprisninger? Javel ja.

Inden for juraen dækker anprisning over en sælgers ofte overdrevent rosende udtalelse om en vares egenskaber. Det er udtalelser, der ikke er fremlagt som fakta, og som derfor ikke skal tages bogstaveligt. De kan derfor heller ikke gøres gældende som et juridisk bindende løfte. Det kunne f.eks. være en reklame, der påstår, at en virksomheds produkt er det bedste.

Endelig har Moody's givet en fornuftig forklaring på, hvordan deres kreditvurderinger blev så upålidelige: Moody's troede ikke på virksomhedens egne floskler, eller i hvert fald troede bureauet ikke, at de ville være bindende i retten.

Det forsvar har dog ikke fungeret. Den 18. februar afviste dommeren Moody's anprisningsargument og fastslog, at sagsanlægget kunne fortsætte.

Trods alle de giftige obligationer med sikkerhed i pantebreve og al skraldet inden for struktureret finansiering, som Moody's gav kreditvurderingen AAA, troede jeg alligevel ikke, at Moody's ville bruge anprisning til at beskrive de principper, de tilførte arbejdet med vurderingen de investeringer, som er endt i porteføljen hos pensionsfonde og pengemarkedskonti. Det svarer til, at paven afslørede, at han ikke troede på Gud, eller at pædagoger hader børn.

Endnu værre gik det, da Moody's PR-mand, Anthony Mirenda, forsøgte at snakke sig ud af virksomhedens tvetungethed.

Mirenda forklarede mig, at anprisning er en juridisk term, der blev anvendt til at beskrive en kategori af udsagn, som ikke kan danne grundlag for et sagsanlæg. At Moody's juridiske team anvender denne term, betyder dog ifølge Mirenda ikke, at Moody's udsagn på nogen måde er falske eller mindsker virksomhedens mangeårige forpligtelse til kreditvurderingernes integritet og uafhængighed.

Sikkert. Men bare for at være på den sikre side spurgte jeg Mirenda, om det, han sagde, var anprisning. Det var det ikke. Moody's udsagn om integritet og uafhængighed er åbenbart anprisning, når der skrives til en dommer, men ikke når deres talsmand taler med en nysgerrig journalist.

Sagsøgerne, der ledes af Teamsters unions pensionsfond, citerede avisartikler, som omtalte tilfælde, hvor Moody's ændrede sin kreditvurdering som svar på en klients klage, udskiftede nogle analytikere, der blev anset for at være for forsigtige, eller forflyttede andre efter klager fra bankfolk.

I et tilfælde, der blev rapporteret sidste år af Financial Times, hvor Moody's ansatte opdagede, at en computerfejl havde forårsaget, at visse gældsvurderinger var blevet bedre, reagerede virksomheden ved at ændre metodikken i stedet for at sænke vurderingen.

I en fremlæggelse for Moody's bestyrelsesmedlemmer fra oktober 2007, der blev frigivet sidste år af kongressens efterforskere, sagde Moody's direktør, Raymond McDaniel, at flere sikkerhedsforanstaltninger ikke ville løse problemet med erosion af kreditvurderingernes integritet, og at en vis selvtilfredshed omkring vurderingernes kvalitet var uundgåelig.

Ifølge Dommer Shirley Wohl Krams afgørelse, modsagde de samlede fakta, som blev gjort gældende af sagsøgerne, Moody's påstande om uafhængighed og integritet. På samme måde satte afsløringerne om Moody's ændringer af kreditvurderinger på anmodning af udstederne af værdipapirerne spørgsmålstegn ved Moody's påstand om, at bureauet fastholder sin uafhængighed i forhold til udstederne og andre interesserede parter.

Siden februar 2007 er Moody's aktiekurs faldet med ca. 75 pct. Sagsøgerne siger, at kernen i sagen er Moody's oplysninger. I sagsanlægget fra juni 2008 siger sagsøgerne, at deres evaluering af aktierne ville have været anderledes, hvis investorerne havde vidst, at sagsøgtes, Moody's, hurtigst voksende og mest indbringende forretningssegment blev drevet i modstrid med deres egne udtalelser.

Hvor slemme Moody's fejltrin end har været, er det svært at forestille sig noget mere skadeligt for virksomhedens omdømme end dens egen påstand om, at snakken om uafhængighed og integritet ikke var andet end varm luft.

Problemet for Moody's er, at offentligheden måske tror på dem denne gang.

BRANCHENYT
Læs også