Private rådgivere har frit spil

Enhver kan kalde sig privatøkonomisk rådgiver. Både Forbrugerrådet og branchen selv efterlyser nu en certificering af de privatøkonomiske rådgivere.

Boliglån, forbrug, budget. Flere og flere danskere tager plasticposen med regninger, lønsedler, årsopgørelser, pantebreve og bekymringer med til tjek hos en privatøkonomisk rådgiver.

Men hvor investerings- og forsikringsrådgivning kræver godkendelse fra Finanstilsynet, kan enhver tømrer, skolelærer eller brugtvognsforhandler reelt give sig selv den tillidvækkende titel økonomisk rådgiver.

Det vækker bekymring i de etablerede brancher og i Forbrugerrådet, der efterlyser en systematisk certificering af økonomisk rådgivning.

»Den uvildige rådgivning, der giver modvægt til bankerne, er en af Forbrugerrådets mærkesager. Men der er behov for en certificeringsordning for finansielle rådgivere, så kunderne ved, hvor de står,« siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerraadet.

»Når hvem som helst kan kalde sig rådgiver, er forbrugernes mulighed for at vurdere kvaliteten af rådgivningstilbuddene jo utroligt ringe.«

Bekymring i branchen
I den etablerede finansbranche vækker kombinationen af stigende efterspørgsel på uafhængig rådgivning og manglen på certificering bekymring. Blandt andet i pensionsbranchen.

»Markedet er nervøst, og man kan frygte, at der kommer en underskov af små selvbestaltede messiasser, der rådgiver fra deres eget køkkenbord,« siger Søren Lindbo, adm. direktør i AON Danmark og formand for forsikringsmæglerforeningen.

»Forbrugeren kan selvfølgelig selv undersøge, om den uvildige rådgiver nu ikke er aflønnet af andre firmaer. Ligesom man i princippet også selv kan tjekke, om rådgiveren har en ansvarsforsikring, der dækker evt. tab. Men det kan være vanskeligt, og det ville være en fordel med en godkendelsesprocedure fra Finanstilsynet,« siger han.

Gråzoner
Forbrugerrådet foreslår en godkendelsesprocedure, der stiller krav til rådgivernes uddannelse, etiske forpligtelser og ansvarsforsikring. Den slags regler findes allerede for forsikringsmæglere og investeringsrådgivere, som Finanstilsynet skal certificere. For at tilbyde og vejlede kunder i deres valg af konkrete pensions- og forskringstilbud skal forsikringsmægleren have en bestemt uddannelse og en ansvarsforsikring. På samme måde skal investeringsrådgiveres forretningsgang, baggrund og ansvarsforsikring godkendes.

Men finansiel rådgivning, der i mange tilfælde også berører pensionsopsparinger og investeringer, er en gråzone uden lignende krav.

»Det kan jo være svært at undgå områder som pension og investering, når man skal rådgive folk om deres privatøkonomi. Ofte er det jo helhedsvurderinger, hvor forbrugerne har brug for råd på tværs af de forskellige elementer,« siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet.

»Hvis man eksempelvis søger rådgivning, fordi man har arvet en masse penge og gerne vil høre, om det er mest fornuftigt at afdrage gæld, spare op eller investere dem. Så er det jo svært at holde tingene adskilt,« siger han.

Hos Finanstilsynet undrer man sig også over forskellene i lovgivningen.

»Det er besynderligt, at investeringsrådgivning og forsikrings- og pensionsmægling kræver tilladelse og ansvarsforsikring, mens generel privatøkonomisk rådgivning ikke er underlagt nogle regler,« siger Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i Finanstilsynets kontor for forbrugerspørgsmål og forsikringsformidling. Ifølge hende er det svært at adskille de forskellige former for rådgivning.

»Mange kunder kommer jo med ”hele plasticposen” - altså alle papirer om lån, pensioner og skat. Og så ser man jo typisk på det hele og rådgiver ud fra nogle samlede vurderinger.«

Også blandt de uafhængige rådgivere på markedet er der ønske om en certificering. Blandt andet hos Infia, der er en nyetableret sammenslutning af uafhængige økonomiske rådgivere. Infia selv stiller ikke krav om, at foreningens medlemmer skal være godkendte investeringsrådgivere, for ikke alle rådgiverne skal tilbyde rådgivning om investering, mener de. I stedet har foreningen selv forfattet nogle etiske retningslinjer og krav til medlemmerne om blandt andet ansvarsforsikring.

»Lige nu bruger vi vores egne regler som en slags kvalitetssikring for forbrugeren. Men vi støtter en offentlig certificering af finansielle rådgivere, så det eksempelvis var Finanstilsynet, der holdt øje med det,« siger Hans Peter Christensen, stifter af Infia og direktør i rådgivningsfirmaet HPC Consult.

Offentlig rådgivning
Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før der bliver indført regler for finansiel rådgivning i Danmark.

»Jeg vil tro, at vi får nogle regler for godkendelse inden for en kortere årrække. Beslutningen vil sandsynligvis komme fra EU.«

Men Forbrugerrådet foreslår, at der ikke blot laves et system for certificering, men at der også etableres et system for billig offentlig rådgivning.

»Man kan sagtens forestille sig, at staten kunne tilbyde billig rådgivning. Især nu, hvor mange mennesker er havnet i uoverskuelige økonomiske situationer,« siger Vagn Jelsø.

BRANCHENYT
Læs også