som vinden blæser... Som vinden blæser …

Regeringen vil mere vindmøllestrøm. Men det indebærer kolossale udfordringer for elmarkedet - og store prøvelser for vindmølleejerne.

Sidste år dækkede vindmøller 19,4 pct. af den danske strømforsyning. Står det til politikerne, skal 50 pct. af Danmarks strømforbrug i 2020 komme fra vindmøller. Problemet med vindenergi er blot, at strømmen leveres, som vinden blæser.

Rundt om i Danmark snurrer i dag 5.169 vindmøller. Et kig på vindmøllernes elproduktion på to vilkårlige tidspunkter viser de enorme udfordringer, vindenergiplanerne udgør: Den 8. maj sidste år producerede de danske vindmøller i 12 timer kun 0,9 megawatt-timer svarende til 0,03 pct. af forbruget.

DEN 26. OKTOBER producerede de samme vindmøller 4.770,1 megawatt-timer - eller hvad der svarer til 159 pct. af forbruget.

Men hvad gør det egentlig, at vindmøllerne i perioder står stille? Svaret er alt. Samfundet er ikke en rutsjebane. Tværtimod er det altafgørende, at energiforsyningen er konstant.

Udsigten til, at mere vindmøllestrøm volder problemer, har dog ikke fået politikerne til at holde sig tilbage. Regeringen har allerede sat udbygningen af vindmøller på skinner, selv om den svingende elproduktion er velkendt.

På Venstres landsmøde i november sidste år slog statsminister Anders Fogh Rasmussen således fast: »Når det blæser meget, så blæser det faktisk i dag bare ud i det rene ingenting, fordi vi ikke kan bruge den overskudselektricitet.«

UDFORDRINGEN for politikerne, forskerne og energibranchen er derfor at opfinde måder, som på en og samme tid øger forbruget af vindmøllestrøm og sikrer, at der er strøm på batterierne, når vindmøllerne står stille.

Netop batterier er en af de mulighederne, som forskerne allerede har i spil. Det kom frem, da Danmarks største energikoncern, Dong Energy, for nylig indviede sit nye innovationscenter ved Skærbækværket udenfor Fredericia. Blandt talerne var adm. direktør Peder Ø. Andreasen fra Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for eldistributionen i Danmark.

SPØRGER MAN det statsejede selskab, kan vindmøllernes gordiske knude med fordel løses ved at få flere elbiler på vejene, øge brugen af energieffektive varmepumper, elpatroner og udvikle gigantiske batterier.

Elbiler er et velkendt fænomen i Danmark, selv om det aldrig er blevet en kommerciel succes. Men elbiler kan meget mere end at køre rundt på vejene. I forsøget på at sikre forsyningen af grøn strøm i perioder, hvor vinden ikke blæser, er en af ideerne at bruge elbilernes batterier som en samfundsmæssig buffer.

Om natten, hvor strømforbruget er lavt, får elbilerne batterierne tanket op med vindmøllestrøm. Til gengæld skal kraftværker kunne trække på elbiler koblet til elnettet i perioder, hvor lidt vind skaber underskud af strøm.

OM DET BETYDER, at man risikerer at komme ud til en flad elbil efter arbejde, melder historien ikke noget om. Ideen viser imidlertid, at problemet med batterier står højt på den grønne energidagsorden.

Det altoverskyggende problem med grøn vindmøllestrøm er nemlig, at den ikke kan lagres. Selv om vi omgiver os med et utal af batterier i ure, computere og mobiltelefoner, er det endnu ikke lykkedes at udvikle batterier, som kan lagre vindmøllestrøm i perioder med blæsevejr.

Ambitionen er imidlertid at udvikle gigantiske batterier, der lades op under blæsevejr. Så undgår man nemlig alternativet: At sende billig CO2-fri strøm til vores nabolande.

SELV OM der er mange ideer på tegnebrættet, vidner forslag fra Energinet.dk om, at der stadig er lang vej igen, før der er brugbare løsninger, som gør op med problemet med for meget vindmøllestrøm i perioder.

De kommende tre år vil nye havmølleparker på mere end 800 MW øget produktionen af vindmøllestrøm med 25 pct. Energinet.dk foreslår derfor en større handel med udlandet for at »maksimere den økonomiske og klimamæssige værdi af vindkraften«. Det skal ske ved at udvide elkablerne til udlandet, så det bliver muligt i perioder at sende mere strøm frem og tilbage over grænsen.

PÅ GODT DANSK betyder det, at man lægger op til, at dansk CO2-fri strøm vil havne i Tyskland og Centraleuropa, når vindmøllerne snurrer på livet løs. Globalt set er det godt for klimaet. Til gengæld er det langt fra en optimal løsning for Danmarks klimaudfordring eller forbrugerne, som i vid udstrækning betaler vindmøllefesten.

Situationen er dog på ingen måde enestående. Koblingen mellem klimahensyn og dansk energipolitik har nemlig skabt et spændingsfelt.

I årevis har danskerne f.eks. betalt CO2-afgift af CO2-fri strøm. Sidste år kom mere end en femtedel af strømmen fra vindmøller. Det forhindrede dog ikke regeringen i at opkræve CO2-afgift af al strømmen.

ANDRE PROBLEMER er f.eks. jord- og elvarme. Tidligere var elvarme meget brugt i Danmark. Så blev elvarme udråbt til at være et onde af politikerne, som satsede helhjertet på fjernvarme.

I dag er situationen, at mange husejere er tvangsindlagt til at have fjernvarme, selv om det i takt med stigende elproduktion fra vindmøller klimamæssigt vil være bedre at satse på elvarme.

Samtidig er mange husejere afskåret fra at skifte til CO2-fri jordvarme, selv om bonusgevinsten er, at jordvarmepumperne drives af strøm, som vi i fremtiden får til rådighed i store mængder fra vindmøllerne.

MENS REGERINGENS grønne 2020-plan blev vedtaget sidste år, får vi først i 2010 svaret på, hvordan Danmark med fordel kan indrette fremtidens grønne energisamfund. Det sker, når regeringens Klimakommission kommer med en rapport med anbefalinger til, hvordan vi tackler udfordringerne forbundet med, at Danmark i fremtiden skal være uafhængig af fossile brændsler som olie, kul og gas.

I mellemtiden har regeringen fundet en meget traditionel løsning på problemet med den stigende mængde vindmøllestrøm: Afgifter.

Den 1. oktober træder nye regler i kraft, som gør, at vindmølleejere risikerer strafafgifter, hvis de producerer f

or meget vindmøllestrøm. Mens elprisen renset for afgifter og moms for øjeblikket ligger omkring 30 øre pr. kWh, har vindmølleejere udsigt til en strafafgift på op til 1,70 kr. pr. kWh, hvis blæsevejr får møllerne til at snurre lidt for lystigt. •

BRANCHENYT
Læs også