Flere tøver med massefyringer

UVISHED Mange virksomheder tøver lige nu med at massefyre, vurderer en økonomiekspert. Besparelserne ved massefyringer kan være afgørende for, om virksomheden overlever her og nu.

Det er dyrt at fyre for senere at skulle ansætte igen. Derfor tøver mange virksomheder lige nu, før de træffer en drastisk beslutning om massefyringer. At der er en umiddelbar økonomisk gevinst forbundet med at afskedige, er der til gengæld ingen tvivl om, fastslår Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Virksomheden kan næsten altid vinde noget på kort sigt ved at fyre medarbejdere. Det skyldes, at det ikke er tilfældigt, hvem man fyrer. Man fyrer altid dem, der er mindst produktive og lukker de afdelinger, der er mindst produktive. Problemet er bare, at noget af det dyreste, en virksomhed kan gøre, er at ansætte folk, og jo højere lønnede folk er, jo dyrere. Når man er på vej ned i en konjunkturcyklus som nu, er virksomhederne derfor afventende,« siger han.

»Mange tænker: Det kunne jo blive bedre, så vi skal måske lige passe på med at fyre folk. Hvis det nu bliver bedre om en måned, så skal vi have kolossale udgifter med at ansætte folk. Derfor venter man, og derfor spiller forventningerne en forfærdelig stor rolle. Det er de forventninger, regeringen forsøger at præge.«

»Vestas venter for eksempel på, om der er noget i regeringens pakker til Vestas. Vestas' udfordring er, at man ikke bare skal agere i Danmark, men i alle mulige andre lande. Skal USA investere i energi og bruge en del af sine investeringer på vedvarende energi, kan Vestas forvente et opsving i produktionen inden for måneder, og så ville det være katastrofalt at have afskediget en del af den arbejdskraft, som skal løse den opgave. Derfor har man afventet udviklingen, og det samme gør mange andre virksomheder,« siger Westergård-Nielsen.

Skal man fyre og spare penge her og nu, eller skal man se tiden an, fordi det er dyrt at ansætte folk, når situationen vender? Det er blandt andet de overvejelser, mange topchefer gør sig lige nu, med mindre massefyringer er direkte nødvendige for at sikre virksomhedens overlevelse på kort sigt.

Billigst at genansætte
»Det koster ungefair et halvt års løn at ansætte en person. Dels er det dyrt at ansætte, dels ved man, at hver gang man ansætter en person, vil vedkommende med stor sandsynlighed forlade jobbet igen, inden der er gået et år. Der er altså et betydeligt risikoelement i at ansætte. Det har altid været god latin i økonomi i teoretisk sammenhæng, at det er dyrt at ansætte folk. Men man har ikke kunnet påvise det, før vi undersøgte 5.000 danske virksomheder over en årrække på syv-otte år.«

Billigere er det, hvis man kan genansætte de samme mennesker, som man har fyret. Derfor satser en del virksomheder på at genansætte de fyrede, hvis det bliver nødvendigt, vurderer Niels Westergård-Nielsen.

»I Danmark kan virksomhederne spille på, at man kan sende de ansatte hjem og så forvente at få dem igen, for de går ikke andre steder hen. Det er det, der hedder ”midlertidig hjemsendelse”. Andre lande har den også, men herhjemme er det helt indarbejdet i vores arbejdsmarkedssystem, så virksomhederne kan regne med at få de samme mennesker igen. Det er selvfølgelig klart, at sender man folk hjem på ubestemt tid, så vil nogle af dem, oftest de bedste, sige: Det vil vi ikke vente på, vi finder noget andet.«

Kun bevidstheden om, at det er dyrt at ansætte, og uvisheden om krisens varighed får virksomheder til at tøve med fyringer, mener han.

»I Danmark kan virksomhederne komme af med folk meget hurtigt, og det betyder, at det ikke er regler, som får dem til at holde sig tilbage. Kun økonomien er afgørende. Syd for grænsen er det meget mere besværligt at hjemsende folk. Når en virksomhed afskediger mange, er det tit fordi, den er presset på økonomi og ikke kan låne i banken. Ingen virksomhed synes, at det er sjovt at fyre folk, som man har bekostet oplæring på og satset på.«




BRANCHENYT
Læs også