Landmænd i gældsfælde

En stor del af de danske landmænd er endt i en gældsfælde efter år med store underskud og hastig ekspansion. 2008-regnskaberne er en gyser for landmændene og deres bankrådgivere.

En betydelig del af de danske landmænd er i dyb økonomisk krise. Landmændenes situation har længe været alvorlig, men faldende priser på svinekød, mælk og korn har de seneste måneder fået krisen til at accelerere voldsomt.

Selv de dygtigste landmænd tjener stort set ingen penge længere. En gennemgang af 2008-regnskaber fra 201 svinebedrifter viser, at to af tre svineproducenter har millionunderskud på bundlinjen.

Da landmændenes gæld og renteudgifter samtidig vokser eksplosivt, stiger frygten for en bølge af tvangsauktioner og et sammenbrud på markedet for landbrugsejendomme.

Bankerne er begyndt at presse de første landmænd ud af erhvervet, men er generelt særdeles forsigtige - ganske enkelt af frygt for, at ejendomsmarkedet bryder sammen, hvis et større antal ejendomme sættes til salg.

»Det er uhyggelige tal, der kommer ud af 2008-regnskaberne. Det værste er næsten, at de største underskud rammer de ekspansive landmænd, som skulle tegne erhvervets fremtid,« siger Torben Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

I løbet af de seneste 11 år har det i de 8 været en underskudsgivende forretning at producere slagtesvin i Danmark. I 2008 var underskuddet større end nogensinde tidligere.

»Disse enorme underskud slæber vi med os som en dødvægt, der skal betales renter af de kommende mange år. Vi kan ganske enkelt ikke forrente en gæld på over 300 mia. kr. Jeg har længe advaret om, at vi sejler lige ud over afgrunden, dels på grund af vores renteudgifter, dels fordi slagteriarbejderne, vores rådgivere og de ansatte i organisationerne får så høje lønninger, at der ikke er råd til at betale en ordentlig pris for den vare, landmændene leverer,« mener Torben Poulsen.

I perioden 2003-2008 har de danske svineproducenter haft et samlet underskud på næsten 10 mia. kr. Alligevel har der stort set ikke været tvangsauktioner i branchen, fordi landmændene har levet videre for lånte penge. Prisen på dansk landbrugsjord er de seneste 10 år steget 285 pct. Det har skabt gigantiske friværdier, som landmændene under højkonjunkturen har haft frie hænder til at belåne.

Frygtelige problemer
»Konjunkturgevinsterne har fået mange landmænd til at acceptere, at de ikke tjente penge på den primære drift. Nu stiger jordpriserne ikke mere, og en del landmænd kommer i frygtelige problemer, fordi bankerne pludselig kræver, at der skal tjenes penge på driften. Nogle landmænd var bedst tjente med at forlade erhvervet nu, selv om nederlaget er svært at bære. Den enkelte bør se sin familie i øjnene og overveje, om det er værd at fortsætte, for udsigterne er ikke for gode,« siger Torben Poulsen.

Hvis mange landmænd de kommende måneder tvinges til at sætte deres gårde til salg, kan det medføre gigantiske tab. Faldende priser på landbrugsjord vil få landmændenes egenkapital til at smuldre, hvilket kan medføre, at endnu flere tvinges til at sælge.

BRANCHENYT
Læs også