Kunden har aldrig ret

Ansvar Forbrugerne taber stort set alle sager om erstatning for dårlig investeringsrådgivning. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet finder det dybt problematisk.

Roskilde Bank er fra alle sider beskyldt for at proppe aktielån og aktier ned i halsen på sine kunder. Kritikken har været voldsom. Alligevel får Roskilde Bank-kunder ikke erstatning ved Pengeinstitutankenævnet. Og det er de ikke ene om.

Ankenævnet har altid haft det svært med erstatning for tab på investeringer. De er kun givet ved klart målbare fejl. Derfor oplever mange danskere nu blot at få at vide, at de burde have vidst, at de løb en stor risiko for tab, når de investerede i aktier og fulgte bankrådgiverens råd om at optage aktielån og kun investere pengene i aktier fra et enkelt selskab.

Nu opfordrer flere parter politikerne til at gribe ind for at sikre forbrugernes retssikkerhed.

»Det skriger til himlen, at der er givet nogle ufornuftige råd i bankerne. Det kan man læse i flere af kendelserne fra Pengeinstitutankenævnet, som når en 86-årig pludselig får placeret op mod 70 pct. af sin formue i aktier. Der er stærkt behov for, at forbrugerne får hjælp. Det ville være passende at få nogle sager ført helt til tops ved domstolene, så vi får sat tingene på plads. Lige nu virker det, som om praksis er, at bankerne rådgiver udelukkende for at tjene penge, og at det må kunderne så finde sig i,« siger professor Carsten Tanggaard, Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

Han opfordrer forbrugerombudsmand Henrik Øe til at gøre brug af de muligheder, han i forbindelse med bankpakke II fik for at føre sager om investeringsrådgivning for domstolene.

Egen sø
Det samme gør direktør i Dansk Aktionærforening Charlotte Lindholm. På den ene side mener hun ikke, at ankenævnssystemet skal opgives. På den anden side er hun bekymret over, hvor dårligt sikrede de uerfarne investorer er.

»Helt overordnet er det superproblematisk, at det er forbrugeren, der skal bevise, at der er sket noget galt. Det er David mod Goliat. Vi har set groteske sager, hvor folk uden større investeringserfaring på bankens råd har mistet deres penge. Og det er helt hen i vejret, at vi har et system, hvor ankenævnene ikke tager hånd om dem,« pointerer Charlotte Lindholm.

Hun vurderer, at der er behov for at få prøvet nogle af sagerne for domstolen. Også for at få dømt efter de nye investorbeskyttelsesregler, MIFID-reglerne, der trådte i kraft i efteråret 2007.

»Situationen er dybt problematisk. Og jeg håber politikerne forstår, at den lille investor lige nu er overladt til at sejle sin egen sø. Det er et problem, vi er nødt til at få løst også for at bevare tilliden til ankenævnene,« mener Charlotte Lindholm.

Minister: Forbrugeransvar
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen advarer mod at konkludere, at det nuværende system ikke virker ud fra en afgørelse af et mindre antal sager i ankenævnet.

»Som forbruger har man også et ansvar for at forholde sig kritisk til sin egen økonomiske formåen. De gode banker vil fortælle, hvad man har råd til at tabe. Det er imidlertid ikke nødvendigvis det samme som, hvad man selv har lyst til at tabe. Når det er sagt, kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at der er behov for at styrke lovgivningen på enkelte områder,« siger Lene Espersen, som kalder de mange sager om aggressive salgsmetoder i bankerne for ubehagelige.

Urealistiske forventninger
Det danske pengeinstitutankenævn er privat.

Forbrugere og banker har lige mange pladser, og så er der en uafhængig formand og næstformand til at sørge for, at ikke alle afgørelser ender med stemmelighed. Højesteretsdommer Peter Blok er mangeårig formand for ankenævnet. Han bekræfter, at ankenævnet i langt den overvejende del af sagerne ikke giver erstatning til investorer, der har tabt penge på bankens rådgivning.

»Vi mener ikke, at gældende ret giver grundlag for erstatning for en investering, der har udviklet sig anderledes, end klageren håbede. Mange slår på, at de ikke er blevet gjort opmærksomme på risikoen, men folk må være klar over, at de løber en risiko ved at investere i aktier,« siger Peter Blok.

Han konstaterer, at mange af dem, der klager over investeringsrådgivning, har lidt urealistiske forventninger om, hvad der gives erstatning for.

»Jeg kan godt forstå, at folk, der har tabt mange penge, føler, at de har fået et dårligt råd af banken. Men det råd behøver ikke være ansvarspådragende.

Ligesom det er kritisabelt, når en bank låner ud til køb af egne aktier, men ikke tilstrækkeligt til erstatning. Retssalen er ikke indrettet, så man kan få erstatning, hvis der ikke er fortjeneste,« siger Peter Blok.

Mulighed for gevinst
Økonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet har ofte siddet på forbrugerside under ankenævnsbehandlinger. Han siger, at alle medlemmer af ankenævnet er bekymrede for blot at give erstatning.

Den, der investerer, har jo muligheden for gevinst, og det skal ikke være sådan, at man automatisk kan klage over tab. »Men selv da peger vi på, at der er basis for erstatning i nogle sager, hvor kvaliteten af rådgivningen har været af ringe kvalitet. Men her støder vi på problemer. Hvad skal man helt præcist erstatte? At stille forbrugeren, som om investeringen slet ikke var sket, kan føre til åbenlyst urimelige resultater, hvor kunden venter og ser, om det går godt, og først klager bagefter, når han ved, det gik galt. Vi argumenterer så for, at der kan gives en delerstatning eller i det mindste, at man kan få erstatning for de mange udgifter til rådgivningen til banken, som nemt kan være på 10-50.000 kr., men det vinder ikke gehør, siger Carsten Holdum.

Endelig holder bankrepræsentanterne i ankenævnet ofte på, at der blot er tale om normal rådgivning. Dermed er der ikke sket noget forkert, og der er ikke grundlag for erstatning.

»Det er klart, at domstolene kan komme til andet resultat end ankenævnet, så først gælder det om at få prøvet sådanne sager ved øverste instans. Men endnu bedre er det jo at undgå alle disse klagesager, og der ville det være rart med hjælp fra lovgiver for eksempel ved at få lavet nøje regler for risiko, så bankerne ikke selv kan bestemme, hvad det vil sige at have en lav risikoprofil,« siger Carsten Holdum.

BRANCHENYT
Læs også