Anders Fogh beskyldes for at svigte klimaet

Oppositionen kritiserer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for passivitet i forhold til at overholde løfter til ulandene om klimamilliarder.

Bruxelles

EU's ledere valgte på EU-topmødet at se bort fra klare opfordringer fra såvel ulandene som FN's klimasekretariat om at fortælle, hvor mange penge de vil lægge på bordet for at få ulandene med i en global klimaaftale i København til december.

Det får de europæiske ledere nu hug for, og samtidig bliver statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) beskyldt for at svigte i kampen for at bane vej for en klimaaftale.

Både SF og Socialdemokratiet er skuffede over, at Fogh ikke brugte kræfter i forhandlingerne på at få indføjet i konklusionerne, at der følger nye milliarder med, hvis ulandene går med i en klimaaftale.

»Det er en falliterklæring, at han slet ikke ønskede at slås for det. Og det er skuffende, fordi Danmark har en helt særlig interesse i, at klimatopmødet bliver en succes,« siger klimaordfører Anne Grete Holmsgaard (SF).

EU's finans- og klimaministre har gennem de seneste uger kæmpet for at finde en løsning på, hvor meget verdens fattigste lande skal have stillet i udsigt for at gå med i en klimaaftale på Københavsns-topmødet.

Allerede den 2. marts efter et EU-møde udråbte Danmarks klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K), det som en sejr, at det var lykkedes at få understreget i teksten om EU's positioner, at der skal være tale om »nye og ekstra penge,« så man ikke bare tager dem fra de allerede afsatte ulandsmidler.

»Vi kæmpede sammen med Holland for at få understreget i slutteksten, at der skal være tale ”om ny og ekstra” finansiering fra EU-landenes side. Og det lykkedes. Så på den måde undgik vi en udvanding af EU's engagement,« sagde Connie Hedegaard den 2. marts.

Siden har bl.a. lederen af FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, indtrængende opfordret EU's stats- og regeringschefer til at blive konkrete på EU-topmødet. Men uden held.

Beslutning udskydes
EU-topmødet besluttede i stedet at udskyde beslutningen i tre måneder til næste topmøde, som finder sted i slutningen af juni.

Det erklærede Anders Fogh Rasmussen sig fuldt tilfreds med ved afslutningen af topmødet fredag eftermiddag, hvor han hæftede sig ved, at EU erklærer sig parat til at stå for en "fair andel" af finansieringen.

»Med et klart signal fra EU om, at vi er parate til at bære vores del af den finansielle opgave, så sikrer vi, at EU fortsat kan udøve lederskab i de globale klimaforhandlinger,« siger statsministeren.

Han erkendte, at han ikke havde kæmpet nogen kamp for at få den danske sejr fra 2. marts ind i teksten.

»EU kan ikke gentage alle tidligere beslutninger igen og igen i en båndsløjfe,« lød begrundelsen.

Fogh afviser blankt, at Danmark eller EU er på tilbagetog i klimaforhandlingerne.

»Jeg vil gerne understrege, at det forhold, at begrebet nye og ekstra midler ikke optræder i denne topmødetekst, overhovedet ikke er udtryk for, at vi eller EU viger tilbage fra det standpunkt,« siger Fogh Rasmussen.

Forhandlingstakt
Blandt argumenterne for ikke allerede nu at stille penge i udsigt er, at heller ikke de øvrige vestlige lande har bekendt kulør i spørgsmålet. Det tilkendegav bl.a. den tyske kansler Angela Merkel, der ligger på linje med Italien, Frankrig og Storbritannien.

»Selvfølgelig er vi parat til at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaforandringerne. Men jeg mener, at det vil være en dårlig forhandlingstakt, hvis vi lægger tal på bordet, før USA og andre har givet konkrete løfter,« sagde Angela Merkel.

Også en stribe øst- og centraleuropæiske lande kæmper imod endnu en klimaregning i en situation med galopperende finansielle underskud. Modstanden i øst er så stor, at Fogh under topmødet holdt et bilateralt møde med den polske premierminister Donald Tusk for at afværge yderligere udvanding.

En række ngo'er som Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden kritiserede i går skarpt resultatet af EU-topmødet.

BRANCHENYT
Læs også