Nye milliarder til krisefonde

EU vil fordoble midlerne i både IMF og Unionens krisefond.

Bruxelles

EU-lederne har på et topmøde i Bruxelles besluttet at stille yderligere 560 mia. kr. til rådighed for Den Internationale Valuta Fond (IMF).

Det sker som en del af de internationale bestræbelser på at fordoble midlerne i fonden, så den bliver bedre rustet til at yde lån og hjælpe nødlidende lande under den økonomiske krise.

Beslutningen får også konsekvenser for Danmark og medfører en »ganske signifikant« forøgelse af det danske bidrag til IMF, fastslog finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) under topmødet:

»Med en fordobling af midlerne til IMF med de nuværende fordelingsnøgler taler vi om noget, der ligner 10,5 mia. kr.«

En sjat penge
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) supplerede:

»Det er også en sjat penge.«

Fogh Rasmussen kunne umiddelbart ikke redegøre for, hvor de 10,5 mia. kr. fra Danmark skal komme fra, hvis flere lande bukker under for krisen, men han tilføjede lakonisk: »Nu er jeg ikke teknisk ekspert i kapitalindskud i valutafonden, men sådan som jeg opfatter det, er det penge, som stilles til rådighed, som ikke nødvendigvis går tabt. Det er ikke et tilskud, men det giver valutafonden mulighed for at operere på et mere solidt kapitalgrundlag end i dag,« sagde Fogh Rasmussen.

Han understregede, at den europæiske beslutning afhænger af, at også andre af klodens rige lande stiller lignende garantier over for IMF.

Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, forklarede, at de nye lånegarantier til IMF kun kommer til udbetaling i nødsituationer.

»Dette giver IMF mulighed for at gribe ind, hvis lande havner i vanskeligheder,« sagde Brown.

Nye spilleregler
EU's beslutning om at øge ressourcerne i IMF er en del af det europæiske udspil til G20-topmødet den 2. april i London, hvor USA's præsident, Barack Obama deltager. Her skal verdens største økonomier drøfte den globale økonomiske krise og nye spilleregler på finansmarkedet. EU's stats- og regeringschefer besluttede i går også at fordoble de tilgængelige midler i Unionens egen interne krisefond fra 187 mia. kr. til 374 mia. kr. Letland og Ungarn har tidligere fået akutte lån fra denne pengekasse, som EU-kommissionen administrerer, og det forventes, at Rumænien og måske Litauen inden længe vil ansøge om bistand.

»Vi sender dermed et klart signal om, at vi vil udvise solidaritet med medlemslande, og at vi vil afsætte de nødvendige midler,« sagde Fogh Rasmussen. Men 187 mia. kr. ekstra i lånekapital er langt fra nok til at stille en række øst- og centraleuropæiske lande tilfredse. Ungarn har tidligere krævet en gigantisk EU-hjælpepakke på 1.400 mia. kr., der kan redde østlandene fra økonomisk kollaps. Det blev afvist. De store EU-lande fastholder, at hjælpen primært skal ydes via IMF.

I flere østeuropæiske lande er recessionen så alvorlig, at de risikerer statsbankerot.

BRANCHENYT
Læs også