TÆSK til krisen

OVERSKUD En hoteldirektør har fundet sin egen måde at bekæmpe mismod og finansuro på. Dai Ki Haku hedder kampsporten, og krisen får nogle hårde spark og velplacerede slag. En anden direktør sender sine medarbejdere på sol-arbejdsferie i Málaga - selv om det koster en halv million.

Det er hårdt, benhårdt. Det er udenfor i snevejr på bare tæer. I mørke, i skoven, på glatte sten. Slagene og sparkene er virkelige nok. Man får ægte blå mærker med sig hjem. Men det giver noget: Overskud og fokus, fortæller den 41-årige hoteldirektør Jens Ole Ambjerg.

Når han tager træningstøjet af igen, vender han tilbage til virkeligheden: Et relativt nyåbnet 4-stjernet hotel i Horsens, der lige som andre virksomheder oplever nye udfordringer for tiden - tomme værelser for eksempel.

»Vi kan mærke krisen på antallet af bookinger. Vi får også flere annulleringer - flere firmaer annullerer. Vi er overvejende et erhvervshotel med konferencer og overnattende erhvervsfolk. Vi har 132 værelser. Hotellet er blandt Danmarks førende designhoteller, det er et fantastisk produkt, vi har,« siger Jens Ole Ambjerg.

Målrettet arbejde
Opstarten af et hotel er altid en hård proces, men for Hotel Opus er tingene ikke blevet lettere med den økonomiske udvikling, fortæller han. Det er blevet sværere at lokke erhvervskunderne ind i hotellobbyen, men Opus lider ikke alvolige økonomiske kvaler - endnu i hvert fald.

»Der skal et meget målrettet salgsarbejde til lige nu. Dumper man bare priserne, slider man sig selv op. Det er noget med at have et produkt, der er tæt på unikt,« siger direktøren om strategien.

Situationen kræver, at han er i form til den svære opgave. Kampsporten - eller kampkunsten - Dai Ki Haku er med til at holde ham skarp.

»Det handler ikke bare om vold. Når du er i den der kampsituation, så er det alvor. Virkelig alvor. Det er en fuld-kontakt-kampkunst, man slår og sparker hinanden, så det kan mærkes. Det er ikke noget med lette berøringer. Man bliver ramt. Får blå mærker, og hvad der ellers følger med. Bliver presset til sit yderste. I sådanne situationer har man et bestemt reaktionsmønster. Man gør ting automatisk. Nogle bliver bange og skjuler sig og løber væk. Andre løber baglæns, bliver hysteriske og fægter med arme og ben. Min teori er, at man afslører sig selv i sådan en situation. Jeg tror, man viser det samme reaktionsmønster, når man bliver presset - om det er i en kampsituation eller i ens professionelle liv eller privat.

Man vil altid følge sin personlighed og sit personlige reaktionsmønster. Når jeg kommer til træning, aner jeg ikke, hvad jeg skal lave. Det kan være udenfor, det kan være på sten, i en skov, med og uden udstyr. Jeg aner det ikke, og derfor kan det godt minde om at gå på arbejde og være chef i en finanskrise. Du aner ikke, hvad der kommer,« siger han.

Når han står over for sin modstander i skoven, skal han tænke hurtigt, men for alt i verden ikke gå i panik.

»Jeg er vel indrettet som mange andre mennesker: Reagerer i affekt, hurtigt og aggressivt. Men i kampkunstens verden gælder det om at bevare roen, uanset hvor stressende en situation er. Bevare overblikket. Man skal stadig reagere hurtigt, men fokuseret. Ikke lade frygten overtage. Det nytter ikke at reagere med frygt, vende ryggen til eller gemme sig. Skal man kæmpe, må man have fronten mod sin modstander. Man må ikke reagere med frygt over for pludseligt opståede situationer og kriser.«

Han træner en gang om ugen i naturen nær Viborg sammen med en lille flok. Sådan har det været i tre år. Og så træner han derhjemme, hver dag.

»Den ene dag står du midt i en skov, det er mandag aften, det er mørkt, du løber og slås og er fuldstændig øm og bøjet, når du kommer hjem. Den næste dag sidder du i dit jakkesæt med en kop kaffe. Stressniveauet dagen i forvejen har været så højt, at der skal meget til, at du bliver stresset på jobbet.

Hvis du ikke er fokuseret og målrettet hele tiden i kampsituationen, får det konsekvenser øjeblikkeligt. Sænk paraderne eller vær uopmærksom et øjeblik - og der er afregning med det samme.

Så sidder du der på arbejde. Det er lunt, du har jakkesæt på, sidder med en kop kaffe. Jeg siger ikke, man ikke kan blive stresset, men der skal mere til.

Jeg kan bruge det i min hverdag, evnen til af fokusere - vise udholdenhed. Ikke at jeg er verdens bedste erhvervsleder, slet ikke. Men jeg kan se en udvikling. En personlig udvikling. Det er det, det handler om,« siger Jens Ole Ambjerg.

BRANCHENYT
Læs også