De stærke banker

Fra hæderligt til katastrofalt - bankerne har klaret 2008 meget forskelligt. De bedste banker kan komme styrket ud på den anden siden.

Hvilken bank står styrket tilbage, når finanskrisen er ovre? Det gyldne spørgsmål kan med fordel stilles af både aktionærer og bankkunder med udsigten til to år, hvor bankerne står til tæv via store tab på både virksomheds- og privatkunder.

I en analyse fra Lokale Pengeinstitutter af 58 banker og sparekasser har Morgenavisen Jyllands-Posten kigget på de fem nøgletal, som formentlig bliver afgørende for, hvordan bankerne kommer igennem krisen.

Det første og for 2008 afgørende punkt er tab på udlån. I bunden af skalaen med højest tab på udlån ligger Fionia Bank, som netop er overtaget af staten. Historisk ringe er også Forstædernes Bank, der mister 73 pct. af sin egenkapital. Det har næppe fået køberne i Nykredits glaspalads på Kalvebod Brygge til at skåle af begejstring over deres investering. I Roskilde Bank gik det som bekendt endnu værre.

Størsteparten af tabene i krisebankerne kommer fra fallerede matadorer fra ejendomsbranchen. I 2009 og 2010 byder udsigten fortsat på store tab på udlån.

Nu er det et stigende antal konkurser og den voksende arbejdsløshed med deraf følgende privatøkonomiske tragedier og tvangsauktioner, der truer bankernes bundlinje.

Har en bank været dygtig og konservativ til at kreditvurdere og undgået brancher som detailhandel, landbrug og andre brancher, som bliver store tabsgeneratorer i 2009, er det muligt at køre næsten gnidningsfrit gennem krisen. Måske kan man endda øge indtjeningen. Det skyldes, at bankerne nu tjener langt mere på at låne ud til kunderne.

Det gælder i særklasse de mindre og mellemstore banker, der ifølge en opgørelse fra Nationalbanken ligger med en rentemarginal, som er 0,75 procentpoint højere for privatkunder end i de største banker, og spændet er dramatisk forøget i den seneste tid. Det skyldes især, at det er blevet betydeligt dyrere for de mindre banker at låne penge hos de større banker.

Det er særligt de banker, der har stort udlån i forhold til indlån, der er afhængige af at låne af de større banker. Det bringer os til næste vigtige nøgletal - indlån i forhold til udlån. Ligger en bank under 100, kan den finansiere sig udelukkende via kundernes opsparing. Det giver uafhængighed og handlefrihed. 16 ud af de 58 banker ligger under 100 i analysen.

Det er dog ikke nogen garanti for, at det hele går godt, vidner regnskabet for Sparekassen for Arts Herred om. Sparekassen har dobbelt så meget indlån som udlån. Alligevel mistede banken knap en fjerdedel af sin egenkapital i 2008. Tab på værdipapirer er også en faktor.

Den næste kolonne er bankens solvensprocent, som er udtryk for bankens finansielle styrke i forhold til risici. I solvensopgørelsen indgår imidlertid også ansvarlig lånekapital, som banken har lånt som supplement til egenkapitalen. Problemet er, at de typiske institutionelle långivere skal have deres penge før aktionærerne i tilfælde af krise. Desuden er det blevet vanskeligt at refinansiere de ansvarlige lån, ligesom det er meget svært at hente ny egenkapital på aktiemarkedet.

Derfor er investorerne i stigende grad begyndt at kigge på kernekapitalprocenten, som er egenkapitalen i forhold til de samlede risici.

Dette nøgletal er blevet særdeles interessant i lyset af den seneste bankpakke. Det skyldes, at kravet i bankpakken er, at en bank maksimalt må låne 50 pct. af staten til at lægge oven i sin egenkapital. Desuden skal kernekapitalprocenten være over 12, efter at staten har lånt banken penge. Det betyder, at banker, der ligger under 6 pct. i kernekapital, har et problem.

Det er der tre på listen, der har. Fionia Bank har allerede fået statsstøtte, hvilket efter alt at dømme får grelle konsekvenser for aktionærerne. Max Bank håber som beskrevet i avisen her, at den kan få penge fra staten alligevel, fordi der midlertidigt kan afviges fra reglerne. Alm. Brand Bank er en historie for sig, fordi den er ejet af Alm. Brand-koncernen, der kan sende penge rundt i koncernen efter behov.

Men situationen er stadig kritisk for dem, der ligger lavt på kernekapital. De skal låne mange penge af staten til de højeste renter. Det er dyrt, når man skal konkurrere med stærke banker, som ikke har denne møllesten om halsen. Desuden er der som nævnt ikke noget, der tyder på, at trængslerne er forbi for bankerne.

Selvom en bank kan låne den såkaldte hybridkernekapital med uendelig løbetid af staten, skal banken fortsat leve op til kapitalkravene. Her spiller det individuelle solvensbehov en afgørende rolle. Dette nøgletal er udtryk for, hvor stor en kapitalstyrke en bank skal have i forhold til sine risici. Det er en beregning, som Finanstilsynet skal ud og kontrollere en gang om året.

Nærmer en kriseramt bank sig grænsen, kan staten konvertere sit lån til banken til egenkapital. Det vil formentlig ikke gå stille af, og er det grelt nok, vil staten formentlig overtage kontrollen med banken.

Det sidste nøgletal er bankens evne til at forrente egenkapitalen. Det er også et centralt punkt, fordi bankens indtjeningsevne betyder alt for, om en bank er i stand til at modstå de stigende udlånstab, som kommer i 2009 og 2010.

Mesteren er Ringkjøbing Landbobank, hvor bankdirektør Bent Naur med det sindige motto »Vi er ikke hurtigere til at svinge skovlen end mange andre - vi har bare mere på skovlen ad gangen«, slår alle med en egenkapitalforrentning på 17,9 pct. Det bringer den vestjyske bank ind på et i særklasse højere niveau end de øvrige danske banker.

Tættest på ligger Vestjysk Bank, men her gør der sig som beskrevet i Morgenavisen Jyllands-Posten helt særlige forhold gældende. Fusionen mellem Vestjysk Bank og Ringkjøbing Bank har gjort det muligt at indtægtsføre en kvart milliard kroner, fordi aktiekursen for Vestjysk Bank er faldet voldsomt efter fusionen. Samtidig har banken kunnet skabe en skattefri pengetank, som kan bruges til at dække tab i dårlige tider.

I praksis er Ringkjøbing Banks og Vestjysk Banks egenkapital imidlertid faldet med 342 mio. kr. Det indikerer, at den fusionerede bank kom ud med underskud i 2008. Det skyldes blandt andet, at der blev tabt store penge på investeringskreditter i Ringkjøbing Bank, hvor kunderne har spekuleret i aktier og andre værdipapirer for lånte penge.

Derefter kommer de to stærke jyder Jyske Bank og Sydbank. Her burde rækkefølgen dog byttes om, fordi Jyske Bank benytter sig af nye regnskabsregler, der gør det muligt at tage tab på obligationsbeholdningen via egenkapitalen. Sydbank er altså den sande nummer to i analysen. Højt oppe ligger også Nordeas danske afdeling, der kom ud med en egenkapitalforrentning på 8,8 pct.

Danske Bank er interessant set i det lys. Banken kom skidt igennem 2008 på grund af nedskrivninger for 12 mia. kr., og ifølge de analytikere, der følger banken, vil den post stige til 18 mia. kr. i både 2009 og 2010.

Men kan banken levere indtjening mere end de 18-20 mia. kr., som analytikerne forventer, kan den alligevel komme igennem og få et beskedent overskud i de kommende to kriseår.

I egenkapitalforrentningen udgør omkostningerne en væsentlig faktor. Her vil bankdirektørerne utvivlsomt tage hårdt fat, som det allerede ses i det stigende antal afskedigelser i sektoren. Der vil også blive lukket massivt for de filialer i byer langt fra hjemegnen, som har givet så store problemer for vækstlystne banker.

BRANCHENYT
Læs også