EU-opgør om de fælles fisk

EU-kommissionen forudser, at en kommende fiskerireform udløser strid om retten til fangster i bl.a. Nordsøen. Den danske regering vil arbejde for, at forhandlinger i stedet skal fokusere på bæredygtigt fiskeri.

Den snarlige revision af EU's fælles fiskeripolitik kan ende med et stort opgør om rettighederne til fangsterne i Europas farvande. Den danske fødevareminister advarer mod den udvikling.

EU-kommisionen forventes i april at præsentere en såkaldt grønbog med bud på fremtiden for den fælles fiskeripolitik. Det er samtidig indledningen på politiske forhandlinger, som i 2012 skal føre til en decideret reform af EU's samlede politik for fiskeriet.

Fra dansk side mener fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), at der må store forandringer til, da den fælles fiskeripolitik har slået fejl. Derfor har Fødevareministeriet udarbejdet en rapport med danske bud på en gennemgribende reform og sendt den til kommissionen i Bruxelles. Danmark er en af Europas førende fiskerinationer. Den position vil regeringen udnytte til at få maksimal indflydelse.

Fisk skal ikke smides ud
Et af hovedelementerne i den danske rapport er at ændre de nuværende landingskvoter til et system med fangstkvoter. Landingskvoter fastsætter, hvor mange fisk der kan bringes i havn. Med fangstkvoter kan fiskerne i stedet tage alle fisk med i land. Det skal stoppe et udbredt problem med, at store mængder fanget fisk smides tilbage i havet frem for at komme med i land - især for at overholde kvoterne.

EU's fiskerikommissær Joe Borg har netop i et brev til Eva Kjer Hansen takket for de danske forslag. Han kalder tanken om fangstkvoter for »ekstremt interessant«.

Men kommissæren påpeger, at sådan et systemskifte vil rejse diskussioner om fordelingen af fiskerirettighederne mellem EU-landene, som er fastsat i den såkaldte relative stabilitet. Den ordning betyder eksempelvis, at kun lande med historiske fiskerettigheder i Nordsøen kan få del i farvandets kvoter. Ved den seneste reform af fiskeripolitikken - tilbage i 2002 - forsøgte Spanien og Portugal at få gjort op med den relative stabilitet og kræve adgang til Nordsøen. Dog uden held.

Fokus på det væsentlige
Fødevareministeren vil blive dybt forundret, hvis forslaget om fangstkvoter skal føre til en ny åbning af den diskussion i EU:

»Det vil være meget beklageligt og ærgerligt, om forhandlingerne bliver drejet i den retning, og vi dermed mister fokus på det væsentlige, nemlig at sikre bl.a. stop for udsmid og en bæredygtig udnyttelse af bestandene,« siger Eva Kjer Hansen og fortsætter:

»Omlægning til fangstkvoter behøver slet ikke have sammenhæng med den relative stabilitet. Vi kan omlægge med den fordeling, som allerede kendes i dag, og sikre, at forhandlingerne er fokuserede.«

Danmark i nøgleroller
Danmark spiller på flere fronter en nøglerolle i den fælles fiskeripolitik og dermed også i den kommende EU-reform. Adm. direktør Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening er netop blevet genvalgt som formand for de europæiske fiskeres fælles organisation, Europeche. Han er samtidig formand for en arbejdsgruppe under EU-kommissionens rådgivende udvalg for fiskeri og forfatter til en rapport om de væsentligste emner i en reform.

I Niels Wichmanns rapport konkluderes, at den fælles fiskeripolitik ikke virker på flere afgørende områder. Men der er ingen alternative til, at EU fortsat skal have en sådan. Det kræver dog bl.a. større indflydelse fra erhvervet og en mere enkel politik. Siden 2002 har der ifølge rapporten især været vanskeligheder med forvaltningen, gennemsigtigheden i politikken og kvaliteten i den biologiske rådgivning.

EU's fælles fiskeripolitik
•Forvalter fiskene i EU's havområder.

•Den første politik blev vedtaget i 1983, og en større

reform blev gennemført i 2002.

•Næste reform skal falde på plads i 2012.

•Fiskeripolitikken skal tage højde for fiskeriets biologiske, økonomiske og sociale dimension.

•Der er bl.a. indført en række tekniske regler om brugen af redskaber, lukkede områder og andet.

•Der er desuden genopretningsplaner for truede fiskebestande.

•Én gang om året vedtager EU's ministerråd kvoter for de enkelte farvande.

BRANCHENYT
Læs også