Kort nyt

Mere til bestyrelsen GN Store Nord En klækkelig lønforhøjelse til GN Store Nords bestyrelse blev i går vedtaget på selskabets generalforsamling. Med lønforhøjelsen stiger bestyrelsens samlede honorar fra de nuværende 3,4 mio. kr. til 4,5 mio. kr. - en stigning på små 33 pct.

Helt gnidningsfri var generalforsamlingens godkendelse af forslaget dog ikke. En enkelt aktionær mente, at bestyrelsen burde trække forslaget tilbage, så generalforsamlingen kunne få et år til at vurdere, om bestyrelsens præstation nu også er de mange ekstra penge værd.

Fremtiden er på spil
Computerspil Den First North-noterede computerspilproducent Deadline Games overvejer sin fremtid, hvis ikke det indgår produktion- og finansieringsaftaler inden for kort tid. Det oplyser selskabet i forbindelse med årsregnskabet for 2008, hvor selskabet fik et underskud på 27,9 mio. kr. ud af en omsætning på 44,4 mio. kr.

RTX fyrer yderligere 30
Elektronik RTX Telecom fyrer yderligere 30 medarbejdere oven i de 14 fyringer, der blev meddelt i januar. Det sker »dels som led i koncernens overordnede strategi og dels for at ruste koncernen til det udfordrende økonomiske miljø, som koncernen opererer i,« forklarer RTX. Selskabet fastholder forventningerne for regnskabsåret 2008/09. »Reduktionen sker primært inden for administrativt personale, projekt- og udviklingsfunktioner samt andre støttefunktioner. Koncernens salgsaktiviteter forbliver intakte, og udviklingsfunktionerne er tilpasset koncernens aktivitetsniveau,« påpeger RTX.

BRANCHENYT
Læs også