Erhvervslivet: Banker fremprovokerer konkurser

En konkurs-tsunami kan være på vej til efteråret, når udskudte frister for moms- og skatteindbetalinger ophører, frygter Dansk Erhverv.

En bølge af konkurser vælter i øjeblikket ind over dansk erhvervsliv, og til september, når den udskudte frist for betaling af moms og a-skat ophører, kan bølgen blive til en tsunami.

Det frygter Dansk Erhverv, der anklager landets banker for at bære en betydelig del af skylden for konkursbølgen.

Bankerne indskrænker og opsiger kassekreditter.

Dermed skærer de i virksomhedernes livline - også når det gælder sunde virksomheder, lyder det.

»Det er katastrofalt, hvis man pludseligt får lavere låneloft. Så skal man finde alternativ finansiering, og det er fuldstændig umuligt at gå til nabobanken i øjeblikket, hvis virksomhederne fortæller, at kassekreditten er blevet skåret hos den gamle bank,« siger cheføkonom Jens Brendstrup.

Ikke nødvendigt
Han anerkender, at bankerne også må tilpasse sig til det koldere økonomiske klima, men mener, at de har strammet langt mere op, end virksomhedernes forvær- rede situation berettiger til.

Ifølge en medlemsundersøgelse fra februar har 4 af 10 virksomheder oplevet at få lavere loft på deres kreditter gennem den eneste tids uro, mens hver fjerde har fået skåret på kreditfristerne.

»I de tilfælde, hvor bankerne ligefrem opsiger kassekreditten, er det dødsstødet for virksomhederne. Dem har vi også hørt om,« pointerer han.

En stor del af virksomhederne hos Dansk Erhverv lever af at købe varer for lånte penge og sælge dem videre. For dem er lånekapital hjerteblod. Men Dansk Erhverv mener ikke, at bankpakke II har fået nogen effekt.

»Havde vi ikke fået en udskydelse af moms- og skatteindbetalinger, så ville vi have fået en eksplosion i antallet af konkurser. Det er den måde, mange sunde virksomheder overlever på nu,« siger Jens Brendstrup.

Hvis der ikke kommer en opblødning på kreditmarkederne før september, når den forlængede frist rinder ud, så vil der komme en voldsom stigning i antallet af konkurser, mener han.

Også sunde går konkurs


Håndværksrådet oplever også, at mange medlemmer har fået skåret kraftigt ned på kreditterne. Det har i flere tilfælde resulteret i konkurs for sunde virksomheder, vurderer cheføkonom Søren Nicolaisen.

»Der er stor forskel på de enkelte bankers adfærd. Sagen lige nu er, at sunde virksomheder kan være så uheldige at have ”den forkerte bank”,« siger han.

Læsset kan vælte
Chefjurist i Håndværksrådet Peter Andersen mener, at de hårdest pressede banker nu forsøger at redde sig selv på bekostning af velfungerende virksomheder. Det kan vælte læsset.

»Det passer fuldstændig til, hvad vi så i begyndelsen af 1990'erne, da der også var krise. Virksomheder, der ellers havde overholdt alle forpligtelser til punkt og prikke, skulle pludselig skaffe finansiering andre steder. Det er meget vanskeligt,« siger han.

Ikke i bankens interesse
Bankernes branchefore- ning afviser blankt anklagerne.

»Når tiderne strammer til i økonomien, så vil kreditgivningen blive skærpet. Hvis man vurderer, at virksomhederne ikke længere har evnen til at tilbagebetale, så kan de ikke låne,« siger direktør Jørgen Horwitz, Finansrådet.

Bankerne hører ofte beskyldninger om, at de skulle være skyld i virksomheders konkurser.

»Jeg tror, at det gælder i ekstremt få tilfælde. Banken sikrer bedst sine interesser ved, at virksomheden er en "going" koncern. Der sættes værdier over styr ved konkurs, og det har ingen banker interesse i, hvis det kan undgås,« mener Jørgen Horwitz.

Finansrådet afviser desuden, at bankpakke II ikke skulle have nogen effekt.

»Hvis vi ikke havde haft en kreditpakke, havde man måttet slå bremserne i, fordi man ikke havde den ansvarlige kapital. Men allerede siden pakken blev vedtaget, er den økonomiske situation blevet forværret,« siger han.

HOVEDPUNKTER

Banker forsøger at redde sig selv på bekostning af sunde virksomheder, mener Håndværksrådet.
Strammede kreditter skyldes kun ringere evne til at tilbagebetale lån, mener Finansrådet.
..

BRANCHENYT
Læs også