Landmænd køber på klods

Økonomisk trængte landmænd pantsætter allerede nu den kommende høst for at få råd til gødning og såsæd. De såkaldte høstpantebreve, der er kendt fra tidligere landbrugskriser, florerer igen.

Et stigende antal landmænd oplever, at bankerne smækker kassen i. Landmændene må derfor søge andre veje for at skaffe penge til såsæd, gødning og foder.

De mest trængte landmænd gør nu brug af et redskab, som stort set ikke har været i brug siden den alvorlige landbrugskrise i begyndelsen af 1980'erne - de såkaldte høstpantebreve.

Et høstpantebrev indebærer, at landmanden allerede nu pantsætter en del af den kommende høst for at få råd til blandt andet gødning, såsæd og sprøjtemidler.

Simpel byttehandel
»Med et høstpantebrev kan landmanden få leveret disse varer fra grovvareselskabet uden at skulle betale nu. Til gengæld forpligter landmanden sig til at betale for varerne ved at levere korn til en given værdi til grovvareselskabet i høst,« forklarer Niels Kjær, afdelingschef i landboforeningen Heden og Fjorden.

Der er således tale om en simpel byttehandel, hvor landmænd, der er løbet tør for penge, får leveret nogle varer nu og betaler med korn til sommer.

I Aarhusegnens Andel oplyser forretningsfører Vagn Jensen, at en del landmænd er begyndt at ty til høstpantebreve, fordi det er vanskeligt at få kredit i bankerne. En række landboforeninger bekræfter, at brugen af høstpantebreve breder sig hastigt på grund af den økonomiske krise i erhvervet.

Mange landmænd har i årevis levet for lånte penge på bedrifter, der har været kronisk underskudsgivende. Tabene på driften er forværret den seneste tid på grund af store prisfald på mælk, svinekød og korn. Da bankerne samtidig er under stigende økonomisk pres, får stadig flere landmænd afslag, når de vil låne flere penge. Som en nødløsning må landmændene derfor finansiere de aktuelle indkøb med høstpantebreve. Det sker i håbet om, at det vil være lettere at låne penge til sommer. Hvis det ikke bliver tilfældet, vil høstpantebrevet alene skaffe landmanden en stakket frist.

Også på Fyn er høstpantebrevene igen i brug.

»Det er bestemt ikke et godt tegn, men i hårde tider kan det være en fornuftig måde at finansiere sig på. Vi jagter likviditet på alle tænkelige måder. Høstpantebreve er en mulighed. Andre vil overveje at sælge traktorer, mejetærskere eller inventar og lease udstyret tilbage. Især svineproducenterne har en ufattelig svag økonomi og har behov for at få tilført masser af likviditet. Den opgave kan bankerne desværre ikke løfte, hvilket er særdeles kritisk,« siger Niels Rasmussen, formand for den fynske landboforening Centrovice.

Tæt dialog
Bankerne lægger ikke skjul på situationens alvor.

»Landbruget er lige nu i den værste situation siden begyndelsen af 1980'erne. Nogle landmænd bliver nødt til at forlade erhvervet, og dem er vi i tæt dialog med. Men samtidig er vi fast besluttet på at finansiere de aktuelle underskud hos landmænd, der har så høj produktivitet, at deres bedrifter er økonomisk bæredygtige under normale forhold dvs. forhold, hvor prisen på blandt andet mælk og svinekød er normaliseret,« siger direktør Lars Møller, Spar Nord Bank.

BRANCHENYT
Læs også