Retsopgør om Irak-skandale

Justitsministeren godkender krav om beslaglæggelse af 80-100 mio. kr. fra 13 danske virksomheder. • Anklageren vil bevise, at de betalte penge under bordet til Saddam Hussein for at få eksportordrer.

13 danske virksomheder har fået pistolen for panden: Enten betaler de frivilligt 80-100 mio. kr., eller også må de finde sig i, at deres eksportforretninger med det tidligere Saddam Hussein-regime i Irak bliver rullet op i offentlige retssager.

Bagmandspolitiet mener at kunne bevise, at de 13 virksomheder i årene 2000-2002 betalte penge under bordet til Iraks regering for at få eksportordrer for omkring en halv mia. kr. Dermed krænkede de FN's blokade mod Irak, som var indført ved lov i Danmark. Og derfor kræver anklagemyndigheden, at virksomhederne skal fratages deres fortjeneste på handlerne med Saddam Hussein-styret.

Det har krævet godkendelse fra både Rigsadvokaten og justitsminister Brian Mikkelsen (K), før bagmandspolitiets chef, statsadvokat Jens Madsen, i går meldte klar til at rejse sagerne.

Frivillig betaling
De 13 virksomheder får en chance for at betale frivilligt - går de ikke med til det, vil der blive indledt retssager mod dem alle samtidigt ved Københavns Byret, siger vicestatsadvokat Hans Jakob Folker, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (bagmandspolitiet).

»Vi vil se anklagemyndighedens argumenter, før vi tager stilling til, om vi vil betale eller vælger retssagen,« siger Kim Skibsted, kommunikationsdirektør hos Grundfos, som var den virksomhed, der fik den danske del af den såkaldte olie-for-mad skandale til at rulle i 2005.

En anden af de anklagede virksomheder, Leo Pharma, afviser i en skriftlig kommentar at have gjort noget ulovligt, og vil ikke i øvrigt ikke kommentere truslen om retssag.

Krav om 20 mio. kr.
De sammenlagt 80-100 mio. kr. som virksomhederne vil blive afkrævet, er anklagemyndighedens skøn over deres fortjenester på Irak-handlen. I den største af sagerne lyder kravet på omkring 20 mio. kr., oplyser vicestatsadvokat Hans Jakob Folker, som ikke vil sætte navn på virksomheden.

Blandt de 13 virksomheder på anklagerens liste formodes de største beløb under bordet at være betalt af Bukkehave A/S og AGCO Denmark, som solgte henholdsvis biler og traktorer til Irak.

Da en undersøgelseskommission under FN satte navn på danske virksomheder med mistænkelige betalinger til Saddam-styret, blev Novo Nordisk udpeget som topscorer. Men Novo er sammen med Oticon, F.L. Smidth og L. Dæhnfeldt strøget af bagmandspolitiets oprindelige liste på 17 virksomheder.

»I det materiale, vi har, har vi ikke set tilstrækkelige beviser for, at de fire virksomheder har betalt til det irakiske styre,« siger Hans Jakob Folker.

De skal betale:
AGCO Danmark

AVK International

Bisca

Bukkehave

Ferring

Grundfos DK

Jørgen Kruuse

Kosan Crisplant

Kosan Teknova

Leo Pharmaceutical Products

Unomedical

Polystan

Wikima Seeds

De slipper:
Novo Nordisk

Oticon

F.L. Smidth

L. Dæhnfeldt

Sagen kort

I 2005 udpegede en undersøgelseskommission under FN 22 danske virksomheder som deltagere i det, der er kaldt verdenshistoriens største svindelskandale: Olie-for-mad sagen om omgåelse af FN's blokade af Irak...

BRANCHENYT
Læs også