Proppen i pengestrømmen skal væk

En milliard giftige værdipapirer skal trækkes ud af bankerne. Der er håb, om at regeringen har fundet den rigtige formel efter flere mislykkede udspil.

Washington De amerikanske banker og mange ellers hårdt ramte investorer vejrer morgenluft, efter at finansminister Timothy Geithner har lanceret en ny plan, der skal fjerne ellers usælgelige værdipapirer fra deres regnskaber gennem en blanding af statslige og private opkøb.

Værdipapirerne, der er blevet kendt som »giftige aktiver«, har nu i mere end halvandet år virket som en prop i det finansielle system, hvor de blokerer for den normale udlånsstrøm. Hermed har de fået hovedansvaret for den alvorligste finanskrise i mere end 70 år.

Udspillet fra finansminister Geithner, der fra flere sider er blevet kritiseret for en tøvende og usikker indsats, udløste kursstigninger på de globale børser. På Wall Street var reaktionen så positiv, at aktiekurserne i løbet af en halv time steg omkring 3 pct.

Optimistiske ord
Reaktionen står hermed i skarp kontrast til udviklingen efter Geithners første forsøg på at tale lidt optimisme ind i den kriseramte finansverden. Et udspil uden detaljer skabte i stedet mere usikkerhed og sendte kurserne 5 pct. ned, inden børserne lukkede.

Denne gang valgte den nye finansminister at holde sig selv ude af søgelyset. Udsendelsen af den nye plan blev i stedet ledsaget af optimistiske kommentarer fra flere af præsident Barack Obamas økonomiske rådgivere.

Christina Romer, der er formand for rådet af økonomiske rådgivere, forsøgte at sikre bred folkelig opbakning til en ellers kompliceret plan, da hun opfordrede vælgerne til at se det hele som et eksempel på hjælp til selvhjælp.

»Dette har aldrig drejet sig om at hjælpe Wall Street eller de virksomheder, der begik fejl. Det gælder om at hjælpe et system, så folk kan få deres studielån, og så familier kan købe deres huse og biler, mens små virksomheder optager lån.«

Flere skal bidrage
I første omgang håber regeringen, at den med en kombination af statslig og privat kapital kan træk 500 mia. af de belastende værdipapirer ud af bankerne. Det skal ske ved at bruge mellem 75 og 100 mia. af de 700 mia. kr., som allerede sidste år blev bevilget for at forhindre et sammenbrud i finanssektoren.

Pengene fra den såkaldte TARP-fond vil blive suppleret med bidrag fra den nye fond, som nationalbanken, Federal Reserve, har skabt for at få gang i udlån til private. Hertil føjes bidrag fra det statslige FDIC-selskab, der forsikrer indskud i alle banker.

Indskud fra private kilder, hvilket kan være banker, forsikringsselskaber og kapitalfonde, vil blive forsikret af staten op til seks gange det beløb, som de private selskaber sætter på spil. Med denne kombination skulle de mindre end 100 mia. fra TARP-fonden være nok til at garantere opkøb af 500 mia. dollars. Det tilføjes, at programmet, hvis det virker efter hensigten, kan fordobles.

Måske på rette spor
Den første overvældende positive reaktion tyder på, at regeringen nu efter flere fejlslagne forsøg er på rette spor. Da finanskrisen brød ud sidste år, meddelte daværende finansminister Henry Paulson i første omgang, at staten ville bruge TARP-fonden til at opkøbe »toxic assets«.

Den idé blev dog opgivet efter få dage, og i stedet blev der skudt milliarder i de nødlidende banker, der til gengæld gav staten aktier. Da den nye regering kom til, gjorde Barack Obama og Geithner det klart, at tidligere udspil skulle suppleres med mere effektive indgreb.

Det første forfejlede udspil fra finansministeren og hans ugelange tøven udløste krav om, at han trådte tilbage. I et tv-interview gjorde præsidenten det imidlertid klart, at en afskedsansøgning fra Geithner ville blive afvist.

Kritikken blev optrappet, efter at finansministerens forsøg på at forhindre udbetalingen af 165 mio. dollars i bonus til medarbejdere i forsikringsselskabet AIG slog fejl. Med det nye udspil håber regeringen af trænge den politiske brandstorm, som bonusudbetalingen udløste, i baggrunden og i stedet få alle parter til at koncentrere sig om løsningen af de virkeligt alvorlige problemer.

Frygt for lønkrav
Enkelte kritikere hævder, at det bliver vanskeligt at sikre den nødvendige private tilslutning til det nye program. De henviser til, at kapitalfonde vil holde sig borte af frygt for at blive mødt med krav om lavere løn, som andre modtager af statens støtte har fået pålagt.

Både præsidenten og hans finansminister har afvist en sådan sammenhæng. Der henvises til, at der denne gang ikke er tale om virksomheder, der får skatteydernes penge, men derimod om partnere, der hjælper til med at fjerne de ellers usælgelige værdipapirer.

De giftige papirer har især lån til den svageste del af det amerikanske boligmarked som grundlag. De kan blive interessante for langfristede investorer, der har tid til at vente på, at boligmarkedet genrejses, så lånene bliver mere værd, skønt det er usandsynligt, at de nogensinde når tilbage til pari.

Nyt reformudkast i dag
I dag vil finansminister Geithner præsentere et udkast til reformer af tilsynet med finansmarkedet. Målet er at forhindre en gentagelse af den krise, som har sendt hele verden ud i den første globale recession efter Den Anden Verdenskrig.

Et af de væsentligste led bliver nye beføjelser til regeringen, der får mulighed for at overtage enkelte store virksomheder, der udgør en trussel mod hele det finansielle system, hvis de får lov at bryde sammen. Samtidig skal tilsynet med banker og forsikringsselskaber skærpes for at forhindre, at der løbes en urimelig risiko i jagten på tårnhøj bonus.

BRANCHENYT
Læs også