Nedtur i Alperne

østrig De var de første til at investere i de nye markedsøkonomier. Nu risikerer de østrigske banker - og staten - alvorlige økonomiske vanskeligheder, fordi finans- krisen rammer Østeuropa særligt hårdt.

Efter Murens fald for 20 år siden var de østrigske banker nogle af de første, der så mulighederne for at investere i Østeuropa. Meget hurtigt kom de til at dominere finansverdenen der. Raiffeisen Bank er nu aktiv i flere end 20 lande. Men i dag har nogle af de lande, hvor de investerede mest - Ungarn, Rumænien og Ukraine - ansøgt om nødhjælp fra den Internationale Valutafond, IMF.

Med et bruttonationalprodukt på 318 mia. euro (2.369 mia. kr.) og et udestående på 230 mia. euro (1.713 mia. kr.) frygter nogle analytikere i alperepublikken, at statsbankerottens spøgelse hvert øjeblik kan banke på.

Chefen for den europæiske tænketank Centre for European Policy Studies i Bruxelles, Daniel Gros, mener da også, at Østrig umiddelbart efter lande som Grækenland og Irland vil komme i en situation med verdensomspændende finanskrise og lavkonjunktur.

Koldt vand i blodet
Andre økonomiske analytikere og eksperter i Wien forsøger at slå koldt vand i blodet. Dels har Østrig bedre styr på statsbudgettet end Grækenland og Irland, dels er østrigske banker godt polstrede med egenkapital, og endelig har regeringens økonomiske støtteprogrammer givet dem en solid forsikring mod sammenbrud, hævder de.

Men flere kreditvurderingsinstitutter har advaret de østrigske banker om, at de er særligt udsatte, hvis østeuropæiske låntagere pludselig udløser en bølge af misligholdte lån, og nogle finansanalytikere stiller derfor spørgsmålstegn ved, om den østrigske stat, der allerede har pumpet 130 mia. dollars (ca. 700 mia. kr.) i en økonomisk redningspakke, har ressourcer nok til at klare en worst-case situation.

Kun hvis Europas økonomier bryder sammen som Asiens gjorde i 1997, risikerer østrigske banker og skatteborgere at stå over for en krise, der minder om den store nedtur i slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne, hævder optimisterne.

Pessimisterne minder om, at situationen i betænkelig grad ligner den i 1931, da en række banker rundt om i verden kollapsede, fordi den østrigske stat ikke var i stand til at redde banken Creditanstalt.

Regeringen beroliger


»Hvis krisen kommer ud af kontrol, bliver det meget slemt, lige så slemt som det, der skete i 1930'erne, den totale katastrofe,« siger Franz R. Hahn, en økonom ved Østrigs Økonomiske Forskningsinstitut. Men han understreger, at han tror, at det østrigske banksystem vil være i stand til at klare den nuværende krise.

Det gør finansministeren og hans embedsmænd også.

»Antallet af lån, der ikke bliver indfriet, vil uden tvivl stige på grund af konjunktursituationen, men situationen er overkommelig,« beroliger Harald Waiglein, højtstående embedsmand i det østrigske finansministerium og den, der har fingeren på pulsen, hvad angår de østrigske bankers udestående i Østeuropa.

»Det er jo usandsynligt, at alle låntagere skulle forsage,« siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Andre analytikere giver ham ret. Østrigske bankfolk mener ikke, der er grund til panik. Deres institutter er sunde nok. Raiffeisen Bank og Erste Bank meldte om rekordoverskud i 2008, og begge banker har omfattende engagementer i Østeuropa. Østrigske bankfolk påstår, at deres bøger ikke - i modsætning til bankerne i USA, Storbritannien og Tyskland - er inficerede af giftige værdipapirer, og at de derfor er bedre rustede til at stå imod krisen.

Manglende tillid
Men ikke alle stoler på bankfolkene. Den tidligere finansminister Hannes Androsch advarede for nylig banksektoren og bebrejdede ledende bankfolk, at de længe havde overset advarselstegnene i de hurtigt voksende østeuropæiske markeder. Bankerne blev ved med at sige, at de ikke manglede penge, selv om det var klart, at det gjorde de, sagde Androsch.

»De har forsinket processen unødvendigt, og de har skabt en situation, hvor stadig færre mennesker tror på dem,« sagde den tidligere finansminister.

Så sent som i efteråret forudsagde Raiffeisen, Erste og Bank Austria, som ejes af UniCredit Bank, at de ville komme ud af krisen uden mén. Alligevel skulle de alle have hjælp fra regeringens multimilliard støttepakke, og både Raiffeisen og Erste har fyret hundredvis af medarbejdere i Ungarn og Ukraine.

Bankernes vedholdende påstand om Østeuropa som et lukrativt marked er i nogen grad blevet undermineret af den østrigske regerings lige så vedholdende forsøg på at få EU til at punge ud med en 192 mia. euro (1.428 mia. kr.) stor hjælpepakke til medlemslandene i regionen.

Harald Waiglein fra det østrigske finansministerium pakker svaret diplomatisk ind, når man spørger ham, hvad Østrig forventer af EU:

»Vi ser gerne, at EU udgør en slags koordinationsled mellem de internationale finansinstitutioner, mellem de øst- og vesteuropæiske lande, hvor det drejer sig om så godt som muligt at koordinere alle de instrumenter, der findes - den Europæiske Investeringsbank og den Europæiske Udviklingsbank - og så udarbejde hjælpepakker til de enkelte lande, for i hvert land er situationen forskellig og behovet derfor individuelt.«

Men forslaget er bl.a. blevet torpederet af Tyskland og andre lande, der mener, at det er et dårligt camoufleret forsøg fra Østrigs side på at få EU til at betale for de østrigske bankers fejldispositioner.

Bedre banktilsyn
Allerede i 2003 advarede det østrigske finanstilsyn de største banker om, at de gav for mange lån i fremmede valutaer, schweizerfranc og yen i stedet for i euro. Låntagerne kunne få svært ved at overholde terminerne, hvis disse valutaer pludselig steg. Det er præcis, hvad der er sket. I de østeuropæiske lande, Ungarn f.eks., er forinten styrtdykket siden sidste sommer og har gjort de tidligere så billige lån i yen og schweizerfranc næsten umulige at betale tilbage.

Kritikere af EU bebrejder ofte bureaukraterne i Bruxelles deres mani med at indføre standarder for alt fra agurker til flymotorer, men endnu er det ikke lykkedes politikerne eller embedsmændene at gennemføre et bankovervågningssystem, som lever op til fælles standarder. Finanstilsyn er stadig et nationalt anliggende. Spørgsmålet om mere effektive overvågningsmekanismer i den internationale finansverden bliver et af hovedpunkterne på dagsordenen, når G20-topmødet løber af stabelen i London i næste uge.

BRANCHENYT
Læs også