Landmænd tvinges til at aflevere nøglerne

For første gang siden 1980erne er der nu eksempler på, at landbrugsbedrifter går i såkaldt brugeligt pant. • Det betyder, at banker og realkreditinstitutter skal til at drive landbrug.

For første gang siden landbrugskrisen i 1980'erne bliver danske landbrugsbedrifter nu taget som såkaldt brugeligt pant af banker eller realkreditinstitutter.

Begrebet brugeligt pant kommer i spil, når landmanden er løbet helt tør for penge og har fået afslag på yderligere kredit alle steder. Landmanden kan i den situation vælge at aflevere nøglerne til bedriften til sin bankrådgiver og meddele, hvornår grisene skal fodres og køerne malkes.

Ejendommen er herefter brugeligt pant, hvilket indebærer, at banken eller som oftest - realkreditinstituttet overtager driften af ejendommen.

»Vi har lige modtaget den første sag, hvor en landbrugsbedrift er blevet taget som brugeligt pant. Det er første gang siden 1980'erne, at det redskab kommer i brug. I den konkrete sag er der tale om en bedrift på 100 hektar og en årlig produktion af 10.000 slagtesvin,« fortæller Kristian Hedeager Nielsen, udviklingschef i den fynske landboforening Centrovice.

Tragiske tilfælde
Ved at lade banken eller realkreditinstituttet overtage ejendommen som brugeligt pant sikrer landmanden, at der er penge til at købe foder til grisene og såsæd til markerne. Alternativet kan være et totalt sammenbrud, som både kan medføre vanrøgt og en hastig forringelse af ejendommens værdi.

»Ofte vil der være tale om, at landmanden selv giver op og afleverer nøglerne i banken. Desværre har man under tidligere kriser også set tragiske tilfælde, hvor landmænd er løbet tør for penge og bare har ladet stå til, så hverken dyr eller marker er blevet passet. I blandt andet sådanne tilfælde kan bank eller realkreditinstitut af egen drift tage ejendommen som brugeligt pant,« forklarer professor, dr. jur., Jens Evald.

Flere sager på vej
Landmanden står stadig som ejer af en bedrift, som kreditorerne har taget som brugeligt pant.

»Hvis driften af gården udvikler sig positivt, kan landmanden i princippet komme tilbage og drive den videre. Oftest vil processen dog munde ud i et salg af ejendommen enten ved tvangsauktion eller i fri handel,« siger Jens Evald.

I landboforeningerne frygter man, at flere sager er under opsejling.

»Bankerne har ventet på landmændenes 2008-regnskaber og ikke mindst 2009-budgetterne, som de sidder og gransker lige nu. Jeg tror desværre, at vi kun lige har set begyndelsen. Vi oplever nu sager, hvor bankerne simpelthen opsiger deres engagementer med landmændene. Desværre er det næsten umuligt for landmændene at finde en ny bank,« fortæller Kristian Hedeager Nielsen, Centrovice.

Nødudgangen er spærret
Der er intet nyt i, at bankerne på den måde smækker kassen i overfor landmænd, der ikke tjener penge. Det nye er dels, at landbrugets indtjeningskrise er forværret i en grad, der betyder, at usædvanligt mange landmænd er på vej ud af erhvervet.

Samtidig er det afgørende nyt, at disse mange landmænd nu erfarer, at nødudgangen er spærret. Nødudgangen har hidtil været et salg på det frie marked, som det seneste årti har været rødglødende. Prisen på landbrugsjord er steget 285 pct., hvilket har gjort det muligt for næsten alle kriseramte landmænd at slippe fornuftigt ud af erhvervet.

Det seneste år er markedet imidlertid gået helt i stå, hvilket kan tvinge nogle landmænd til i stedet at overdrage deres gård som brugeligt pant til kreditorerne.

»Det er lige lykkedes os at få en kort udsættelse på en ejendom, der var på vej i brugelig pant. Den type sager vil imidlertid begynde at dukke op meget snart. På nogle bedrifter er der simpelthen ikke penge til at betale de løbende regninger, og banken nægter at hæve kassekreditten. Når det er umuligt at finde en anden bank, og ejendommen ikke kan sælges i fri handel, så er det næste skridt at aflevere gården som brugelig pant,« siger chefkonsulent Svend Sommerlund, Sønderjysk Landboforening.

DLR Kredit har endnu ikke fået ejendomme ind som brugeligt pant:

»Men som tingene udvikler sig, har jeg en fornemmelse af, at det er et redskab, vi nok må til at banke rusten af,« siger vicedirektør Jens Møller.

BRANCHENYT
Læs også