En nation af kuponklippere?

I gamle dage, dengang man fik værdipapirerne i hånden i form af rigtige obligationer og aktier, var der et begreb ved navn ”kuponklippere”.

Det var en ikke særlig elskværdigt ment betegnelse for folk, der ejede obligationer.

På obligationen var der det antal kuponer, der svarede til udlodningerne af renterne. Dem klippede man af, når det var tid til det, gik ned i banken og fik kontanter med hjem.

Noget kunne tyde på, at den såkaldte finanskrise har gjort os til en nation af kuponklippere.

Nationalbanken har netop offentliggjort sin værdipapirstatistik, og af den fremgår det, at vi har smidt flere obligationer i vores private porteføljer end aktier.

I begyndelsen af 2007 var andelen af obligationer i de private porteføljer 22 pct. Nu er den 33 pct.

Andelen af aktier er til gengæld faldet fra 36 til knap 24 pct.

Med andre ord har obligationerne overhalet aktierne.

Til gengæld ligger andelen af beviser i investeringsforeninger nogenlunde konstant på 43 pct.

Nu var det oplagt at konkludere, at danskerne flygter fra aktier til obligationer på grund af aktiekrisen. Men det holder ikke .

For langt den største del af forklaringen på den lavere aktieandel er, at kurserne simpelthen er faldet.

Og det positive er, at vi har købt aktier for ca. 13 mia. i begyndelsen af året.

Så vi er ikke helt hægtet af aktiemarkedet trods de store kurstæsk.

Men tendensen er tydelig. Vi er - forståeligt nok - blevet skræmt af de voldsomme og på mange måder uforklarlige kursfald på aktierne.

Og for første gang i mange år er vi begyndt at tage ord som ”risikospredning” og ”risikoprofil” alvorlig.

I dag sidder der mange tæt på udbetalingstidspunktet af deres kapitalpension, der lige overhørte, hvad pensions/bankrådgiveren sagde om risikospredning.

Det overhørte de, for de ville lige have det sidste med. Det får de så ikke, for aktierne er styrtdykket, og de har et reelt problem.

Det er så delvist blevet kompenseret af, at det formentlig vedtages at forlænge fristen for, hvornår pensionen skal udbetales, til vi fylder 70 år.

Det giver luft til, at markedet kan vende.

Men frygten for aktiemarkedet er der stadigvæk.

Og frygt er noget, der skal overvindes.

For det er ved at være tid til at se på sin risikoprofil. Er man nemlig i en aldersklasse, hvor det er relevant at have en aktieandel på måske 40 pct., så skal man lige tjekke, om man har det.

Nationalbankens tal tyder på, at mange ikke har det.

Tjekker man sin portefølje, vil mange finde ud af, at fordelingen er helt gal. Obligationerne vil fylde forholdsvist meget.

Og det er ikke sundt.

For historien viser, at det vender igen.

Selv om dommedagsprofeterne står i kø for at fortælle, at det hele bliver meget værre, så ved vi, at det vender igen.

Da det gik rigtigt godt, stod der også mange jubeloptimister og fortalte os, at det ikke kunne gå galt.

Det gjorde det så.

Men de, der står udenfor aktiemarkedet, er bl.a. gået glip af, at de danske C 20-indeks for tredje uge i træk sluttede i plus.

Carlsberg, der har fået store kurstæsk, blev 9 pct., mere værd på blot en uge. Det samme gjorde Novo Nordisk. I udlandet har veldrevne virksomheder oplevet det samme _ og mere til.

I USA har der også været markante aktiestigninger. Dertil kommer, at nøgletallene ser overraskende fornuftige ud.

At det er et signal om, at det hele vender nu, er selvfølgelig langt ude.

Men der er altså lyspunkter. Og det ville da være ærgerligt, hvis man blot plejede sine sår og glemte at være med, når der blev uddelt plaster.

BRANCHENYT
Læs også