De nye markeder er vendt tilbage

Efter en alvorlig afklapsning i sidste halvdel af 2008 er specielt Rusland og Latinamerika vendt stærkt tilbage med fint afkast.Der er stor forskel på, hvordan de enkelte nye markeder har tacklet krisen.

Flere af de nye markeder er kommet stærkt tilbage i årets første måneder oven på den markante afklapsning, de modtog i andet halvår af 2008.

Da den økonomiske krise spidsede til i 2008, gik det for alvor ud over de nye markeder, herunder Latinamerika, Rusland og Østeuropa. Krisen er fortsat ufortrødent ind i 2009, men for visse af de nye markeder ser bøtten ud til at være vendt. Regioner som Rusland og Latinamerika har givet et væsentligt højere afkast end de globale aktiemarkeder generelt siden årsskiftet, og udsigterne ser fornuftige ud. Merafkastet siden årets begyndelse skal ses i kontrast til regionernes store tab i 2008, da eksempelvis fondene i Morningstar-kategorien Rusland - Aktier tabte hele 73 pct. af formuen.

Rusland og Latinamerika er dog hidtil 2009's højdespringere, da de begge har leveret tocifrede afkast siden årets start. En fin præstation sammenlignet med de etablerede markeder, der fortsat ligger med negative afkast i perioden.

Rusland
De russiske aktier var blandt de mest tabsgivende i 2008. I slutningen af året oplevede vi gentagne gange det russiske aktiemarked falde med 10 pct. på bare en dag. Det førte i flere tilfælde til, at det russiske aktiemarked blev lukket for handel flere dage i træk. I forbindelse med lukningen måtte flere danske fonde med Rusland og Østeuropa ligeledes lukke for handel, da det ikke var muligt at stille priser på fondene.

I år er de russiske fonde i Morningstar-kategorien Rusland - Aktier i gennemsnit steget med 18 pct. Den russiske økonomi er styrket den seneste tid sammenlignet med situationen ved årsskiftet. Økonomien er i høj grad afhængig af udviklingen i råvarepriserne, da næsten 75 pct. af det russiske BNP stammer fra eksport af energi og råvarer.

De russiske aktiekurser har dermed fulgt olieprisen, der siden bunden på 34 dollars pr. tønde i januar nu er oppe i 52 dollars. I samme periode er den russiske valuta styrket, hvilket i kombination med de stigende råvarepriser har sendt det russiske aktiemarked i vejret. Årets højdespringer blandt de danske fonde er da også en fond med fokus på russiske aktier, nemlig Alfred Berg Rusland, der ligger med et afkast på 24 pct. år til dato.

Det russiske marked er dog fortsat et decideret højrisikomarked, der også fortsat forventes at byde på store udsving. Opturen kan ende brat, hvis eksempelvis den russiske centralbank ikke formår at styrke og beskytte rublen.

Latinamerika
I lighed med det russiske marked er også det latinamerikanske kommet godt fra start i 2009. Den gennemsnitlige stigning i Morningstar-kategorien Latinamerika - Aktier er på 10 pct. år til dato. De latinamerikanske fonde tabte i snit godt og vel 50 pct. af formuerne i 2008 og blev dermed ikke ramt lige så hårdt som de russiske fonde.

Regionen er primært domineret af den brasilianske og den mexicanske økonomi, der på nuværende tidspunkt befinder sig i to forskellige situationer. Den brasilianske økonomi ser grundlæggende solid ud, økonomien er selvfølgelig mærket, men den klare sig fortsat fornuftigt sammenlignet med de mere eksporttunge økonomier. Centralbanken har været aktiv for at stabiliserer økonomien, renten er faldende, og centralbanken har formået at styrke den brasilianske real. Forventningerne er, at vi fortsat vil se faldende renter i Brasilien, hvilket vil virke stimulerende for økonomien.

Situationen ser lidt anderledes ud i Mexico, da landet er storeksportør til USA, en eksport, der på nuværende tidspunkt er voldsomt under pres. Det bliver derfor næsten umuligt for Mexico at komme uden om en egentlig recession. Centralbankens våben er heller ikke nær så skarptslebne som de brasilianske, da Mexico i forvejen kommer fra et lavt renteniveau.

Landene imod øst
Landene i Østeuropa er ikke rigtigt kommet med i den rebound, der på det seneste har præget flere af de øvrige nye markeder. I Østeuropa er der fortsat mange usikkerhedsmomenter, såvel politiske som monetære og konjunkturmæssige. Markant pres på de østeuropæiske valutaer siden årets start har trukket situationen i en negativ retning, og mange af landene i regionen kæmper i øjeblikket med tocifrede underskud på betalingsbalancerne og stor gæld til udlandet. Særligt den store andel af gæld i udenlandsk valuta rammer regionen ekstra hårdt, når den lokale valuta er under pres, og gælden dermed øges.

Recessionen i EU-landene påvirker ligeledes Østeuropa i en negativ retning, i og med at EU generelt er de østeuropæiske landes største eksportmarked samt største finansieringskilde. De udtørrede kreditmarkeder mindsker østeuropæernes lånemuligheder og har dermed også en negativ indvirkning på den fremtidige vækst i regionen.

Samlet set er der store forskelle på, hvordan de enkelte nye markeder har tacklet krisen, og der vil også være forskelle på afkastet i regionerne i den nærmeste fremtid.

BRANCHENYT
Læs også