Kort nyt

Biografer Kun Norge oplever en større fremgang end Danmark, når det drejer sig om billetsalg i biograferne. Med et salg på ca. 13 mio. billetter og en fremgang på 8,2 pct. i forhold til året før, står Danmark for den næststørste procentvise fremgang af de 17 lande, som er medlem af den europæiske biograf-sammenslutning UNIC.

Skattely Flere af verdens store økonomier lægger i denne uge op til at gøre det sværere for verdens skattely at opretholde deres status som paradis for selskaber og personer, der ikke ønsker at betale skat. Ifølge Wall Street Journal ventes de såkaldte G20-lande på deres topmøde på torsdag at blive enige om at gennemtvinge flere udvidede retningslinjer, der skal skabe større gennemsigtighed på området i oprydningen efter kredit- og finanskriserne.

Protektionisme Australien blokerer med henvisning til den nationale sikkerhed for flere kinesiske forsøg på at overtage dele af landets sektor for naturresourcer. Senest har regeringen besluttet at blokere for en kinesisk overtagelse af landets tredjestørste mineselskab, OZ Minerals. Det skaber fornyet bekymring om stigende protektionistiske tendenser på verdensmarkedet.

Konflikt er afværget
Fagforbund En truende konflikt mellem LO-forbund Fag og Arbejde (FOA) og 3F er nu afværget. Parterne er nået til enighed efter en bitter grænsestrid om overenskomster for handicaphjælpere. Repræsentanter for de to forbund mødtes fredag til et mæglingsmøde i Arbejdsmarkedets Hus med Arbejdsrettens formand, højesteretsdommer Børge Dahl, som mæglingsmand. Nu er parterne nået til enighed, og begge forbund skal i fremtiden skrive under på overenskomster for handicaphjælpere.

Krav om undtagelse
Multimedieskat Skatteministeriets udspil til en multimedieskat bør ændres på en række punkter, så grupper af ansatte bliver undtaget fra reglerne. Det mener organisationen Dansk IT, fælles interesseorganisation for it-beskæftigede. Dansk IT hæfter sig især ved, at de nye regler strammer kravene betydeligt over for ansatte, der tager it-udstyr med hjem. Hvis det sker så meget som én gang, er der ifølge forslaget en formodning om privat rådighed over udstyret, og så skal det beskattes.

Surt at være sømand
Besparelser Brug færre penge på kost. I kan ikke længere ringe for anonym psykologhjælp. Forresten - julegaverne til Jer har vi også strøget. Danske rederier skærer ind til benet i en sådan grad, at det er blevet surt at være sømand, siger sekretariatsleder i Søfartens Ledere Fritz Ganzhorn og tilføjer:

»Søfolkene har forståelse for, at rederierne skal spare, men de synes ikke, det er sjovt, når der skal spares på de daglige fornødenheder som kost. Det har vi fået mange reaktioner på fra søfolkene.«
..

BRANCHENYT
Læs også